Over halvfems procent af danske børn under tre år er i dagtilbud hver dag. Cirka halvdelen i vuggestue, den anden halvdel i dagpleje. Det at vise disse børn omsorg, at sikre deres psykiske udvikling, deres trivsel og ikke mindst deres rettigheder som mennesker, er ikke bare et politisk fingerknips eller fire smarte floskler i et fagpolitisk øjemed.
Nogle overvejelser om misforholdet mellem den formelt høje samfundsmæssige anerkendelse og den faktiske prioritering af vores dagtilbud - med et særligt fokus på dagplejen som et moderne dagtilbud for de 0-2-årige.
Som forælder til tre børn i alderen 1, 4 og 7 mener jeg, at forældresamarbejde er altafgørende for, at fremtidens daginstitutioner kan sikre omsorgen for børns udvikling, læring og dannelse i de institutionelle rammer mellem professionelle og forældre.
I Danmark lever børn en stor del af deres liv i vuggestuer og børnehaver, hvor de danner deres første relationer med mennesker og verden uden for familien. Det er her, de møder andre børn og voksne, som er forskellige fra dem de kender hjemmefra, har mulighed for at indgå i nye sociale fællesskaber og bliver udfordret personligt og kulturelt i anderledes omgivelser end de hjemlige.
Når der skal bygges en ny daginstitution nedsættes der en arbejdsgruppe bestående af pædagogisk personale, embedsfolk og forældrerepræsentanter. Gruppen fungerer som aktiv medskaber i udformning af det kommende byggeri og har dermed medansvaret i de beslutninger, der skal træffes. Gruppen refererer til et bagland, hvilket giver en bred brugerinvolvering i skabelsesprocessen.
DCUM lancerer stafet om børnemiljø. Læs det første indlæg:
Skærpet blik på hverdagen
Længe havde der været rigtig mange børn i institutionen. Kommunen manglede pladser, og vi havde taget flere børn ind. Personalet gjorde alt, hvad de kunne for at skabe en god hverdag, men glæden og gnisten havde behov for at stråle mere - både hos børnene og personalet.
Længe havde der været rigtig mange børn i institutionen. Kommunen manglede pladser, og vi havde taget flere børn ind. Personalet gjorde alt, hvad de kunne for at skabe en god hverdag, men glæden og gnisten havde behov for at stråle mere - både hos børnene og personalet.
Det er et godt initiativ, som Dansk Center for Undervisningsmiljøs (DCUM) her har taget med stafet-initiativet, og jeg håber, det vil medføre en spændende dialog omkring udvikling af det gode børnemiljø i dagtilbud, og hvordan det indgår i arbejdet med de pædagogiske læreplaner.
I Odense Kommune er det et ønske, at arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljø er dele af den løbende kvalitetsudvikling af pædagogisk praksis.
I Valhalla er de fysiske rammer en aktiv del af den pædagogiske læreplan og pædagogikken generelt. Vi diskuterer ikke om de fysiske rammer har betydning. Vi oplever dagligt, at vores omgivelser har betydning for stemning, læring og adfærd!
Over halvfems procent af danske børn under tre år er i dagtilbud hver dag. Cirka halvdelen i vuggestue, den anden halvdel i dagpleje. Det at vise disse børn omsorg, at sikre deres psykiske udvikling, deres trivsel og ikke mindst deres rettigheder som mennesker, er ikke bare et politisk fingerknips eller fire smarte floskler i et fagpolitisk øjemed.
Nogle overvejelser om misforholdet mellem den formelt høje samfundsmæssige anerkendelse og den faktiske prioritering af vores dagtilbud - med et særligt fokus på dagplejen som et moderne dagtilbud for de 0-2-årige.
Som forælder til tre børn i alderen 1, 4 og 7 mener jeg, at forældresamarbejde er altafgørende for, at fremtidens daginstitutioner kan sikre omsorgen for børns udvikling, læring og dannelse i de institutionelle rammer mellem professionelle og forældre.
I Danmark lever børn en stor del af deres liv i vuggestuer og børnehaver, hvor de danner deres første relationer med mennesker og verden uden for familien. Det er her, de møder andre børn og voksne, som er forskellige fra dem de kender hjemmefra, har mulighed for at indgå i nye sociale fællesskaber og bliver udfordret personligt og kulturelt i anderledes omgivelser end de hjemlige.
Når der skal bygges en ny daginstitution nedsættes der en arbejdsgruppe bestående af pædagogisk personale, embedsfolk og forældrerepræsentanter. Gruppen fungerer som aktiv medskaber i udformning af det kommende byggeri og har dermed medansvaret i de beslutninger, der skal træffes. Gruppen refererer til et bagland, hvilket giver en bred brugerinvolvering i skabelsesprocessen.
Længe havde der været rigtig mange børn i institutionen. Kommunen manglede pladser, og vi havde taget flere børn ind. Personalet gjorde alt, hvad de kunne for at skabe en god hverdag, men glæden og gnisten havde behov for at stråle mere - både hos børnene og personalet.
Det er et godt initiativ, som Dansk Center for Undervisningsmiljøs (DCUM) her har taget med stafet-initiativet, og jeg håber, det vil medføre en spændende dialog omkring udvikling af det gode børnemiljø i dagtilbud, og hvordan det indgår i arbejdet med de pædagogiske læreplaner.
I Odense Kommune er det et ønske, at arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljø er dele af den løbende kvalitetsudvikling af pædagogisk praksis.
I Valhalla er de fysiske rammer en aktiv del af den pædagogiske læreplan og pædagogikken generelt. Vi diskuterer ikke om de fysiske rammer har betydning. Vi oplever dagligt, at vores omgivelser har betydning for stemning, læring og adfærd!