I denne artikel redegøres for en række forhold for børn i Danmark, forhold, der alle ligger inden for virkefeltet for Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM. I beskrivelsen af børns forhold står deres rettigheder som et centralt aspekt, og teksten vil derfor bl.a. omtale de klagemuligheder, børn har på relevante områder.
Denne artikel handler om børns indbyrdes relationer, om børnegrupper og børnefællesskaber som de kan udforme sig i dagtilbud, dvs. i vuggestuer, dagpleje, børnehaver og integrerede institutioner for de 0-6-årige.
Alle børn i dagtilbud har ret til et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det står der i Dagtilbudsloven.