I Netværk for skolebyggeri kan du blandt andet få viden, udveksle erfaringer og opleve konkrete eksempler på ny- og ombygning af skoler. Næste møde i netværket bliver afholdt den 6. oktober 2009.
Når skoler bygger om og bygger nyt materialiseres ideer om, hvad fremtidens skole og elever skal være. Den aktuelle arkitektur og det tilhørende interiør tager højde for en mere kompleks forståelse af børns læring. Men der mangler en evaluering af, hvordan rummene virker i skolehverdagen, og der mangler bud på lærerens rolle og klasseledelse i det differentierede læringslandskab – i en skole med et komplekst krydsfelt af krav, forventninger og ideer om hvad skolen skal, aktuelt og i fremtiden.
Når der skal bygges en ny daginstitution nedsættes der en arbejdsgruppe bestående af pædagogisk personale, embedsfolk og forældrerepræsentanter. Gruppen fungerer som aktiv medskaber i udformning af det kommende byggeri og har dermed medansvaret i de beslutninger, der skal træffes. Gruppen refererer til et bagland, hvilket giver en bred brugerinvolvering i skabelsesprocessen.
I Valhalla er de fysiske rammer en aktiv del af den pædagogiske læreplan og pædagogikken generelt. Vi diskuterer ikke om de fysiske rammer har betydning. Vi oplever dagligt, at vores omgivelser har betydning for stemning, læring og adfærd!
I Dagtilbudsloven (LBK nr 668 af 17/06/2011) står der, at "børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring”. Loven stiller dermed indirekte krav om vedligeholdelse af bygningerne.
Der findes ingen lovkrav vedrørende antallet af børn pr. toilet, men Sundhedsstyrelsen anbefaler i Vejledning om hygiejne i daginstitutioner, Sundhedsstyrelsen, 2004, to toiletter og to håndvaske (eller en vaskerende med to haner) til en gruppe på 20 børn.
Toiletter og puslepladser har stor betydning for børnenes velbefindende og sundhed. Det kan blandt andet give mavesmerter, urinvejsproblemer samt inkontinensproblemer, hvis børnene ikke vil bruge dagtilbuddets toiletter, fordi de er uhumske. Uhumske toiletforhold kan også påvirke leg og læring, for hvis man holder sig hele dagen, kan det være svært at koncentrere sig om at lege.
Velfungerende udearealer er vigtige for børns trivsel. Børn har behov for at lege i den friske luft, for aktivitet og bevægelse. Udearealer kan ses som et ekstra rum, der giver børn gode muligheder for at udforske krop og omgivelser.
Kunstnerisk udsmykning af kan være inspirerende og skabe en bevidsthed hos børn og voksne om at udtrykke sig og modtage indtryk. Derudover vil kunstnerisk udsmykning fremme børnenes interesse for kunst i det offentlige rum.