Personalet i Thorsø Børnehave mente, at børnene havde en hel del medbestemmelse i hverdagen, men kortlægning af børnemiljøet ved hjælp af Børnemiljøtermometeret viste, at børnene ikke var enige!
I Vellev Børnehus er de godt i gang med børnemiljøvurderingen. Processen beskriver de som en fantastisk rejse – en anledning til at se på det velkendte fra nye perspektiver, herefter forandre og senere opleve virkningen af det, som er iværksat.
I Lærkereden har kortlægnings børneperspektiv skærpet personalets blik for værdien i, at børnene – på deres egen måde – får lov at udtrykke sig om deres hverdag. Flere af pædagogerne har oplevet, at de undervejs fik et nyt syn på børnene og deres meninger.
Personalet i børnehaven Lærkereden oplevede, at nogle børn hængte et skilt op på døren til biblioteksrummet, hvor der stod, ”vi sover”. Andre børn ville gerne lege i tørrerummet eller i personalets indgang. Børnenes adfærd gav stof til eftertanke i forbindelse med børnemiljøvurderingen.
På Grangård sker der en løbende udvikling af rummenes indretning. Institutionen ser rummet som en medspiller, når det gælder børnenes mulighed for inspiration, leg og læring, fordi rummene for eksempel kan indbyde til, at børnene går på opdagelse, undrer sig, bliver udfordret eller finder ro til fordybelse. Rummenes indretning ændrer sig i takt med, at børnene forandrer sig, og der kommer nye børn til.
På Grangård havde lysten til at arbejde med rummet som tema et stykke tid ulmet hos de ansatte. De ville gerne i endnu højere grad sætte fokus på rummets betydning for, hvordan man kan møde og se det enkelte barn, og rummets betydning for, at børnene kan få øje på de muligheder, der er til stede i institutionen. Børnemiljøvurderingen blev anledning til, at både børn og voksne arbejdede med rummets betydning i hverdagens pædagogiske praksis.
Som medarbejder i en børnehave som Villa Uhrhøj har man naturligvis et indtryk af, hvordan forholdet mellem børnene og forholdet mellem børn og voksne er. Alligevel kan en kortlægning af relationerne i en institution være en øjenåbner – fordi de faktiske relationer måske ikke er, helt som man troede. Det oplevede personalet i Villa Uhrhøj.
”Hvad ønsker I jer mest i børnehaven?” Det spørgsmål stillede personalet i Villa Uhrhøj til børnene i børnehaven. Børnenes svar blev brugt i forbindelse med institutionens børnemiljøvurdering. Metoden hedder Drømmeskyer.
Allerede efter kortlægningen af børnemiljøet i Bøgen, mener personalet, at de kan se en positiv effekt af BMV-arbejdet. De har fået ny viden om børnemiljøet og særligt om børnenes venskaber, deres indbyrdes relationer og de eksklusionsmekanismer, der nogle gange er i spil blandt børnene. Det har fået dem til at gøre sig nye overvejelser om deres daglige pædagogiske arbejde.
Hvordan sætter man en god børnemiljøvurderingsproces i gang? Det gør man ifølge personalet i vuggestuen Bøgen blandt andet ved at gøre processen enkel, tilgængelig og meningsfuld. I en hverdag, hvor der er mange opgaver, som personalet skal forholde sig til, kan en god proces planlægges ved at tage hensyn til de daglige opgaver, og ved at tage udgangspunkt i det, som personalet i forvejen kan.
I Vellev Børnehus er de godt i gang med børnemiljøvurderingen. Processen beskriver de som en fantastisk rejse – en anledning til at se på det velkendte fra nye perspektiver, herefter forandre og senere opleve virkningen af det, som er iværksat.
Villa Uhrhøjs erfaringer med børnemiljøvurderingen
Lærkeredens erfaringer med børnemiljøvurderingen
Grangårds erfaringer med børnemiljøvurderingen