Over halvfems procent af danske børn under tre år er i dagtilbud hver dag. Cirka halvdelen i vuggestue, den anden halvdel i dagpleje. Det at vise disse børn omsorg, at sikre deres psykiske udvikling, deres trivsel og ikke mindst deres rettigheder som mennesker, er ikke bare et politisk fingerknips eller fire smarte floskler i et fagpolitisk øjemed.
Nogle overvejelser om misforholdet mellem den formelt høje samfundsmæssige anerkendelse og den faktiske prioritering af vores dagtilbud - med et særligt fokus på dagplejen som et moderne dagtilbud for de 0-2-årige.
Dansk Center for Undervisningsmiljø,DCUM, fejrede i april 2012 10-års-jubilæum. DCUM og dets bestyrelse ønskede i den forbindelse at få gennemført en evaluering af centrets virke. Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har gennemført evalueringen.
Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har evalueret Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, og resultatet viser stort kendskab til centret og udbredt tilfredshed med centrets rådgivningsydelser og materialer. Undersøgelsen er gennemført efter ønske fra DCUM’s bestyrelse.
Vi har i Danmark et system, hvor eleverne starter i 1 klasse i det år, hvor de fylder 7. Næsten alle har gennem de senere år gået i børnehaveklasse, og børnehaveklassen blev da også med de skoleår, vi er inde i, gjort obligatorisk. Der er dog stadig tale om et 1-årigt forløb, der har en noget anderledes struktur end resten af skoleforløbet, idet der ikke er opdelt i fag, og den voksne i klasseværelset er pædagoguddannet.
Bunker af skrot er i naturbørnehaven Fredly blevet til en super flot totempæl, der pryder på vejen uden for børnehaven og som med sin runde form symboliserer fællesskab. Den er blevet til i et projekt, hvor omdrejningspunktet har været æstetik, fællesskab og overgange.
Som forælder til tre børn i alderen 1, 4 og 7 mener jeg, at forældresamarbejde er altafgørende for, at fremtidens daginstitutioner kan sikre omsorgen for børns udvikling, læring og dannelse i de institutionelle rammer mellem professionelle og forældre.
Et æstetikprojekt i naturbørnehaven Hejlskovgaard har sat fokus på det naturlige og foranderlige. Ved fælles hjælp fik dagpleje- og børnehavebørn skabt både regnbue, sol, snegl, skildpadde og skovtrolde.
Over halvfems procent af danske børn under tre år er i dagtilbud hver dag. Cirka halvdelen i vuggestue, den anden halvdel i dagpleje. Det at vise disse børn omsorg, at sikre deres psykiske udvikling, deres trivsel og ikke mindst deres rettigheder som mennesker, er ikke bare et politisk fingerknips eller fire smarte floskler i et fagpolitisk øjemed.
Nogle overvejelser om misforholdet mellem den formelt høje samfundsmæssige anerkendelse og den faktiske prioritering af vores dagtilbud - med et særligt fokus på dagplejen som et moderne dagtilbud for de 0-2-årige.
Vi har i Danmark et system, hvor eleverne starter i 1 klasse i det år, hvor de fylder 7. Næsten alle har gennem de senere år gået i børnehaveklasse, og børnehaveklassen blev da også med de skoleår, vi er inde i, gjort obligatorisk. Der er dog stadig tale om et 1-årigt forløb, der har en noget anderledes struktur end resten af skoleforløbet, idet der ikke er opdelt i fag, og den voksne i klasseværelset er pædagoguddannet.
Bunker af skrot er i naturbørnehaven Fredly blevet til en super flot totempæl, der pryder på vejen uden for børnehaven og som med sin runde form symboliserer fællesskab. Den er blevet til i et projekt, hvor omdrejningspunktet har været æstetik, fællesskab og overgange.
Som forælder til tre børn i alderen 1, 4 og 7 mener jeg, at forældresamarbejde er altafgørende for, at fremtidens daginstitutioner kan sikre omsorgen for børns udvikling, læring og dannelse i de institutionelle rammer mellem professionelle og forældre.
Kulturelle udtryksformer og værdier er et læreplanstema, som er med til at præge børns forståelse af og tilgang til verden.
Et æstetikprojekt i naturbørnehaven Hejlskovgaard har sat fokus på det naturlige og foranderlige. Ved fælles hjælp fik dagpleje- og børnehavebørn skabt både regnbue, sol, snegl, skildpadde og skovtrolde.