Hvad er en undervisningsmiljøvurdering og hvad er en undervisningsmiljørepræsentant?

PrintSend til en venDel på Facebook

Ifølge lov om undervisningsmiljø skal der udarbejdes undervisningsmiljøvurderinger (UMVer) og udpeges undervisningsmiljørepræsentanter (UMRer) på alle skoler og uddannelsessteder, og det er ledelsens opgave at sikre, at skolen lever op til kravene.

En undervisningsmiljøvurdering skal kort fortalt kortlægge elevers og studerendes trivsel på skolen eller uddannelsesstedet, og den skal munde ud i en handlingsplan for, hvordan skolen vil arbejde med undervisningsmiljøet.

I praksis vil det være sikkerhedsgruppen eller grupperne, der skal kortlægge undervisningsmiljøet, beskrive det, udarbejde en handlingsplan og følge op på beslutningerne. Der er kun tale om en undervisningsmiljøvurdering, når elevernes repræsentanter har været med i hele processen.

Til hver sikkerhedsgruppe har eleverne ret til at vælge to undervisningsmiljørepræsentanter (UMRer). Elever og studerende vælger selv de elevrepræsentanter, der skal varetage deres interesser over for uddannelsesstedets ledelse. UMRerne har ret til at deltage i sikkerhedsgruppens arbejde, når den beskæftiger sig med spørgsmål af betydning for undervisningsmiljøet.

Senest opdateret 25-03-2009