Er der sammenhæng mellem larm og læring?

PrintSend til en venDel på Facebook

Et højt støjniveau i klassen kan påvirke både indlæring, helbred og adfærd. Støj kan vanskeliggøre indlæringen, idet elevernes evne til at koncentrere sig om opgaverne påvirkes negativt og selv svag støj kan påvirke børn evne til at huske og fokusere. Støjen kan også have konsekvenser for helbredet, da støjen kan virke generende, være psykisk belastende og give hovedpine. I mere alvorlige tilfælde kan støj give søvnbesvær, ændre åndedrætsrytmen og give forhøjet blodtryk. Længerevarende ophold i meget støjende omgivelser kan forringe hørelsen og føre til alvorlige høreskader som tinnitus. Støjende miljøer med for lidt plads kan desuden have negative konsekvenser for adfærden, da det øger antallet af konflikter og aggressiv adfærd eleverne imellem.

Mht. pladsforhold findes der i byggelovgivningen ikke direkte krav til antal kvadratmeter pr. klasselokale. Det nye bygningsreglement trådte i kraft 1. feb. – 08 og dette samt tidligere bygningsreglementer kan findes på www.ebst.dk.

I afsnit 3.4.2. stk. 2 står følgende: Arealet og rumindhold af normalklasserum i skoler og lignende …skal være tilstrækkeligt stort i forhold til antallet af børn og ansatte i institutionen. Normalklasserum i skoler og lignende skal, når der etableres effektiv ventilation, have et rumindhold på mindst 6 m3 pr. person.

Senest opdateret 21-01-2010