Er der en sammenhæng mellem fysisk og psykisk undervisningsmiljø?

Nuværende størrelse: 100%

Print Send til en ven Del på Facebook

Der er nogle klare sammenhænge mellem de to sider af undervisningsmiljøet. Sammenhængen mellem de fysiske rammer og relationerne mellem de elever eller studerende, som færdes i dem, kan give sig udslag på forskellig vis. Overordnet set kan man sige, at et godt fysisk miljø kan virke positivt ind på det psykiske og sociale miljø, og at et dårligt fysisk miljø kan virke negativt ind på det psykiske og sociale miljø. Omvendt kan et dårligt socialt klima ikke afhjælpes af gode fysiske rammer alene. Her spiller den æstetiske del af undervisningsmiljøet naturligvis med. Det drejer sig bl.a. om stemning og atmosfære på skolen, og hvordan den kan påvirke trivslen.

Hvis det fysiske og æstetiske miljø på en skole er indrettet sådan, at der er mulighed for fælles aktiviteter både ude og inde, små kroge og nicher til hyggesnak og gruppearbejde, ja så inviterer rammerne til, at elever og studerende kan have et fællesskab og et godt skole/studiemiljø. Hvis disse muligheder for socialt samvær ikke er tilstede, bidrager de fysiske og æstetiske rammer således ikke til trivslen.

I grundskolen har det også stor betydning for børnenes muligheder for udvikling og læring (f.eks. identitetsdannelse, sociale færdigheder og koncentrationsevne), at der er mulighed for leg og fysisk udfoldelse. Gennem kropslig aktivitet og erfaring udvikles vores selvopfattelse samt evnen til at indgå i sociale sammenhænge og indlære noget fagligt. På den måde kommer variation i det fysiske og æstetiske miljø også til at være af stor betydning for barnets udvikling og trivsel.

Samtidig kan rummets æstetik (f.eks. atmosfære, variation og udsmykning) have betydning for indlæringen. Et forsøg har vist, at eleverne fik mere ud af undervisningen i det rum, der var gjort noget ud af end i det rum, som var kedeligt og sterilt i sit udtryk. Æstetikken og rummet påvirker med andre ord vores trivsel og dermed også vores muligheder for læring.

En svensk undersøgelse har desuden vist en sammenhæng mellem de fysiske rammer og mobning. På store skoler med kedelige, asfalterede skolegårde var der således langt mere mobning end på mindre skoler med et varieret udemiljø.

Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at der også kan være andre faktorer, der spiller ind på gnidninger mellem elever. Her må man f.eks. tage højde for hele skolekulturen: Hvilke signaler sender ledelse og lærere til eleverne, hvordan er omgangstonen mellem lærere og elever, hvor meget vægter skolen sociale kompetencer, og hvordan bliver børnene opdraget hjemmefra. Det er derfor svært at stille direkte lighedstegn mellem en kedelig skolegård og f.eks. mobning, idet selve skolekulturen har så stor betydning.

Det er nogle komplekse sammenhænge, der er tale om, og derfor er det væsentligt at betragte forholdet mellem det fysiske, æstetiske og det psykiske som elementer, der gensidigt påvirker hinanden, og hvor man altså ikke kan tale om en simpel årsag-virkning sammenhæng.

Senest opdateret 31-03-2009