FAQ - Fysisk børnemiljø

I en skrivelse fra 2005 fra Rådet for Større Badesikkerhed er de gældende regler præciseret. Her står bl.a. følgende:
 
Kommunalbestyrelsen har iflg. Retssikkerhedslovens § 16 har pligt til at føre tilsyn med, hvordan kommunen løser sine opgaver. De konkrete bestemmelser suppleres af servicelovens §6, der indeholder en generel pligt for kommunen til at føre tilsyn med de forhold børn lever under.
 
I folkeskolens tilsynsbekendtgørelse §11 står der ”Badning under ekskursioner, lejrskoler, hytteture eller lignende alene må finde sted, hvis det kan foregå under betryggende forhold. I den tilhørende vejledning er der nærmere beskrevet hvad der menes med betryggende forhold. VEJ nr. 10 af 10/01/1995 kan findes på www.retsinfo.dk. I vejledningen står der dog, at skolens tilsyn med elever, der er optaget i en SFO eller deltager i andre arrangementer udenfor skoletiden, ikke er direkte omfattet af bekendtgørelsen, men at bekendtgørelsen her kan bruges vejledende.
 
Før tilsynspligten blev placeret hos kommunerne havde man en overordnet vejledning for badning for børn og unge under børne- og ungdomsforsorgen samt særforsorgen (Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 131 af 18. juni 1973 – se evt. www.retsinfo.dk). Cirkulæret beskriver regler for hvordan badning kan foregå under fuldt betryggende forhold. Dette cirkulære er dog ikke længere gældende.
 
I november 2004 henvendte rådet for større badesikkerhed sig til alle danske kommuner for at få fremsendt deres retningslinjer for badning med børn i dagtilbud. Nogle kommuner havde udarbejdet fælles bestemmelser for alle kommunens institutioner, hvor man kom ind på praktiske forhold, pædagogernes rolle, børnenes rolle, antal børn og opsynet under badning. Andre kommuner benyttede sig af rådene fra socialstyrelsens gamle cirkulæreskrivelse fra 1973.
 
Du kan finde mere information på www.badesikkerhed.dk under tekniske brochurer -> udflugter med børn.

På indeklimaportalen har de i november 2008 haft et tema om lys. Her finder man bl.a. en beskrivelse af hvordan man i den integrerede institution Børnehuset Nøddelunden, Smørum har arbejdet med lyssætningen. Ændringerne resulterede i roligere børn, mindre larm og færre voksne med hovedpine og stress. Du finder også en beskrivelse af hvordan man i Møgeltønder Børnehave har arbejdet med at skabe velvære via lyset. Læs mere på indeklimaportalen.dk
 
Statens Byggeforskningsinstitut og BUPL har i 2006 iværksat et projekt, der skal undersøge hvordan børns leg og læring i vuggestuer og børnehaver kan understøttes via lyssætningen. Claus Reinhold, forskningschef i SBI´s afdeling for Sundhed og Komfort er projektleder. Læs mere på bupl.dk

Spørgsmål om normering er ikke DCUM’s kerneområde, derfor har vi søgt råd hos BUPL MidtVestjylland til følgende svar:

Der er ingen lovgivning om personalenormeringer for dagtilbud her i landet, dvs. at det er op til det enkelte byråd at tildele ressourcer til institutionerne og dagplejen - og SFO'er, for den sags skyld. For nogle år siden var det almindeligt at et byråd tog stilling til og vedtog en bestemt normering - fx 6 timer pr. barn pr. uge. Det er der næsten ingen kommuner, der gør længere. De tildeler i stedet en lønsum, som en leder så kan købe personale for. Derfor ser vi faktisk også store forskelle på, hvordan den aktuelle normering er i forskellige institutioner.

Et underskud i en institution på lønsummen kan jo gøre at en leder er nødsaget til at ansætte færre medarbejdere i perioder, for at lønsummen igen kan komme i balance. Årsagen til at der kan opstå et underskud på lønsummen kan fx være at lønsummen de fleste steder beregnes efter det konkrete antal indskreven børn måned for måned. Skulle antallet af børn falde lidt i en periode, kan lederen jo ikke med kort varsel afskedige personale, der er jo et vist varsel, op til 6 måneder for medarbejdere med anciennitet. En anden ting der kan forårsage underskud er, hvis der er mange på barsel - de skal jo have fuld løn i omkring 34 uger, hvor den refusion, der skal finansiere dette, er barselsdagpenge samt en udligningsordning. Det kan dog ikke finansiere en pædagogløn fuldt ud. Derfor ses mange eksempler på, at en pædagog på barsel erstattes af en medhjælper på deltid i denne periode.

Et andet forhold som presser normeringer er at lønsummen i de fleste kommuner fremskrives med de af KL anbefalede procenter fra år til år, typisk på omkring 2,5 til 3,5%. Dette er en generel fremskrivningprocent, som ikke tager hensyn til at f.eks ved sidste overenskomst var en pæn lønstigning til både pædagoger og medhjælpere på over 5 %. Det betyder jo at en leder ikke kan købe så meget personale om oprindelig.

Flere partier i folketinget har som en del af deres program ønsket at lovgive om en laveste normering, fordi de mener at nogle kommuner har for få voksne omkring børnene. BUPL har opstillet en norm for, hvorledes de som fagforbund ønsker dagtilbuddene normeret. Se www.bupl.dk > om_bupl > politik_og_holdninger > politikker > grundnormering

 

I lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) står der følgende i § 16 a stk. 1 : ”Der skal i alle daginstitutioner omfattet af §19 tilbydes et sundt frokostmåltid til alle børn som en del af dagtilbudsydelsen, jf. dog stk. 2”.

I stk. 2 står: ”Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at forældre kan medbringe barnets frokost hjemmefra mod en reduktion i forældrebetalingen, jf. §32, stk. 2, hvis barnet har en lægedokumenteret allergi eller anden sygdom, som kræver en specialkost, og kommunalbestyrelsen vurderer, at den ikke på forsvarlig vis kan tilbyde barnet et frokostmåltid efter stk. 1”.

I stk. 2 står altså, at det skal være lægedokumenteret, at barnet har behov for specialkost. Jeg vil foreslå, at du kontakter kommunens pædagogiske konsulent for at høre, om kommunen har nogle retningslinjer i forhold til madplaner, eller om forældrene selv skal medbringe mad.

Der er nogle standarder, som legeredskaber skal følge (DS/EN 1176). For naturlegepladser/elementer er der desuden krav, som er beskrevet i standarden DS/EN 1500 f.eks. i forhold til materialer, faldunderlag og faldhøjde.

Kommunen har pligt til at føre tilsyn med de sikkerhedsmæssige forhold på deres legepladser, så de har nok en fast legepladsinspektør, de anvender til gennemgang af legepladserne. DCUM vil anbefale, at man tager kontakt til legepladsinspektøren for at høre hans vurdering af de sikkerhedsmæssige problemstillinger i forhold til halmballer som legeredskab.

DCUM bekendt findes der ikke krav vedrørende antal børn pr. voksen i vuggestuer i forhold til flugt og sikkerhed ved brand.

Reglerne i forhold til brandsikkerhed er beskrevet i bygningsreglementet. I det seneste bygningsreglement fra 2008 er de beskrevet i kapitel 5.

I forhold til pladsforholdene er det byggelovgivningen som er mest præcis i kravene. Det er Erhvervs- og Byggestyrelsen, som administrerer love og regler vedrørende byggeri, og herfra oplyser man, at princippet i byggelovgivningen er, at et byggeri skal opfylde de krav, der er gældende på opførelsestidspunktet.

Erhvervs- og Byggestyrelsen oplyser, at det første bygningsreglement for hele landet er fra 1961 og at før den tid var byggereglerne lokalt bestemt i kommunen. På Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside kan man finde de ældre bygningsreglementer ( se http://www.ebst.dk/br08bygningsreglementer ).

Med hensyn til udearealer til en bebyggelse siger det seneste bygningsreglement BR08 i afsnit 2.1.1 om ”Generelle Kriterier at ”Der skal i overensstemmelse med kravene i kap. 2.6 sikres tilfredsstillende friarealer i forhold til ejendommens benyttelse, herunder opholdsarealer for beboere, brugere og beskæftigede”.

I afsnit 2.6.1 stk. 1 om ”de ubebyggede arealer” står ”Der skal til en bebyggelse udlægges opholdsarealer af en passende størrelse i forhold til bebyggelsens benyttelse, omfang og beliggenhed”. Det er ikke præciseret. Hvad man forstår ved ”passende størrelse”.