FAQ - Fysisk undervisningsmiljø

Lige såvel som det psykiske miljø har stor betydning for oplevelsen og udbyttet af hverdagen i skolen, spiller det fysiske indeklima en rolle for de elever, studerende og lærere der skal undervises og arbejde i givne lokaler. For mange elever i for små lokaler har derfor en betydning for både lærere og elever. Og der er regler for hvor mange elever der må være i en klasse.

Undervisningsmiljøloven siger, at elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøloven skal ses som en rammelov, hvori der er plads til fortolkning.

Der er dog to andre lovområder hvor der ikke er den samme elastik i lovgivningen. Det er henholdsvis Arbejdsmiljøloven og Byggeloven.

Arbejdsmiljøloven skal tilgodese alle der arbejder, og dermed også den lærer der skal undervise i en klasse. Hvis man giver dispensationer til flere elever i en klasse, kan man komme ud for, at reglerne for lærerens arbejdsmiljø ikke længere overholdes.

Byggeloven skal sikre, at alt byggeri i Danmark overholder den på opførselstidspunktet gældende lovgivning. I Byggeloven er der et bygningsreglement der beskriver regler og krav ved alt byggeri i Danmark, det gældende bygningsreglement er Bygningsreglement 10, kaldet BR10. i  kap. 3.4.2 stk. 1-3  kan man se, at undervisningslokalets størrelse regnes i kubikmeter . For den der underviser skal der være 12 kubikmeter og for de studerende skal der være 6 kubikmeter. Den del af rummet der ligger mere end 4,0 meter over gulvet medregnes ikke.  http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00_id62/0/42 

Som udgangspunkt er det gældende, at en bygning er underlagt det aktuelle reglement på bygningens opførelsestidspunkt. Ved større til- og ombygninger eller ændringsbrug, vil det nye aktuelle bygningsreglement være gældende, for nuværende er det BR10. Kravene til kubikmeter til henholdsvis elever og lærere er for øvrigt enslydende i BR95, BR08 og nu i BR10.

DCUM har lavet en klasserumsberegner der kan vise om den aktuelle klasse du undervises- eller arbejder i overholder kravene i bygningsreglementet.

Prøv klasserumsberegneren

I en skrivelse fra 2005 fra Rådet for Større Badesikkerhed er de gældende regler præciseret. Her står bl.a. følgende:
 
Kommunalbestyrelsen har iflg. Retssikkerhedslovens § 16 har pligt til at føre tilsyn med, hvordan kommunen løser sine opgaver. De konkrete bestemmelser suppleres af servicelovens §6, der indeholder en generel pligt for kommunen til at føre tilsyn med de forhold børn lever under.
 
I folkeskolens tilsynsbekendtgørelse §11 står der ”Badning under ekskursioner, lejrskoler, hytteture eller lignende alene må finde sted, hvis det kan foregå under betryggende forhold. I den tilhørende vejledning er der nærmere beskrevet hvad der menes med betryggende forhold. VEJ nr. 10 af 10/01/1995 kan findes på www.retsinfo.dk. I vejledningen står der dog, at skolens tilsyn med elever, der er optaget i en SFO eller deltager i andre arrangementer udenfor skoletiden, ikke er direkte omfattet af bekendtgørelsen, men at bekendtgørelsen her kan bruges vejledende.
 
Før tilsynspligten blev placeret hos kommunerne havde man en overordnet vejledning for badning for børn og unge under børne- og ungdomsforsorgen samt særforsorgen (Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 131 af 18. juni 1973 – se evt. www.retsinfo.dk). Cirkulæret beskriver regler for hvordan badning kan foregå under fuldt betryggende forhold. Dette cirkulære er dog ikke længere gældende.
 
I november 2004 henvendte rådet for større badesikkerhed sig til alle danske kommuner for at få fremsendt deres retningslinjer for badning med børn i dagtilbud. Nogle kommuner havde udarbejdet fælles bestemmelser for alle kommunens institutioner, hvor man kom ind på praktiske forhold, pædagogernes rolle, børnenes rolle, antal børn og opsynet under badning. Andre kommuner benyttede sig af rådene fra socialstyrelsens gamle cirkulæreskrivelse fra 1973.
 
Du kan finde mere information på www.badesikkerhed.dk under tekniske brochurer -> udflugter med børn.

En skolefritidsordning, SFO, er en del af en skole, og vurderes dermed at være omfattet af samme regler for pladsforhold som skolen. Skolefritidsordningens placering som en del af folkeskolen blev præciseret ved ændringen af folkeskolelovens § 1, jf. lov m. 572 af 9. juni 2006 om ændring af Lov om folkeskolen.

Det er byggelovgivningen som er mest præcis i kravene til pladsforhold. Det er Erhvers- og Byggestyrelsen som administrerer love og regler vedrørende byggeri og herfra oplyser man, at princippet i byggelovgivningen er, at et byggeri skal opfylde de krav, der er gældende på opførelsestidspunktet.
 
Følgende krav gælder for byggeri opført efter BR-08 (BR kap 3.4.2) dvs. efter 1.2.2008. Reglerne gælder for opførelse af ny bebyggelse, tilbygning til bebyggelse, ombygning af og andre forandringer i bebyggelsen samt ændringer i benyttelse af bebyggelse. Bygningsreglementet af 2008 stiller i kap. 3.4.2 stk.1 og 2 krav om, at et arbejdsrum skal have et rumindhold på mindst 12 (m3) for hver person, der er beskæftiget i rummet. Hvis der forekommer et betydeligt antal personer, som ikke er beskæftigede i rummet, skal rumindholdet forøges svarende til disse personers antal. Kommunalbestyrelsen kan tillade rumindholdet nedsat til 8 (m3). I normalklasserum i skoler og lignende skal der, når der etableres effektiv ventilation være et rumindhold på mindst 6 (m3) pr. person. Opholdsrum i dag- og døgninstitutioner for pasning af børn skal mindst have et frit gulvareal på 3 (m2) pr. barn i vuggestuer og på 2 (m2) pr. barn i børnehaver.

Erhvervs- og Byggestyrelsen oplyser, at det første bygningsreglement for hele landet er fra 1961 og at før den tid var byggereglerne lokalt bestemt i kommunen. Såfremt du ønsker oplysninger om regler for pladsforhold på ældre skoler kan du finde de tidligere bygningsreglementer på Erhvervs-og Byggestyrelsens hjemmeside www.ebst.dk

Brandchearbejdsmiljørådet Undervisning & Forskning har udgivet publiktioner om støj i skolen og henviser heri til en række skoler, som på forskellig vis har arbejdet med lydmiljøet:

Du finder eksempler på skoler der på forskellige måder har arbejdet med forebyggelse af støj fra side 20 og frem i publikationen Støj i skolen. Se arbejdsmiljoweb.dk
 
I publikationen Støj i grundskolen finder du fra  side 40 og frem eksempler på praktiske løsninger fra en række skoler. Se arbejdsmiljøweb.dk
 
Læs om et projekt på Lyshøjskolen i Kolding på godtskolebyggeri.dk

Læs om et projekt på Hadsund Skole på godtskolebyggeri.dk

DCUM rådgiver om undervisningsmiljø og tager udgangspunkt i undervisningsmiljøloven, som siger, at elever og studerende har ret til et fysisk, psykisk og æstetisk godt undervisningsmiljø, der er sundhedsmæssigt og sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Det er en bred rammelov og der findes ikke nogle eksakte krav til fx indeklima og temperatur, men det er sådan, at temperaturen i undervisningslokaler under normale klimaforhold bør holdes på 20-22 grader, og den bør ikke være højere end 25 grader. Hvis temperaturen ikke kan holdes på 20-22 grader bør årsagen undersøges. Derfor synes jeg, at I skal gå til ledelsen på stedet og bede om at få det undersøgt, for det lyder bestemt ikke som om, at den temperatur I oplever, er sundhedsmæssigt forsvarligt.

Se mere om temperatur og undervisningsmiljø her:
www.dcum.dk/undervisningsmiljoe/leksikon/temperatur
 
For arbejdssteder er det Arbejdsmiljøloven, der gælder og her kan DCUM henvise til Indeklimaportalen.
 
Direkte link til Arbejdstilsynets vejledning om temperaturer i arbejdsrum med faste arbejdspladser.
 

Eleverne har ifølge undervisningsmiljøloven "...ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt." Se www.dcum.dk/undervisningsmiljoe/love-og-regler/undervisningsmiljoeloven 

Undervisningsmiljøloven er en bred rammelov, og derfor er eleverne, når de arbejder i køkkener og på værksteder med maskiner og farlige stoffer, omfattet af arbejdsmiljølovens udvidede område og dermed krav til sikkerhed og sundhed.

Skridsikkert fodtøj må betragtes som en del af betegnelsen "personlige værnemidler". For grundskolen står der følgende i AT-vejledningen om Elevernes anvendelse af materialer og stoffer i grundskolen under punkt 2.3 Sikkerhedsforanstaltninger og personlige værnemidler:
"Andre typer af personlige værnemidler, fx øjenværn, kan også være nødvendige. Det kan endvidere være nødvendigt, at der anvendes kitler eller tilsvarende til beskyttelse af kroppen og dagligt tøj." Link til AT-vejledningen

Hvis der er tale om elever på en erhvervsskole, har skolen har et ansvar for, at de personlige værnemidler indgår i sikkerhedskravene til udførelsen af arbejdet eller øvelsen. Der står i følgende www.at.dk under "Personlige værnemidler": "Hvis arbejdet ikke på anden måde kan planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, må det kun udføres, hvis der bruges personlige værnemidler. Et personligt værnemiddel kan være sikkerhedssko, overtræksdragt, slibebriller, åndedrætsværn og sikkerhedshjelm. Det er normalt arbejdsgiveren (skolen), der skal sørge for, at de personlige værnemidler til ansatte og skolepraktikeleverne bliver anskaffet, brugt og vedligeholdt. Også eleverne skal beskyttes mod sundhedsskadelige påvirkninger, men arbejdsmiljøloven tager ikke stilling til, hvem der skal betale elevernes personlige værnemidler."

Man kan fortolke på ovenstående, DCUM’s vurdering er dog, at eleverne skal bruge fodtøj med skridhæmmende såler ved arbejde i skolekantiner.

Det nye bygningsreglement trådte i kraft 1. feb. – 08 og dette samt tidligere bygningsreglementer kan findes på www.ebst.dk.

I afsnit 3.4.2. stk. 2 står følgende: Arealet og rumindhold af normalklasserum i skoler og lignende skal være tilstrækkeligt stort i forhold til antallet af børn og ansatte i institutionen. Normalklasserum i skoler og lignende skal, når der etableres effektiv ventilation, have et rumindhold på mindst 6 m3 pr. person.

I afsnit 3.4.2.1 står der om arbejdsrum generelt at ”et rumindhold på mindst 12 m3 for hver person, der er beskæftiget i rummet. Såfremt der i et arbejdsrum forekommer et betydeligt antal personer, som ikke er beskæftiget i rummet, skal rumindholdet forøges svarende til disse personers antal. Kommunalbestyrelsen kan tillade rumindholdet nedsat, når der etableres effektiv mekanisk ventilation af rummet, dog bør rumindholdet i disse tilfælde ikke være under 8m3 per. Person”.

Et højt støjniveau i klassen kan påvirke både indlæring, helbred og adfærd. Støj kan vanskeliggøre indlæringen, idet elevernes evne til at koncentrere sig om opgaverne påvirkes negativt og selv svag støj kan påvirke børn evne til at huske og fokusere. Støjen kan også have konsekvenser for helbredet, da støjen kan virke generende, være psykisk belastende og give hovedpine. I mere alvorlige tilfælde kan støj give søvnbesvær, ændre åndedrætsrytmen og give forhøjet blodtryk. Længerevarende ophold i meget støjende omgivelser kan forringe hørelsen og føre til alvorlige høreskader som tinnitus. Støjende miljøer med for lidt plads kan desuden have negative konsekvenser for adfærden, da det øger antallet af konflikter og aggressiv adfærd eleverne imellem.

Mht. pladsforhold findes der i byggelovgivningen ikke direkte krav til antal kvadratmeter pr. klasselokale. Det nye bygningsreglement trådte i kraft 1. feb. – 08 og dette samt tidligere bygningsreglementer kan findes på www.ebst.dk.

I afsnit 3.4.2. stk. 2 står følgende: Arealet og rumindhold af normalklasserum i skoler og lignende …skal være tilstrækkeligt stort i forhold til antallet af børn og ansatte i institutionen. Normalklasserum i skoler og lignende skal, når der etableres effektiv ventilation, have et rumindhold på mindst 6 m3 pr. person.

Der er nogle standarder, som legeredskaber skal følge (DS/EN 1176). For naturlegepladser/elementer er der desuden krav, som er beskrevet i standarden DS/EN 1500 f.eks. i forhold til materialer, faldunderlag og faldhøjde.

Kommunen har pligt til at føre tilsyn med de sikkerhedsmæssige forhold på deres legepladser, så de har nok en fast legepladsinspektør, de anvender til gennemgang af legepladserne. DCUM vil anbefale, at man tager kontakt til legepladsinspektøren for at høre hans vurdering af de sikkerhedsmæssige problemstillinger i forhold til halmballer som legeredskab.

Der findes ingen lovkrav om antal elever pr. toilet.

Det er bygningsreglementerne, som omhandler kravene til bygningens fysiske rammer. Hvilket bygningsreglement der gælder for den enkelte skole afhænger af, hvornår skolen er bygget. På Erhvervs- og byggestyrelsens hjemmeside www.ebst.dk kan man finde de forskellige bygningsreglementer. Bygningsreglementet af 2008 gælder for nye skoler opført efter 2008 og kravene til toiletforhold er her beskrevet i afsnit 3.4.4 ( se http://www.ebst.dk/br08.dk/BR07_00_ID64/0/54/0 . Her står der dog ikke noget om afstanden til toiletterne og om varmt vand.

I bygningsreglementet af 2008 afsnit 3.4.4 stk. 2 står, at der skal indrettes mindst ét toilet for hver 15 beskæftigede. Samme tal nævnes i At-meddelelse om velfærdsforanstaltninger på faste arbejdspladser. Her står bl.a., at ” Der skal være et passende antal håndvaske placeret hensigtsmæssigt i forhold til arbejdsrum, toiletter etc.” Endvidere står der at ” håndvaske skal normalt være forsynet med rindende koldt og varmt vand samt sæbe”. Arbejdstilsynets regler gælder kun for ansatte og ikke for elever, men de kan efter DCUM’s mening være et godt udgangspunkt, og anbefaler DCUM, at de bruges i forbindelse med nybyggeri eller væsentlige om- eller tilbygninger af skoler- og andre uddannelsesinstitutioner.

Når skolen – som et led i undervisningsmiljøvurderingen, UMV’en – skal kortlægge elevernes oplevelse af deres dagligdag, indgår toiletforholdene, som et af de forhold man spørger ind til. DCUM har udviklet et gratis værktøj, som skolen kan bruge. Det ligger frit tilgængeligt på vores hjemmeside og i spørgeskemaet indgår spørgsmål om toiletforhold. Se www.termometeret.dk

Hvis skolen har lavet en undervisningsmiljøvurdering vil de dårlige toiletforhold sikkert være nævnt som et problem. Skolen har så en forpligtelse til at iværksætte handlinger, som skal afhjælpe problemet. Ud over at spørge ind til hvad skolens UVM har vist vedr. toiletforholdene kunne I som forældregruppe også inddrage den kommunale sundhedstjeneste (børne-unge lægen eller skolesundhedsplejersken) i en dialog med skolens ledelse omkring toiletforholdene på skolen, da sundhedstjenestens arbejde også omfatter forebyggelse af helbredsproblemer.

Det er arbejdstilsynet, som er myndighed i forhold til elever og studerendes praktiske øvelser på en uddannelsesinstitution og praktikophold. På DCUM's hjemmeside under love og regler om undervisningsmiljø kan du læse mere om praktik og praktiske øvelser. Her er et kort uddrag i forhold til reglerne om praktik, som dog kun er gældende for unge under 18 år:

Hvilke regler eleven er dækket af afhænger af typen af aktiviteter i praktikken. Man kan dele praktik op i disse typer aktiviteter:

Arbejdsmiljøloven gælder ikke, når man er på rundvisning eller bare kigger på.

Arbejdsmiljølovens udvidede område gælder, når man udfører øvelser eller aktiviteter, der ligner normalt arbejde, men sker under særlige forhold. Det gælder hvis en skole eller virksomhed tilrettelægger et særligt øvelsesforløb for praktikanter, hvor man udfører næsten det samme arbejde som ansatte, men der er særligt opsyn. Eller hvis aktiviteten er specielt tilrettelagt for praktikanten, og man kun arbejder sammen med andre praktikanter.

Man er omfattet fuldt ud af Arbejdsmiljøloven, når man arbejder under forhold, der ligner arbejde for en arbejdsgiver og man er således ikke omfattet af lov om undervisningsmiljø. Arbejdstilsynet har lavet nogle tommelfingerregler for, hvornår der er tale om ”rigtigt” arbejde. Det er som regel kun nødvendigt at et enkelt af de følgende punkter er opfyldt for at der er tale om ”rigtigt” arbejde:

• Praktikanten udfører arbejde, der er det samme som, eller minder meget om, det arbejde, ansatte udfører
• Der er nogen der giver instruktioner og kontrollerer praktikantens arbejde
• Det er en arbejdsgiver, der stiller sted og materialer til rådighed
• Praktikanten har pligt til at stille sin arbejdskraft til rådighed

DCUM anbefaler, at man kontakter Arbejdstilsynet (se www.at.dk ) for at høre hvilke regler, der konkret gælder for specialestuderendes arbejde i laboratorier.

Det nye bygningsreglement trådte i kraft 1. feb. – 08 og dette samt tidligere bygningsreglementer kan findes på www.ebst.dk.

I afsnit 3.4.2. stk. 2 står følgende:
Arealet og rumindhold af normalklasserum i skoler og lignende …skal være tilstrækkeligt stort i forhold til antallet af børn og ansatte i institutionen. Normalklasserum i skoler og lignende skal, når der etableres effektiv ventilation, have et rumindhold på mindst 6 m3 pr. person. I vejledningen til punktet anføres følgende ” ved beregning af rumindholdet medregnes kun de dele af rummet, hvor det under hensyn til loftshøjde er tilladt at indrette arbejdspladser. Den del af rummet, der ligger mere end 4,0 m over gulvet, medregnes ikke ved beregning af rumindhold”.

I afsnit 3.4.2.1 står der om arbejdsrum generelt at ”et rumindhold på mindst 12 m3 for hver person, der er beskæftiget i rummet. Såfremt der i et arbejdsrum forekommer et betydeligt antal personer, som ikke er beskæftiget i rummet, skal rumindholdet forøges svarende til disse personers antal. Kommunalbestyrelsen kan tillade rumindholdet nedsat, når der etableres effektiv mekanisk ventilation af rummet, dog bør rumindholdet i disse tilfælde ikke være under 8m3 per person”.

For at få præcise svar på hvordan, man skal forholde sig i forhold til indretning af auditorier, vil DCUM foreslå, at man retter henvendelse til erhvervs- og byggestyrelsen (tlf. 3546 6000), som vejleder i forhold til bygningsreglementet eller til teknisk forvaltning i kommunen.

Dæmpet belysning kan hjælpe meget aktive elever til at falde til ro. Så at dæmpe lyset, når der f. eks. skal koncentreres under højtlæsning, er en god ide.

Vi har alle forskellige behov for hvordan vi vil have lyset i klasselokalet. Her er nogle ideer til, hvordan I kan indrette jer: 

• Prøv i en periode at undervise i det naturlige lys med det kunstige lys slukket. Hvis det bliver for mørkt, kan I tænde nogle af pærerne over tavlen og i den mørke side af lokalet. Skru pærerne løs de steder, I ikke behøver lys


• Store hvide flader i rummet kan være med til at gøre lyset skarpere. Ved at dække fladerne til med stof, plakater eller lignende gøres lyset blødere i lokalet


• Sæt farvet papir eller plasticark foran nogle af de elektriske pærer i jeres lamper i f.eks den ene side eller i et hjørne i klasselokalet. Lad eleverne selv vælge, hvor de vil sidde i lokalet. Undgå gule og brune farver, men prøv med blå, røde, lilla eller lyserøde ark


• Indret læsekroge i klasselokalet med dæmpet belysning og rare siddemuligheder, som især de aktive elever må benytte. Disse steder kan også benyttes ved gruppearbejde eller andre arbejdsformer. Møblerne kan laves mobile, så de kan bruges på forskellige måder

Det handler om at prøve sig frem og finde de løsninger, der er bedst for din klasse. Spørg eleverne, hvordan de foretrækker lyset. Mange elever befinder sig dårligt i lys, voksne befinder sig godt i.

Vi foreslår, at emnet bliver prioriteret højt i forbindelse med jeres undervisningsmiljøvurdering på skolen. I den fase, der hedder prioritering, skal det vægtes højt, fordi dårlig hygiejne på toiletterne er et væsentligt, sundhedsskadeligt område.

Branchearbejdsmiljørådet for undervisning og forskning har i samarbejde med arbejdstilsynet lavet en vejledning som præciserer standarder på faglokaler. Den hedder "Når klokken ringer - en branchevejledning om risikomomenter i undervisningen", og den kan købes hos Arbejdsmiljørådets Service Center tlf. 36143131 eller lånes på biblioteket.

I vejledningen står der blandt andet på side 35:

"Ansvaret herfor påhviler naturligvis skolelederen, der i praksis sørger for, at sikkerhedsgruppen medtager området i skolens arbejdspladsvurdering. Det daglige samarbejde mellem den tilsynsførende faglærer og sikkerhedsgruppen er af stor vigtighed. Herigennem kan mindre problemer løses hurtigt og skader forebygges.

Det er også i dette samarbejde, at sikkerhedsgruppen inddrages i planlægningen af indkøb af nye redskaber. Skolen bør desuden have et årligt eftersyn af redskaber og inventar. Flere leverandører tilbyder denne ydelse.

Har man motorhejs på basketballkurve og/eller hejsevægge, stiller Arbejdstilsynet krav om et årligt eftersyn udført af sagkyndige på området. Vil man anvende minitrampolin i idrætsundervisningen stilles adskillige præcist udformede krav til underviser og udstyr. Læs mere i Undervisningsministeriets "orientering om anvendelse af trampolinredskaber i ..." med tilhørende bilag af 22.04.94"

Ifølge Arbejdstilsynet skal der træffes særlige foranstaltninger, når der er opstillet maskiner, så elever under 18 år kun kan starte og anvende maskinerne, når de har den fornødne instruktion. Det kan for eksempel ske ved at låse alle transportable maskiner inde i et skab.

Taburetter kan være et alternativ til stole i kortere tidsrum af dagen, men det er ikke hensigtsmæssigt at sidde på taburetter uden ryglæn igennem en hel skoledag.

Med hensyn til siddestillinger er der nogle hovedprincipper, man ser på:

• Stolens højde skal være sådan, at man kan have begge fødder på gulvet


• Stillingen må aldrig blvie fikseret - dvs. at stolen skal give mulighed for små stillingsskift


• Stillingen skal bevare rygges naturlige krumninger. Det sker bedst, hvs stolesædet er en smule skråtkippet fremad. Enten ved at stolen skråstilles i sædet eller hved hjælp af en skråpude, der lægges på sædet


• Skuldrene må ikke være aktivt løftede. For at undgå dette skal bordet passe i højden, sådan at skuldrene kan være sænkede og underarmene hvile på bordpladen


• Nakken må ikke bøjes for meget fremover. Det undgår man bedst, hvis bordet kan skråstilles eller hvis det ind imellem er muligt at stå op


• Hvis man sidder på en stol, hvor sædet er kippet skråt fremover, kan en lændestøtte kun anvendes i kortere perioder, hvor man læner sig bagud i små hvilepauser. I de situationer hvor man sidder på et normalt plant stolesæde, er ryglænet dog mere nødvendigt, fordi brugen af ryglæn nedsætter det tryk, rygsøjlen udsættes for

I lov om røgfri miljøer i offentlige lokaler står der i § 2.a stk 1-3:

På folkeskolers, kommunale ungdomsskolers og ungdomskostskolers område er tobaksrygning ikke tilladt for elever. Dette gælder også børn i skolefritidsordningen.

For andre personer end elever er tobaksrygning i folkeskolers, kommunale ungdomsskolers og ungdomskostskolers almindelige åbningstid tilladt i lokaler på skolen, hvor andre ikke ufrivilligt udsættes for passiv rygning. Det gælder dog kun for lokaler, der ikke er bestemt til at blive benyttet af elever.

Hvis lokaler på en folkeskole, en kommunal ungdomsskole eller en ungdomskostskole udenfor skolens almindelige åbningstid benyttes til andre formål end skolefritidsordning og undervisning af skolens elever, kan tobaksrygning for andre personer end elever tillades i lokaler på skolen, hvor andre ikke ufrivilligt udsættes for passiv rygning, forudsat at disse lokaler ikke er bestemt til at blive benyttet af elever.

Mht. rygning på statslige uddannelsesinstitutioner siger §6 stk 1-3:

Tobaksrygning er ikke tilladt på statslige dag -og døgninstitutioner og uddannelsesinstitutioner. Tobaksrygning er dog tilladt i særskilte lokaler, der er indrettet for rygere.

På institutioner, hvor der ikke er mulighed for at benytte særskilte lokaler for rygere, kan tobaksrygning tillades i øvrige lokaler, hvis man samtidig sørger for, at ingen andre ufrivilligt generes af tobaksrygningen.
Mht. rygning på kommunale og amtskommunale uddannelsesinstitutioner siger §2:

Hver kommunalbestyrelse og hvert amtsråd fastsætter med virkning fra senest den 1. januar 1996 bestemmelser om røgfri miljøer på kommunale og amtskommunale uddannelsesinstitutioner etc.

Det er skolens eller uddannelsesstedets ledelse som har ansvaret for at aktiviteterne på skolen er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige og at sikkerhedsregler efterleves. Du kan f.eks. få rejst problemstillingen via undervisningsmiljøvurderingen eller få skolens elevråd/de studerendes til at påpege problemstiliingen overfor ledelsen.

Endelig kunne du også kontakte skolens bestyrelse og påpege problemet og kræve en løsning.

Der er nogle klare sammenhænge mellem de to sider af undervisningsmiljøet. Sammenhængen mellem de fysiske rammer og relationerne mellem de elever eller studerende, som færdes i dem, kan give sig udslag på forskellig vis. Overordnet set kan man sige, at et godt fysisk miljø kan virke positivt ind på det psykiske og sociale miljø, og at et dårligt fysisk miljø kan virke negativt ind på det psykiske og sociale miljø. Omvendt kan et dårligt socialt klima ikke afhjælpes af gode fysiske rammer alene. Her spiller den æstetiske del af undervisningsmiljøet naturligvis med. Det drejer sig bl.a. om stemning og atmosfære på skolen, og hvordan den kan påvirke trivslen.

Hvis det fysiske og æstetiske miljø på en skole er indrettet sådan, at der er mulighed for fælles aktiviteter både ude og inde, små kroge og nicher til hyggesnak og gruppearbejde, ja så inviterer rammerne til, at elever og studerende kan have et fællesskab og et godt skole/studiemiljø. Hvis disse muligheder for socialt samvær ikke er tilstede, bidrager de fysiske og æstetiske rammer således ikke til trivslen.

I grundskolen har det også stor betydning for børnenes muligheder for udvikling og læring (f.eks. identitetsdannelse, sociale færdigheder og koncentrationsevne), at der er mulighed for leg og fysisk udfoldelse. Gennem kropslig aktivitet og erfaring udvikles vores selvopfattelse samt evnen til at indgå i sociale sammenhænge og indlære noget fagligt. På den måde kommer variation i det fysiske og æstetiske miljø også til at være af stor betydning for barnets udvikling og trivsel.

Samtidig kan rummets æstetik (f.eks. atmosfære, variation og udsmykning) have betydning for indlæringen. Et forsøg har vist, at eleverne fik mere ud af undervisningen i det rum, der var gjort noget ud af end i det rum, som var kedeligt og sterilt i sit udtryk. Æstetikken og rummet påvirker med andre ord vores trivsel og dermed også vores muligheder for læring.

En svensk undersøgelse har desuden vist en sammenhæng mellem de fysiske rammer og mobning. På store skoler med kedelige, asfalterede skolegårde var der således langt mere mobning end på mindre skoler med et varieret udemiljø.

Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at der også kan være andre faktorer, der spiller ind på gnidninger mellem elever. Her må man f.eks. tage højde for hele skolekulturen: Hvilke signaler sender ledelse og lærere til eleverne, hvordan er omgangstonen mellem lærere og elever, hvor meget vægter skolen sociale kompetencer, og hvordan bliver børnene opdraget hjemmefra. Det er derfor svært at stille direkte lighedstegn mellem en kedelig skolegård og f.eks. mobning, idet selve skolekulturen har så stor betydning.

Det er nogle komplekse sammenhænge, der er tale om, og derfor er det væsentligt at betragte forholdet mellem det fysiske, æstetiske og det psykiske som elementer, der gensidigt påvirker hinanden, og hvor man altså ikke kan tale om en simpel årsag-virkning sammenhæng.

Bygningsreglementet af 1995 har i kap. 2.1 oplysninger om bebyggelsens udeareal. I stk. 3 står der, at bestemmelserne i kapitlet gælder, hvis en lokalplan eller byplanvedtægt ikke fastsætter andre bestemmelser om det pågældende forhold.

Kap. 2.1.2 om bebyggelsens opholdsarealer. Her skal man først finde ud af:

• Grundens maksimale bebyggelsesprocent 


•  Bygningernes etageareal

I Kap. 2.1.2 står at ude-opholdsarealernes størrelse ved bygninger for undervisning etc. afhænger af grundens bebyggelsesprocent. Hvis bebyggelsesprocenten er:

• Max. 60. Så skal opholdsarealet udgøre mindst 15procent af bygningernes etageareal 


• Mellem 60 og 110. Så skal opholdsarealet udgøre mindst 10 procent af bygningernes etageareal 


•  På grunde hvor den maksimale bebyggelsesprocent er mere end 110 skal opholdsarealet udgøre mindst 5 procent af bygningernes etageareal

Reglerne gælder kun for bygninger opført i henhold til BR 95 (kap. 1.1 ). Det vil sige efter 1 april 1995.

Reglementet gælder også for de byggearbejder, der er nævnt i byggelovens §2 (opførelse af ny bebyggelse, tilbygning til bebyggelse, ombygning af og andre forandringer i bebyggelse samt ændringer i benyttelse af bebyggelse, som er væsentlige i forhold til byggelovens eller reglementets bestemmelser eller reglementets bestemmelser samt nedrivning af bebyggelse).

Der er så vidt vi ved ikke nogen love, som direkte peger på jeres aktuelle problemstilling, men der er flere love og regler som indirekte siger noget om støjgener:

Lov om elever og studerendes undervisningsmiljø siger i kapitel 1 §1 at: "Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt".

Om det er sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, at eleverne opholder sig i lokalerne er jo en fortolkningssag, men I kan måske bruge lovparagrafen i en dialog med skolens ledelse og evt. bede dem få udført en støjmåling, som kan være med til at afdække problemets omfang. En løsning kunne måske være at flytte de berørte elever til en anden fløj eller at indgå en aftale med byggefirmaet om, at pælene bankes ned i det tidlige morgentimer eller efter skoletid.

Skolens lærere må jo også være berørt af støjproblematikken og for deres vedkommende er det arbejdsmiljølovens regler som gælder, men de kommer dermed indirekte også til at gælde for eleverne, for hvis lærerne ikke må undervise i de berørte lokaler, kan eleverne jo heller ikke modtage undervisning i lokalerne. AT-vejledning D.6.1 om støj siger bl.a., at :

Støj har en række sundhedsmæssige virkninger på mennesker:

• Vedvarende støjbelastning over 75-80 dB(A) indebærer risiko for høreskader


• Vedvarende støjbelastning på 85 dB(A) i arbejdstiden indebærer risiko for alvorlige høreskader


• Vedvarende støjbelastning på 90 dB(A) i arbejdstiden indebærer, at risikoen for alvorlige høreskader er næsten tre gange så høj som ved en støjbelastning på 85 dB(A)


• Kraftig støj, hvor spidsværdien overstiger 130-140 dB(A), kan skade hørelsen selv ved ganske få kortvarige påvirkninger.)


• Ingen personer må udsættes for en støjbelastning på over 85 dB(A) over en otte timers arbejdsdag

Der er flere forskellige regler, som lapper ind over området.

Lov om elever og studerendes undervisningsmiljø trådte i kraft i 2001. I den forbindelse blev Dansk Center for Undervisningsmiljø oprettet til at vejlede indenfor området, men centret har ingen beføjelser mht. tilsyn eller kontrol med skolerne.

Loven siger, bl.a. at undervisningsmiljøet skal kunne foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, men den definerer ikke hvad der menes hermed. Loven siger også, at skolerne SKAL lave en vurdering af deres undervisningsmiljø mindst hvert 3. år og at eleverne har ret til at vælge 2 repræsentanter der repræsenterer dem.

Det første I bør gøre er at rette henvendelse til skolens leder for at få en snak om hvad skolens undervisningsmiljøvurdering viste og samtidig påpege problemerne med indeklimaet.

Undervisningsmiljøvurderingen skal være offentlig tilgængelig og mange skoler lægger den på skolens hjemmeside.

Arbejdstilsynet har tilsynspligt, når det gælder de ansattes arbejdsmiljø (- dog også med eleverne, når de laver praktiske øvelser, men det er jo ikke sagen her). Hvis lærerne klager over indeklimaet og i sidste ende tilkalder Arbejdstilsynet, så vil det indirekte også komme eleverne til gode. BST har ingen tilsynspligt, men er kun til vejledning.

Det er kommunalbestyrelsen, som har pligt til at føre tilsyn med de forhold, børn lever under og hvordan de kommunale opgaver løses. Såfremt din dialog med skolelederen ikke fører til noget, er det altså kommunalbestyrelsen I kan rette henvendelse til. Det er også en mulighed at inddrage embedslægerne.

Med hensyn til pladsforhold i et klasselokale siger bygningsreglementet 6 m3 pr. elev for skoler bygget efter 1995, hvis der etableres effektiv mekanisk ventilation. Ved ældre skoler har man dispenseret ned til 4,2 m3 pr. elev ved etablering af store luftventiler (se punktet "pladsforhold" i Undervisningsmiljøguiden). Der er ikke nogen krav vedr. antal m2 i klasselokaler.

Med hensyn til ventilation er der i bygningsreglementet skitseret krav på 5l/s pr. person og 1.4l/s pr. m2 gulv.

Toiletforholdene har stor betydning for elevernes/de studerendes velbefindende og sundhed. Det kan blandt andet give mavesmerter, urinvejsproblemer samt inkontinensproblemer, hvis man ikke vil bruge skolens eller uddannelsesstedets toiletter, fordi de er uhumske. Uhumske toiletforhold kan også påvirke læringen indirekte. Hvis man går og holder sig hele dagen, kan det være svært at koncentrere sig om at lære.

Skabe bedre toiletforhold
Hvis skolen eller uddannelsesstedet ønsker at skabe bedre toiletforhold, kan det blandt andet gøres ved at:

• Sætte en dialog i gang med elever og forældre om, hvordan skolen får bedre toiletforhold 


• Lave en konkurrence blandt skolens elever/de studerende om, hvordan drømmetoilettet skal se ud og derefter indrette det 


• Oprette en toiletpatrulje, der har ansvaret for at toiletterne er rene 


• Vedligeholde toiletterne løbende, blandt andet sørge for at dørene kan låses


• Sørge for at der altid er papir og håndsæbe

Det kan elever/studerende selv gøre
Som elev kan du selv være med til at forbedre toiletforhold og hygiejne. For eksempel ved at: 

• Sørge for at tisse i kummen og ikke udenfor 


• Tørre op efter dig hvis du rammer ved siden af toilettet 


• Trække op efter dig 


• Ikke smide papir på gulvet 


• Huske at vaske hænder 


• Lade være med at tegne på dørene

Gode råd ved nybyggeri
I forbindelse med nybyggeri er det en god idé at sørge for: 

• Opvarmning på toiletterne 


• Skillevægge som går fra loft til gulv for at sikre eleverne/de studerende privathed, når de går på toilettet 


• Toiletter der er nemme at gøre rene

Frisk luft er en nødvendighed, hvis det skal være rart at opholde sig i et undervisningslokale. Derfor bør der være god ventilation i lokalet. Formålet med ventilation er at fjerne luftforurening fra mennesker og erstatte den forurenede luft med frisk luft. Andre grunde til at ventilere kan være at afkøle, opvarme, øge eller fjerne luftens fugtighed i lokalet.

Styr på ventilationen
Ventilation kan enten skabes naturligt via vinduer, døre, ventilationskanaler osv. eller via et ventilationsanlæg. Har skolen eller uddannelsesstedet et ventilationsanlæg er det vigtigt at anlægget er indstillet rigtigt. Hvis anlægget ventilerer for meget, kan der opstå kulde og træk i lokalet. Ventilerer anlægget for lidt bliver luften tung og varm.

Naturlig ventilation
Flere nye skoler har gode erfaringer med naturlig ventilation i nybyggeri, for eksempel gennem store udluftningskanaler, der sørger for at bygningerne hele tiden tilføres frisk udeluft. Skolerne har blandt andet oplevet færre symptomer på allergi og snue end i deres gamle bygninger.

Forbedre ventilationen
Du kan skabe god ventilation i undervisningslokalet ved at:

• Åbne vinduer og lufte ud, når det er muligt f.eks. i pauser. Men undgå at få træk 


• Sørge for at bruge friskluftsventiler og ventilationsstillinger af vinduer til almindelig ventilation af lokalet. Åbn dem når det kan gøres uden trækgener 


• Sørge for at der er ventiler øverst i bygningen og rummet som den forurenede luft kan komme ud af


• Sørge for at ventilationsanlægget er rengjort og vedligeholdt og at automatikken fungerer efter hensigten

Langvarigt arbejde ved computer, ensidig brug af mus eller tastatur, præcisionskrævende opgaver samt forkert indretning af computerarbejdspladsen kan være med til at give problemer med nakke, skuldre, underarm, hånd og håndled.

Indretning af computerarbejdspladser.
Når skolen eller uddannelsesstedet indretter computerarbejdspladser, er der en række råd som er værd at følge:

• Skab god plads til inventaret og brugerne af lokalet


• Tag hensyn til at der kan være flere brugere om samme maskine og at der også skal være plads til, at læreren kan komme rundt og vejlede eleverne ved den enkelte maskine


• Udform og placerer belysningen i rummet, så der ikke dannes reflekser på skærmen


• Sørg for at synsretningen er parallel med vinduet


• Sørg for at synsretningen er lidt skråt nedad, så man belaster nakken mindst muligt


•  Placer skærmen i en synsafstand svarende til cirka en arms længde


•  Placer manuskriptholderen mellem skærm og tastatur


•  Sørg for god plads under bordet, så benene kan bevæges frit

Det kan skolen gøre
Der bør tages hensyn til børne- og voksenstørrelser, når skolen eller uddannelsesstedet køber møbler til computerarbejdspladsen:

• Bordet bør være så stort. at der er god fralægningsmulighed ved siden af skærm og tastatur


• Bordet skal kunne understøtte hele underarmen både til venstre og til højre, når der bruges mus. Det kan således være en fordel med en halvrund udskæring foran den skrivende


• Bordoverfladen skal være mat for at modvirke blænding


• Det er en stor fordel med borde og stole, som kan højdejusteres. På den måde kan man hurtigt og nemt skifte mellem siddende og stående arbejdsstilling eller tilpasse borde og stole til en ny bruger


• Tastaturet skal være lavt og fladt men kunne vippes op og flyttes rundt for at variere arbejdsstillinger


•  Skærmen skal kunne indstilles, og den må ikke flimre


•  Man bevarer bedst ryggens naturlige krumninger ved at sidde på en stol, hvor sædet er en smule skråtkippet fremad. Enten ved hjælp af en indstillingsmulighed på stolen eller ved hjælp af en skråpude

Det kan du selv gøre
Når du arbejder ved computer, kan du nedsætte risikoen for skader ved at:

• Undgå langvarigt arbejde. Hvis dette ikke kan undgås, kan du indlægge pauser undervejs samt variere arbejdsstillingen


• Sørge for at variere brugen af mus, tastatur, trackball eller andre redskaber. 


• Undgå at dobbeltklikke med musen, da det spidsbelaster muskelfibrene i underarmen


• Tage kroppens signaler alvorligt. Hyppig træthed, smerte og ubehag, når man arbejder ved computeren, er tegn på, at der er brug for ændringer


• Lave udspændingsøvelser undervejs ved langvarigt computerarbejde