Tommelfingerreglen er, at hvis I har mere end 50 besvarelser i jeres undersøgelse, så kan I på den baggrund med en vis rimelighed sige noget om, hvordan det generelle billede er for alle elever på jeres skole - dvs. også for dem, der ikke har besvaret spørgeskemaet.
Men samtidig er der også et krav om repræsentativitet i forbindelse med statistiske analyser, og derfor skal der også være en vis repræsentation af elever/forældre fra alle klassetrin med i jeres undersøgelse. Med andre ord vil det være problematisk, hvis fx 40 ud af 50 besvarelser kom fra forældre med børn i indskolingen. Derfor er der også en tommelfingerregel om, at ca. 60 % af de udsendte spørgeskemaer skal besvares for at sikre repræsentativiteten i jeres data.
Alternativt kan I gruppere eleverne på en måde, hvor eleverne er nogenlunde sammenlignelige, fx i 0.-3. klasse, 4.-6. klasse, og 7.-9. klasse. Ved en sådan gruppering kan I forvente statistisk validitet og repræsentativitet, hvis der er over 50 besvarelser inden for hver gruppe.
Hvis I overvejer at bruge en spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undervisningsmiljøvurderingen for eleverne vil DCUM foreslå det elektroniske spørgeskemaværktøj Termometeret. Det er gratis at bruge, og med dette værktøj kan I oprette og afvikle en kortlægning af jeres undervisningsmiljø på skolen. Termometeret er meget fleksibelt, idet der ud over de prædefinerede spørgsmål, som DCUM har lagt ind i systemet, også er mulighed for at supplere med egne spørgsmål.
Eleverne besvarer spørgeskemaet over internettet, og resultaterne opsamles automatisk inde i systemet. Herefter genererer systemet automatisk en rapport, der viser resultaterne på flere måder:
- Simple tabeller, der viser hvor mange elever (omregnet i antal og procent), der har sat kryds ved de enkelte svarmuligheder ved hvert spørgsmål
- Point for hvert emne i undersøgelsen (fx 'mobning' eller 'aktivitetsmuligheder'), der viser, hvordan jeres skole klarer sig på en skala fra 0-10
- Et søjlediagram over pointtallene for hvert emne i undersøgelsen, der gør det let at se, hvor skolen klarer sig godt, og hvor en indsats er påkrævet.
I kan teste Termometeret og se de enkelte spørgsmål i spørgeskemaet ved at klikke på følgende link: www.termometeret.dk.
Ja, SFO skal indgå i skolens UMV.
En skolefritidsordning, SFO, er en del af en skole, og er dermed omfattet af Undervisningsmiljøloven. Skolefritidsordningens placering som en del af folkeskolen blev præciseret ved ændringen af folkeskolelovens § 1, jf. lov m. 572 af 9. juni 2006 om ændring af Lov om folkeskolen.
En undervisningsmiljøvurdering (UMV) er med til at synliggøre de mangler og problemer, der måtte være på skolen. Men en UMV handler også om opfølgning på problemerne. Ledelsen må altså tage stilling til problemet og finde en løsning i samarbejde med sikkerhedsgruppen og andre involverede. Den lovpligtige UMV handler ikke kun at få kortlagt problemerne, men i lige så høj grad at få gjort noget ved dem, og det er ledelsens ansvar.
Når der nu på flere skoler ikke er så mange penge på budgetterne, er der for os at se to indgangsvinkler, når man skal til at få gjort noget ved problemerne i praksis.
Den ene er en langsigtet strategi, hvor de ideer, I har, der kræver større økonomiske midler skal med ind i skolens budget. Hvis der ikke er penge til det lige nu, må I arbejde for at få det ind i budgetterne de følgende år. Her kan UMV’en blive beviset for, hvor stort problemet reelt er.
Så er der den kortsigtede indsats. Inden I selv kommer med alle jeres ideer kunne I også lave et forløb med jeres klasse eller på tværs af klasser, hvor I får diskuteret, hvad der mangler I jeres omgivelser, og hvad der kunne gøre jeres klasselokale eller fællesrum til et rart sted at være.
I samarbejde med jeres håndarbejdslærere og sløjdlærere, kunne I sy puder til et pude-hjørne eller få lavet mobile skillevægge til hyggekroge osv.
Dette er blot nogle eksempler for at fortælle, at for få midler kan der gøres meget, blot man finder de gode løsninger. I kunne også drage en kunstner eller arkitekt ind i arbejdet og lave en temadag, hvor I får alle ideer på bordet og derefter finder frem til dem, der virkelig vil gavne stedet.
Ved at drage eleverne ind i arbejdet, vil det måske give dem større respekt for deres omgivelser og tilfredshed i at have været med til at præge omgivelserne.
Ja! En undervisningsmiljøvurdering udarbejdes for at afdække elevernes oplevelse af undervisningsmiljøet på netop deres skole. Og skolens egne elever skal deltage i det arbejde. Derfor skal ungdomsskoler og musikskoler også udarbejde deres egen undervisningsmiljøvurdering, også selvom de skulle holde til i lejede lokaler.
Nej. Det er forudsat i undervisningsmiljøloven, at undervisningsmiljørepræsentanternes deltagelse i møder i sikkerhedsudvalg IKKE medfører, at repræsentanten betragtes som fraværende fra almindelig undervisning.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, og vi kender ikke til eksempler på, at skoler handler anderledes end forudsat.
I øvrigt gælder det jo også, at udførelse af hvervet som undervisningsmiljørepræsentant indgår i vurderingen ved tildeling af eksta klip som tillæg til rammen og støttetiden vedr. SU.
I følge Undervsiningsministeriet er personer i praktikophold, der bliver gennemført på en arbejdsplads som led i en uddannelse, underlagt de regler, der gælder for arbejdsstedet. Det betyder, at undervisningsmiljøloven ikke gælder for elever og studerende, når de opholder sig på praktikstedet. Undervisningsministeriet tager dog det forbehold, at kompetencen til at fortolke arbejdsmiljøloven ligger hos Beskæftigelsesministeriet.
De studerende har ret til - men ikke pligt til - at være med i sikkerhedsudvalget med to undervisningsmiljørepræsentanter. Her kan de blandt andet deltage i arbejdet med den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering, der også laves i sikkerhedsudvalget.
Desværre er det p.t. ikke sådan, at elever og studerende skal gennemgå sikkerhedsuddannelse i forbindelse med deres deltagelse i arbejdet.
Det er ikke elevrådets opgave at sørge for at der bliver lavet en undervisningsmiljøvurdering. Det er skolelederen, der har ansvaret for at få igangsat arbejdet med skolens undervisningsmiljø. I har som elever ret til at vælge to undervisningsmiljørepræsentanter, der skal være med i sikkerhedsgruppens arbejde, når det drejer sig om jeres undervisningsmiljø.
Selvfølgelig kan eleverne kræve, at der udarbejdes en undervisningsmiljøvurdering. Det er jo et lovkrav, alle skoler skal opfylde. Ledelsen har ansvaret for, at der bliver udarbejdet en UMV, og arbejdet skal udføres af skolens sikkerhedsgruppe. I sikkerhedsgruppen skal der sidde to elev-undervisningsmiljø-repræsentanter, som eleverne selv har valgt, og de to skal deltage i alle spørgsmål, der har med undervisningsmiljø at gøre.
Der findes ingen direkte lovmæssige krav vedrørende spisning i timerne. Muligvis har dit gymnaium lavet ordensregler, hvor problematikken er beskrevet. Hvis dette ikke er tilfældet, vil det være et emne man kan tage op når skolen skal udarbejde den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering, som skal udarbejdes mindst hvert 3. år.
På folkeskoleområdet er der en bekendtgørelse og vejledning om "foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen". Der står der blandt andet, at elever og lærere gennem repræsentation i skolebestyrelsen medvirker til udarbejdelse af ordensreglerne. Det anbefales også at skolens elevråd inddrages i udarbejdelsen af ordensreglerne. Måske denne bekendtgørelse og vejledning kan være til inspiration, hvis I på dit gymnasium får taget problematikken op om ordensregler og spisning i timerne - f.eks. via elevrådet.
Måske skulle I på din skole også tage en snak om "de mange intelligenser" og læringsstile. Svend Erik Schmidt har skrevet flere gode bøger om emnet. Det har nemlig vist sig, at nogle elever har lettere ved at lære nyt og svært stof, hvis de har mulighed for at spise samtidig. På nogle skoler får disse elever eksempelvis lov at spise rosiner i timerne. Men det er naturligvis vigtigt, at spisningen ikke generer de øvrige elever.
Forlaget Dafolo har udgivet materiale man kan bruge til at teste elevernes læringsstile.
Ja, undervisningsministeren har i brev af 24. oktober 2003 til skoler og uddannelsesinstitutioner skrevet:: "... og jeg vil gerne understrege vigtigheden af, at alle landets skoler og uddannelsesinstitutioner får gennemført en undervisningsmiljøvurdering og får lagt resultaterne åbent frem på internettet efter reglerne om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne."
Ja, skolepraktikelever er ifølge en afgørelse fra Arbejdstilsynet som udgangspunkt omfattet af arbejdsmiljølovgivningen i sin helhed under skolepraktikken. Eleverne er efter denne praksis omfattet af arbejdsmiljølovens hovedområde på principielt samme måde, som elever i erhvervsuddannelserne er, når de er under praktikuddannelse i form af virksomhedspraktik med uddannelsesaftale.
Skolepraktikelever modtager ligesom elever med uddannelsesaftale skoleundervisning i en del af deres uddannelsestid. Hvis der i skoleundervisningen indgår praktiske øvelser af arbejdsmæssig karakter, fx værkstedsundervisning, er eleverne i denne del af uddannelsen kun omfattet af dele af arbejdsmiljøloven (lovens udvidede område). Den del af skoleundervisningen, som alene består i teoriundervisning, sidestilles ikke med arbejde i arbejdsmiljølovens forstand.
Desuden finder Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø anvendelse for skolepraktikelever som for andre elever.
Nej, alle skoler og uddannelsesinstitutioner skal udarbejde en undervisningsmiljøvurdering, UMV! Det gælder både private og offentlige uddannelser; uanset om de hører under undervisningsministeriet eller et andet ministerium!
Den daglige leder på skolen eller uddannelsesstedet har ansvaret for, at undervisningsmiljøet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Og at undervisningsmiljøet fremmer elevernes/de studerendes muligheder for udvikling og læring.
Hvis der er problemer
Hvis du mener, at der er problemer med undervisningsmiljøet på din skole eller dit uddannelsessted, kan du henvende dig til:
- Undervisningsmiljørepræsentanterne
- Skolens ledelse
- Sikkerhedsrepræsentanten
Hvis du ikke får svar
Oplever du, at en henvendelse om problemer med undervisningsmiljøet ikke bliver behandlet, eller at du ikke får et svar på din henvendelse, kan du rette henvendelse på ny til skolens eller uddannelsesstedets ejer.
Ejeren har det endelige ansvar
Skolens eller uddannelsstedets ejer har det endelige ansvar for at undervisningsmiljøloven overholdes. Ejeren kan være kommunen, bestyrelsen, amtet eller staten m.v. alt efter hvilken type skole eller uddannelsessted, der er tale om.
Se skolens undervisningsmiljøvurdering
Du kan læse om undervisningsmiljøet på din skole eller dit uddannelsessted i den undervisningsmiljøvurdering som Undervisningsmiljøloven siger, at alle uddannelsessteder skal udarbejde hvert tredie år. Undervisningsmiljøvurderingen skal, i følge loven, ligge på skolens eller uddannelsesstedets hjemmeside. Hvis det ikke er tilfældet, må du spørge efter undervisningsmiljøvurderingen på kontoret!
Ifølge lov om undervisningsmiljø skal der udarbejdes undervisningsmiljøvurderinger (UMVer) og udpeges undervisningsmiljørepræsentanter (UMRer) på alle skoler og uddannelsessteder, og det er ledelsens opgave at sikre, at skolen lever op til kravene.
En undervisningsmiljøvurdering skal kort fortalt kortlægge elevers og studerendes trivsel på skolen eller uddannelsesstedet, og den skal munde ud i en handlingsplan for, hvordan skolen vil arbejde med undervisningsmiljøet.
I praksis vil det være sikkerhedsgruppen eller grupperne, der skal kortlægge undervisningsmiljøet, beskrive det, udarbejde en handlingsplan og følge op på beslutningerne. Der er kun tale om en undervisningsmiljøvurdering, når elevernes repræsentanter har været med i hele processen.
Til hver sikkerhedsgruppe har eleverne ret til at vælge to undervisningsmiljørepræsentanter (UMRer). Elever og studerende vælger selv de elevrepræsentanter, der skal varetage deres interesser over for uddannelsesstedets ledelse. UMRerne har ret til at deltage i sikkerhedsgruppens arbejde, når den beskæftiger sig med spørgsmål af betydning for undervisningsmiljøet.