FAQ

Private pasningsordninger er omfattet af Dagtilbudslovens formålsbestemmelse om blandt andet at skulle skabe trivsel, udvikling og læring for barnet, men de er ikke omfattet af krav om pædagogiske læreplaner og arbejde med børnemiljø. Se evt. mere på Social- og Integrationsministeriets hjemmeside.

Selvom SFO og fritidshjem ligger i samme bygning, er det kun fritidshjemmet, der skal udarbejde en børnemiljøvurdering. Men der er intet til hinder for, at SFO’en lader sig inspirere af fritidshjemmets arbejde med BMV’er.

En skolefritidsordning er en del af en skole, og er dermed omfattet af Undervisningsmiljøloven. Skolefritidsordningens placering som en del af folkeskolen blev præciseret ved ændringen af folkeskolelovens § 1, jf. lov m. 572 af 9. juni 2006 om ændring af Lov om folkeskolen.

Selvom fritidshjem og klub ligger i samme bygning, er det kun fritidshjem der skal udarbejde en børnemiljøvurdering. Der er selvfølgelig ikke noget til hinder for, at klubtilbuddet lader sig inspirere af fritidshjemmets arbejde med BMV’en.

Dagtilbudsloven omfatter alle dagtilbud, dermed også klubberne. Klubber er dog ikke omfattet af kravet om at udarbejde en børnemiljøvurdering. Dette behøver dog ikke at afholde dem fra det.

I en skrivelse fra 2005 fra Rådet for Større Badesikkerhed er de gældende regler præciseret. Her står bl.a. følgende:
 
Kommunalbestyrelsen har iflg. Retssikkerhedslovens § 16 har pligt til at føre tilsyn med, hvordan kommunen løser sine opgaver. De konkrete bestemmelser suppleres af servicelovens §6, der indeholder en generel pligt for kommunen til at føre tilsyn med de forhold børn lever under.
 
I folkeskolens tilsynsbekendtgørelse §11 står der ”Badning under ekskursioner, lejrskoler, hytteture eller lignende alene må finde sted, hvis det kan foregå under betryggende forhold. I den tilhørende vejledning er der nærmere beskrevet hvad der menes med betryggende forhold. VEJ nr. 10 af 10/01/1995 kan findes på www.retsinfo.dk. I vejledningen står der dog, at skolens tilsyn med elever, der er optaget i en SFO eller deltager i andre arrangementer udenfor skoletiden, ikke er direkte omfattet af bekendtgørelsen, men at bekendtgørelsen her kan bruges vejledende.
 
Før tilsynspligten blev placeret hos kommunerne havde man en overordnet vejledning for badning for børn og unge under børne- og ungdomsforsorgen samt særforsorgen (Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 131 af 18. juni 1973 – se evt. www.retsinfo.dk). Cirkulæret beskriver regler for hvordan badning kan foregå under fuldt betryggende forhold. Dette cirkulære er dog ikke længere gældende.
 
I november 2004 henvendte rådet for større badesikkerhed sig til alle danske kommuner for at få fremsendt deres retningslinjer for badning med børn i dagtilbud. Nogle kommuner havde udarbejdet fælles bestemmelser for alle kommunens institutioner, hvor man kom ind på praktiske forhold, pædagogernes rolle, børnenes rolle, antal børn og opsynet under badning. Andre kommuner benyttede sig af rådene fra socialstyrelsens gamle cirkulæreskrivelse fra 1973.
 
Du kan finde mere information på www.badesikkerhed.dk under tekniske brochurer -> udflugter med børn.

Spørgsmål om normering er ikke DCUM’s kerneområde, derfor har vi søgt råd hos BUPL MidtVestjylland til følgende svar:

Der er ingen lovgivning om personalenormeringer for dagtilbud her i landet, dvs. at det er op til det enkelte byråd at tildele ressourcer til institutionerne og dagplejen - og SFO'er, for den sags skyld. For nogle år siden var det almindeligt at et byråd tog stilling til og vedtog en bestemt normering - fx 6 timer pr. barn pr. uge. Det er der næsten ingen kommuner, der gør længere. De tildeler i stedet en lønsum, som en leder så kan købe personale for. Derfor ser vi faktisk også store forskelle på, hvordan den aktuelle normering er i forskellige institutioner.

Et underskud i en institution på lønsummen kan jo gøre at en leder er nødsaget til at ansætte færre medarbejdere i perioder, for at lønsummen igen kan komme i balance. Årsagen til at der kan opstå et underskud på lønsummen kan fx være at lønsummen de fleste steder beregnes efter det konkrete antal indskreven børn måned for måned. Skulle antallet af børn falde lidt i en periode, kan lederen jo ikke med kort varsel afskedige personale, der er jo et vist varsel, op til 6 måneder for medarbejdere med anciennitet. En anden ting der kan forårsage underskud er, hvis der er mange på barsel - de skal jo have fuld løn i omkring 34 uger, hvor den refusion, der skal finansiere dette, er barselsdagpenge samt en udligningsordning. Det kan dog ikke finansiere en pædagogløn fuldt ud. Derfor ses mange eksempler på, at en pædagog på barsel erstattes af en medhjælper på deltid i denne periode.

Et andet forhold som presser normeringer er at lønsummen i de fleste kommuner fremskrives med de af KL anbefalede procenter fra år til år, typisk på omkring 2,5 til 3,5%. Dette er en generel fremskrivningprocent, som ikke tager hensyn til at f.eks ved sidste overenskomst var en pæn lønstigning til både pædagoger og medhjælpere på over 5 %. Det betyder jo at en leder ikke kan købe så meget personale om oprindelig.

Flere partier i folketinget har som en del af deres program ønsket at lovgive om en laveste normering, fordi de mener at nogle kommuner har for få voksne omkring børnene. BUPL har opstillet en norm for, hvorledes de som fagforbund ønsker dagtilbuddene normeret. Se www.bupl.dk > om_bupl > politik_og_holdninger > politikker > grundnormering.

 

I lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) står der følgende i § 16 a stk. 1 : ”Der skal i alle daginstitutioner omfattet af §19 tilbydes et sundt frokostmåltid til alle børn som en del af dagtilbudsydelsen, jf. dog stk. 2”.

I stk. 2 står: ”Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at forældre kan medbringe barnets frokost hjemmefra mod en reduktion i forældrebetalingen, jf. §32, stk. 2, hvis barnet har en lægedokumenteret allergi eller anden sygdom, som kræver en specialkost, og kommunalbestyrelsen vurderer, at den ikke på forsvarlig vis kan tilbyde barnet et frokostmåltid efter stk. 1”.

I stk. 2 står altså, at det skal være lægedokumenteret, at barnet har behov for specialkost. Jeg vil foreslå, at du kontakter kommunens pædagogiske konsulent for at høre, om kommunen har nogle retningslinjer i forhold til madplaner, eller om forældrene selv skal medbringe mad.

Der er nogle standarder, som legeredskaber skal følge (DS/EN 1176). For naturlegepladser/elementer er der desuden krav, som er beskrevet i standarden DS/EN 1500 f.eks. i forhold til materialer, faldunderlag og faldhøjde.

Kommunen har pligt til at føre tilsyn med de sikkerhedsmæssige forhold på deres legepladser, så de har nok en fast legepladsinspektør, de anvender til gennemgang af legepladserne. DCUM vil anbefale, at man tager kontakt til legepladsinspektøren for at høre hans vurdering af de sikkerhedsmæssige problemstillinger i forhold til halmballer som legeredskab.

DCUM bekendt findes der ikke krav vedrørende antal børn pr. voksen i vuggestuer i forhold til flugt og sikkerhed ved brand.

Reglerne i forhold til brandsikkerhed er beskrevet i bygningsreglementet. I det seneste bygningsreglement fra 2008 er de beskrevet i kapitel 5.

I forhold til pladsforholdene er det byggelovgivningen som er mest præcis i kravene. Det er Erhvervs- og Byggestyrelsen, som administrerer love og regler vedrørende byggeri, og herfra oplyser man, at princippet i byggelovgivningen er, at et byggeri skal opfylde de krav, der er gældende på opførelsestidspunktet.

Erhvervs- og Byggestyrelsen oplyser, at det første bygningsreglement for hele landet er fra 1961 og at før den tid var byggereglerne lokalt bestemt i kommunen. På Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside kan man finde de ældre bygningsreglementer.

Med hensyn til udearealer til en bebyggelse siger det seneste bygningsreglement BR08 i afsnit 2.1.1 om ”Generelle Kriterier at ”Der skal i overensstemmelse med kravene i kap. 2.6 sikres tilfredsstillende friarealer i forhold til ejendommens benyttelse, herunder opholdsarealer for beboere, brugere og beskæftigede”.

I afsnit 2.6.1 stk. 1 om ”de ubebyggede arealer” står ”Der skal til en bebyggelse udlægges opholdsarealer af en passende størrelse i forhold til bebyggelsens benyttelse, omfang og beliggenhed”. Det er ikke præciseret. Hvad man forstår ved ”passende størrelse”.

På indeklimaportalen har de i november 2008 haft et tema om lys. Her finder man bl.a. en beskrivelse af hvordan man i den integrerede institution Børnehuset Nøddelunden, Smørum har arbejdet med lyssætningen. Ændringerne resulterede i roligere børn, mindre larm og færre voksne med hovedpine og stress. Du finder også en beskrivelse af hvordan man i Møgeltønder Børnehave har arbejdet med at skabe velvære via lyset. Læs mere på indeklimaportalen.dk
 
Statens Byggeforskningsinstitut og BUPL har i 2006 iværksat et projekt, der skal undersøge hvordan børns leg og læring i vuggestuer og børnehaver kan understøttes via lyssætningen. Claus Reinhold, forskningschef i SBI´s afdeling for Sundhed og Komfort er projektleder.

I Dagtilbudsloven §7 står der at ”børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, udvikling og læring”.

I stk. 2-5 bliver det præciseret hvad der menes hermed. Her nævnes dog intet om hvilken normering, der skal til for at sikre, at intentionerne kan efterleves i den daglige praksis. DCUM er ikke stødt på krav i lovgivningen vedrørende personalenormering, og har heller ikke hørt om retspraksis, hvor sager er blevet prøvet af, og man har fået domstolenes vurdering af, hvad der skal til, for at en kommune efterlever lovens intentioner.

Tommelfingerreglen er, at hvis I har mere end 50 besvarelser i jeres undersøgelse, så kan I på den baggrund med en vis rimelighed sige noget om, hvordan det generelle billede er for alle elever på jeres skole - dvs. også for dem, der ikke har besvaret spørgeskemaet.

Men samtidig er der også et krav om repræsentativitet i forbindelse med statistiske analyser, og derfor skal der også være en vis repræsentation af elever/forældre fra alle klassetrin med i jeres undersøgelse. Med andre ord vil det være problematisk, hvis fx 40 ud af 50 besvarelser kom fra forældre med børn i indskolingen. Derfor er der også en tommelfingerregel om, at ca. 60 % af de udsendte spørgeskemaer skal besvares for at sikre repræsentativiteten i jeres data.

Alternativt kan I gruppere eleverne på en måde, hvor eleverne er nogenlunde sammenlignelige, fx i 0.-3. klasse, 4.-6. klasse, og 7.-9. klasse. Ved en sådan gruppering kan I forvente statistisk validitet og repræsentativitet, hvis der er over 50 besvarelser inden for hver gruppe.

Hvis I overvejer at bruge en spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undervisningsmiljøvurderingen for eleverne vil DCUM foreslå det elektroniske spørgeskemaværktøj Termometeret. Det er gratis at bruge, og med dette værktøj kan I oprette og afvikle en kortlægning af jeres undervisningsmiljø på skolen. Termometeret er meget fleksibelt, idet der ud over de prædefinerede spørgsmål, som DCUM har lagt ind i systemet, også er mulighed for at supplere med egne spørgsmål.

Eleverne besvarer spørgeskemaet over internettet, og resultaterne opsamles automatisk inde i systemet. Herefter genererer systemet automatisk en rapport, der viser resultaterne på flere måder:

1. Simple tabeller, der viser hvor mange elever (omregnet i antal og procent), der har sat kryds ved de enkelte svarmuligheder ved hvert spørgsmål
2. Point for hvert emne i undersøgelsen (fx 'mobning' eller 'aktivitetsmuligheder'), der viser, hvordan jeres skole klarer sig på en skala fra 0-10
3. Et søjlediagram over pointtallene for hvert emne i undersøgelsen, der gør det let at se, hvor skolen klarer sig godt, og hvor en indsats er påkrævet.

I kan teste Termometeret og se de enkelte spørgsmål i spørgeskemaet ved at klikke på følgende link: www.termometeret.dk.

Ja, SFO skal indgå i skolens UMV.

En skolefritidsordning, SFO, er en del af en skole, og er dermed omfattet af Undervisningsmiljøloven. Skolefritidsordningens placering som en del af folkeskolen blev præciseret ved ændringen af folkeskolelovens § 1, jf. lov m. 572 af 9. juni 2006 om ændring af Lov om folkeskolen.

En undervisningsmiljøvurdering (UMV) er med til at synliggøre de mangler og problemer, der måtte være på skolen. Men en UMV handler også om opfølgning på problemerne. Ledelsen må altså tage stilling til problemet og finde en løsning i samarbejde med sikkerhedsgruppen og andre involverede. Den lovpligtige UMV handler ikke kun at få kortlagt problemerne, men i lige så høj grad at få gjort noget ved dem, og det er ledelsens ansvar.

Når der nu på flere skoler ikke er så mange penge på budgetterne, er der for os at se to indgangsvinkler, når man skal til at få gjort noget ved problemerne i praksis.
Den ene er en langsigtet strategi, hvor de ideer, I har, der kræver større økonomiske midler skal med ind i skolens budget. Hvis der ikke er penge til det lige nu, må I arbejde for at få det ind i budgetterne de følgende år. Her kan UMV’en blive beviset for, hvor stort problemet reelt er.

Så er der den kortsigtede indsats. Inden I selv kommer med alle jeres ideer kunne I også lave et forløb med jeres klasse eller på tværs af klasser, hvor I får diskuteret, hvad der mangler I jeres omgivelser, og hvad der kunne gøre jeres klasselokale eller fællesrum til et rart sted at være.
I samarbejde med jeres håndarbejdslærere og sløjdlærere, kunne I sy puder til et pude-hjørne eller få lavet mobile skillevægge til hyggekroge osv.

Dette er blot nogle eksempler for at fortælle, at for få midler kan der gøres meget, blot man finder de gode løsninger. I kunne også drage en kunstner eller arkitekt ind i arbejdet og lave en temadag, hvor I får alle ideer på bordet og derefter finder frem til dem, der virkelig vil gavne stedet.

Ved at drage eleverne ind i arbejdet, vil det måske give dem større respekt for deres omgivelser og tilfredshed i at have været med til at præge omgivelserne.

Ja! En undervisningsmiljøvurdering udarbejdes for at afdække elevernes oplevelse af undervisningsmiljøet på netop deres skole. Og skolens egne elever skal deltage i det arbejde. Derfor skal ungdomsskoler og musikskoler også udarbejde deres egen undervisningsmiljøvurdering, også selvom de skulle holde til i lejede lokaler.

Nej. Det er forudsat i undervisningsmiljøloven, at undervisningsmiljørepræsentanternes deltagelse i møder i sikkerhedsudvalg IKKE medfører, at repræsentanten betragtes som fraværende fra almindelig undervisning.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, og vi kender ikke til eksempler på, at skoler handler anderledes end forudsat.

I øvrigt gælder det jo også, at udførelse af hvervet som undervisningsmiljørepræsentant indgår i vurderingen ved tildeling af eksta klip som tillæg til rammen og støttetiden vedr. SU.

I følge Undervsiningsministeriet er personer i praktikophold, der bliver gennemført på en arbejdsplads som led i en uddannelse, underlagt de regler, der gælder for arbejdsstedet. Det betyder, at undervisningsmiljøloven ikke gælder for elever og studerende, når de opholder sig på praktikstedet. Undervisningsministeriet tager dog det forbehold, at kompetencen til at fortolke arbejdsmiljøloven ligger hos Beskæftigelsesministeriet.

De studerende har ret til - men ikke pligt til - at være med i sikkerhedsudvalget med to undervisningsmiljørepræsentanter. Her kan de blandt andet deltage i arbejdet med den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering, der også laves i sikkerhedsudvalget.

Desværre er det p.t. ikke sådan, at elever og studerende skal gennemgå sikkerhedsuddannelse i forbindelse med deres deltagelse i arbejdet.

Det er ikke elevrådets opgave at sørge for at der bliver lavet en undervisningsmiljøvurdering. Det er skolelederen, der har ansvaret for at få igangsat arbejdet med skolens undervisningsmiljø. I har som elever ret til at vælge to undervisningsmiljørepræsentanter, der skal være med i sikkerhedsgruppens arbejde, når det drejer sig om jeres undervisningsmiljø.

Selvfølgelig kan eleverne kræve, at der udarbejdes en undervisningsmiljøvurdering. Det er jo et lovkrav, alle skoler skal opfylde. Ledelsen har ansvaret for, at der bliver udarbejdet en UMV, og arbejdet skal udføres af skolens sikkerhedsgruppe. I sikkerhedsgruppen skal der sidde to elev-undervisningsmiljø-repræsentanter, som eleverne selv har valgt, og de to skal deltage i alle spørgsmål, der har med undervisningsmiljø at gøre.

Der findes ingen direkte lovmæssige krav vedrørende spisning i timerne. Muligvis har dit gymnaium lavet ordensregler, hvor problematikken er beskrevet. Hvis dette ikke er tilfældet, vil det være et emne man kan tage op når skolen skal udarbejde den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering, som skal udarbejdes mindst hvert 3. år.

På folkeskoleområdet er der en bekendtgørelse og vejledning om "foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen". Der står der blandt andet, at elever og lærere gennem repræsentation i skolebestyrelsen medvirker til udarbejdelse af ordensreglerne. Det anbefales også at skolens elevråd inddrages i udarbejdelsen af ordensreglerne. Måske denne bekendtgørelse og vejledning kan være til inspiration, hvis I på dit gymnasium får taget problematikken op om ordensregler og spisning i timerne - f.eks. via elevrådet.

Måske skulle I på din skole også tage en snak om "de mange intelligenser" og læringsstile. Svend Erik Schmidt har skrevet flere gode bøger om emnet. Det har nemlig vist sig, at nogle elever har lettere ved at lære nyt og svært stof, hvis de har mulighed for at spise samtidig. På nogle skoler får disse elever eksempelvis lov at spise rosiner i timerne. Men det er naturligvis vigtigt, at spisningen ikke generer de øvrige elever.

Forlaget Dafolo har udgivet materiale man kan bruge til at teste elevernes læringsstile.

Ja, undervisningsministeren har i brev af 24. oktober 2003 til skoler og uddannelsesinstitutioner skrevet:: "... og jeg vil gerne understrege vigtigheden af, at alle landets skoler og uddannelsesinstitutioner får gennemført en undervisningsmiljøvurdering og får lagt resultaterne åbent frem på internettet efter reglerne om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne."

Ja, skolepraktikelever er ifølge en afgørelse fra Arbejdstilsynet som udgangspunkt omfattet af arbejdsmiljølovgivningen i sin helhed under skolepraktikken. Eleverne er efter denne praksis omfattet af arbejdsmiljølovens hovedområde på principielt samme måde, som elever i erhvervsuddannelserne er, når de er under praktikuddannelse i form af virksomhedspraktik med uddannelsesaftale.

Skolepraktikelever modtager ligesom elever med uddannelsesaftale skoleundervisning i en del af deres uddannelsestid. Hvis der i skoleundervisningen indgår praktiske øvelser af arbejdsmæssig karakter, fx værkstedsundervisning, er eleverne i denne del af uddannelsen kun omfattet af dele af arbejdsmiljøloven (lovens udvidede område). Den del af skoleundervisningen, som alene består i teoriundervisning, sidestilles ikke med arbejde i arbejdsmiljølovens forstand.

Desuden finder Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø anvendelse for skolepraktikelever som for andre elever.

Nej, alle skoler og uddannelsesinstitutioner skal udarbejde en undervisningsmiljøvurdering, UMV! Det gælder både private og offentlige uddannelser; uanset om de hører under undervisningsministeriet eller et andet ministerium!

Den daglige leder på skolen eller uddannelsesstedet har ansvaret for, at undervisningsmiljøet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Og at undervisningsmiljøet fremmer elevernes/de studerendes muligheder for udvikling og læring.

Hvis der er problemer
Hvis du mener, at der er problemer med undervisningsmiljøet på din skole eller dit uddannelsessted, kan du henvende dig til:

• Undervisningsmiljørepræsentanterne
• Skolens ledelse
• Sikkerhedsrepræsentanten

Hvis du ikke får svar
Oplever du, at en henvendelse om problemer med undervisningsmiljøet ikke bliver behandlet, eller at du ikke får et svar på din henvendelse, kan du rette henvendelse på ny til skolens eller uddannelsesstedets ejer.

Ejeren har det endelige ansvar
Skolens eller uddannelsstedets ejer har det endelige ansvar for at undervisningsmiljøloven overholdes. Ejeren kan være kommunen, bestyrelsen, amtet eller staten m.v. alt efter hvilken type skole eller uddannelsessted, der er tale om.

Se skolens undervisningsmiljøvurdering
Du kan læse om undervisningsmiljøet på din skole eller dit uddannelsessted i den undervisningsmiljøvurdering som Undervisningsmiljøloven siger, at alle uddannelsessteder skal udarbejde hvert tredie år. Undervisningsmiljøvurderingen skal, i følge loven, ligge på skolens eller uddannelsesstedets hjemmeside. Hvis det ikke er tilfældet, må du spørge efter undervisningsmiljøvurderingen på kontoret!

Ifølge lov om undervisningsmiljø skal der udarbejdes undervisningsmiljøvurderinger (UMVer) og udpeges undervisningsmiljørepræsentanter (UMRer) på alle skoler og uddannelsessteder, og det er ledelsens opgave at sikre, at skolen lever op til kravene.

En undervisningsmiljøvurdering skal kort fortalt kortlægge elevers og studerendes trivsel på skolen eller uddannelsesstedet, og den skal munde ud i en handlingsplan for, hvordan skolen vil arbejde med undervisningsmiljøet.

I praksis vil det være sikkerhedsgruppen eller grupperne, der skal kortlægge undervisningsmiljøet, beskrive det, udarbejde en handlingsplan og følge op på beslutningerne. Der er kun tale om en undervisningsmiljøvurdering, når elevernes repræsentanter har været med i hele processen.

Til hver sikkerhedsgruppe har eleverne ret til at vælge to undervisningsmiljørepræsentanter (UMRer). Elever og studerende vælger selv de elevrepræsentanter, der skal varetage deres interesser over for uddannelsesstedets ledelse. UMRerne har ret til at deltage i sikkerhedsgruppens arbejde, når den beskæftiger sig med spørgsmål af betydning for undervisningsmiljøet.

Lige såvel som det psykiske miljø har stor betydning for oplevelsen og udbyttet af hverdagen i skolen, spiller det fysiske indeklima en rolle for de elever, studerende og lærere der skal undervises og arbejde i givne lokaler. For mange elever i for små lokaler har derfor en betydning for både lærere og elever. Og der er regler for hvor mange elever der må være i en klasse.

Undervisningsmiljøloven siger, at elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøloven skal ses som en rammelov, hvori der er plads til fortolkning.

Der er dog to andre lovområder hvor der ikke er den samme elastik i lovgivningen. Det er henholdsvis Arbejdsmiljøloven og Byggeloven.

Arbejdsmiljøloven skal tilgodese alle der arbejder, og dermed også den lærer der skal undervise i en klasse. Hvis man giver dispensationer til flere elever i en klasse, kan man komme ud for, at reglerne for lærerens arbejdsmiljø ikke længere overholdes.

Byggeloven skal sikre, at alt byggeri i Danmark overholder den på opførselstidspunktet gældende lovgivning. I Byggeloven er der et bygningsreglement der beskriver regler og krav ved alt byggeri i Danmark, det gældende bygningsreglement er Bygningsreglement 10, kaldet BR10. i  kap. 3.4.2 stk. 1-3  kan man se, at undervisningslokalets størrelse regnes i kubikmeter . For den der underviser skal der være 12 kubikmeter og for de studerende skal der være 6 kubikmeter. Den del af rummet der ligger mere end 4,0 meter over gulvet medregnes ikke.  http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00_id62/0/42 

Som udgangspunkt er det gældende, at en bygning er underlagt det aktuelle reglement på bygningens opførelsestidspunkt. Ved større til- og ombygninger eller ændringsbrug, vil det nye aktuelle bygningsreglement være gældende, for nuværende er det BR10. Kravene til kubikmeter til henholdsvis elever og lærere er for øvrigt enslydende i BR95, BR08 og nu i BR10.

DCUM har lavet en klasserumsberegner der kan vise om den aktuelle klasse du undervises- eller arbejder i overholder kravene i bygningsreglementet.

Prøv klasserumsberegneren

I en skrivelse fra 2005 fra Rådet for Større Badesikkerhed er de gældende regler præciseret. Her står bl.a. følgende:
 
Kommunalbestyrelsen har iflg. Retssikkerhedslovens § 16 har pligt til at føre tilsyn med, hvordan kommunen løser sine opgaver. De konkrete bestemmelser suppleres af servicelovens §6, der indeholder en generel pligt for kommunen til at føre tilsyn med de forhold børn lever under.
 
I folkeskolens tilsynsbekendtgørelse §11 står der ”Badning under ekskursioner, lejrskoler, hytteture eller lignende alene må finde sted, hvis det kan foregå under betryggende forhold. I den tilhørende vejledning er der nærmere beskrevet hvad der menes med betryggende forhold. VEJ nr. 10 af 10/01/1995 kan findes på www.retsinfo.dk. I vejledningen står der dog, at skolens tilsyn med elever, der er optaget i en SFO eller deltager i andre arrangementer udenfor skoletiden, ikke er direkte omfattet af bekendtgørelsen, men at bekendtgørelsen her kan bruges vejledende.
 
Før tilsynspligten blev placeret hos kommunerne havde man en overordnet vejledning for badning for børn og unge under børne- og ungdomsforsorgen samt særforsorgen (Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 131 af 18. juni 1973 – se evt. www.retsinfo.dk). Cirkulæret beskriver regler for hvordan badning kan foregå under fuldt betryggende forhold. Dette cirkulære er dog ikke længere gældende.
 
I november 2004 henvendte rådet for større badesikkerhed sig til alle danske kommuner for at få fremsendt deres retningslinjer for badning med børn i dagtilbud. Nogle kommuner havde udarbejdet fælles bestemmelser for alle kommunens institutioner, hvor man kom ind på praktiske forhold, pædagogernes rolle, børnenes rolle, antal børn og opsynet under badning. Andre kommuner benyttede sig af rådene fra socialstyrelsens gamle cirkulæreskrivelse fra 1973.
 
Du kan finde mere information på www.badesikkerhed.dk under tekniske brochurer -> udflugter med børn.

En skolefritidsordning, SFO, er en del af en skole, og vurderes dermed at være omfattet af samme regler for pladsforhold som skolen. Skolefritidsordningens placering som en del af folkeskolen blev præciseret ved ændringen af folkeskolelovens § 1, jf. lov m. 572 af 9. juni 2006 om ændring af Lov om folkeskolen.

Det er byggelovgivningen som er mest præcis i kravene til pladsforhold. Det er Erhvers- og Byggestyrelsen som administrerer love og regler vedrørende byggeri og herfra oplyser man, at princippet i byggelovgivningen er, at et byggeri skal opfylde de krav, der er gældende på opførelsestidspunktet.
 
Følgende krav gælder for byggeri opført efter BR-08 (BR kap 3.4.2) dvs. efter 1.2.2008. Reglerne gælder for opførelse af ny bebyggelse, tilbygning til bebyggelse, ombygning af og andre forandringer i bebyggelsen samt ændringer i benyttelse af bebyggelse. Bygningsreglementet af 2008 stiller i kap. 3.4.2 stk.1 og 2 krav om, at et arbejdsrum skal have et rumindhold på mindst 12 (m3) for hver person, der er beskæftiget i rummet. Hvis der forekommer et betydeligt antal personer, som ikke er beskæftigede i rummet, skal rumindholdet forøges svarende til disse personers antal. Kommunalbestyrelsen kan tillade rumindholdet nedsat til 8 (m3). I normalklasserum i skoler og lignende skal der, når der etableres effektiv ventilation være et rumindhold på mindst 6 (m3) pr. person. Opholdsrum i dag- og døgninstitutioner for pasning af børn skal mindst have et frit gulvareal på 3 (m2) pr. barn i vuggestuer og på 2 (m2) pr. barn i børnehaver.

Erhvervs- og Byggestyrelsen oplyser, at det første bygningsreglement for hele landet er fra 1961 og at før den tid var byggereglerne lokalt bestemt i kommunen. Såfremt du ønsker oplysninger om regler for pladsforhold på ældre skoler kan du finde de tidligere bygningsreglementer på Erhvervs-og Byggestyrelsens hjemmeside www.ebst.dk

Brandchearbejdsmiljørådet Undervisning & Forskning har udgivet publiktioner om støj i skolen og henviser heri til en række skoler, som på forskellig vis har arbejdet med lydmiljøet:

Du finder eksempler på skoler der på forskellige måder har arbejdet med forebyggelse af støj fra side 20 og frem i publikationen Støj i skolen. Se arbejdsmiljoweb.dk
 
I publikationen Støj i grundskolen finder du fra  side 40 og frem eksempler på praktiske løsninger fra en række skoler. Se arbejdsmiljøweb.dk
 
Læs om et projekt på Lyshøjskolen i Kolding på godtskolebyggeri.dk

Læs om et projekt på Hadsund Skole på godtskolebyggeri.dk

DCUM rådgiver om undervisningsmiljø og tager udgangspunkt i undervisningsmiljøloven, som siger, at elever og studerende har ret til et fysisk, psykisk og æstetisk godt undervisningsmiljø, der er sundhedsmæssigt og sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Det er en bred rammelov og der findes ikke nogle eksakte krav til fx indeklima og temperatur, men det er sådan, at temperaturen i undervisningslokaler under normale klimaforhold bør holdes på 20-22 grader, og den bør ikke være højere end 25 grader. Hvis temperaturen ikke kan holdes på 20-22 grader bør årsagen undersøges. Derfor synes jeg, at I skal gå til ledelsen på stedet og bede om at få det undersøgt, for det lyder bestemt ikke som om, at den temperatur I oplever, er sundhedsmæssigt forsvarligt.

Se mere om temperatur og undervisningsmiljø her:
www.dcum.dk/undervisningsmiljoe/leksikon/temperatur
 
For arbejdssteder er det Arbejdsmiljøloven, der gælder og her kan DCUM henvise til Indeklimaportalen.
 
Direkte link til Arbejdstilsynets vejledning om temperaturer i arbejdsrum med faste arbejdspladser.
 

Eleverne har ifølge undervisningsmiljøloven "...ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt." Se www.dcum.dk/undervisningsmiljoe/love-og-regler/undervisningsmiljoeloven 

Undervisningsmiljøloven er en bred rammelov, og derfor er eleverne, når de arbejder i køkkener og på værksteder med maskiner og farlige stoffer, omfattet af arbejdsmiljølovens udvidede område og dermed krav til sikkerhed og sundhed.

Skridsikkert fodtøj må betragtes som en del af betegnelsen "personlige værnemidler". For grundskolen står der følgende i AT-vejledningen om Elevernes anvendelse af materialer og stoffer i grundskolen under punkt 2.3 Sikkerhedsforanstaltninger og personlige værnemidler:
"Andre typer af personlige værnemidler, fx øjenværn, kan også være nødvendige. Det kan endvidere være nødvendigt, at der anvendes kitler eller tilsvarende til beskyttelse af kroppen og dagligt tøj." Link til AT-vejledningen

Hvis der er tale om elever på en erhvervsskole, har skolen har et ansvar for, at de personlige værnemidler indgår i sikkerhedskravene til udførelsen af arbejdet eller øvelsen. Der står i følgende www.at.dk under "Personlige værnemidler": "Hvis arbejdet ikke på anden måde kan planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, må det kun udføres, hvis der bruges personlige værnemidler. Et personligt værnemiddel kan være sikkerhedssko, overtræksdragt, slibebriller, åndedrætsværn og sikkerhedshjelm. Det er normalt arbejdsgiveren (skolen), der skal sørge for, at de personlige værnemidler til ansatte og skolepraktikeleverne bliver anskaffet, brugt og vedligeholdt. Også eleverne skal beskyttes mod sundhedsskadelige påvirkninger, men arbejdsmiljøloven tager ikke stilling til, hvem der skal betale elevernes personlige værnemidler."

Man kan fortolke på ovenstående, DCUM’s vurdering er dog, at eleverne skal bruge fodtøj med skridhæmmende såler ved arbejde i skolekantiner.

Det nye bygningsreglement trådte i kraft 1. feb. – 08 og dette samt tidligere bygningsreglementer kan findes på www.ebst.dk.

I afsnit 3.4.2. stk. 2 står følgende: Arealet og rumindhold af normalklasserum i skoler og lignende skal være tilstrækkeligt stort i forhold til antallet af børn og ansatte i institutionen. Normalklasserum i skoler og lignende skal, når der etableres effektiv ventilation, have et rumindhold på mindst 6 m3 pr. person.

I afsnit 3.4.2.1 står der om arbejdsrum generelt at ”et rumindhold på mindst 12 m3 for hver person, der er beskæftiget i rummet. Såfremt der i et arbejdsrum forekommer et betydeligt antal personer, som ikke er beskæftiget i rummet, skal rumindholdet forøges svarende til disse personers antal. Kommunalbestyrelsen kan tillade rumindholdet nedsat, når der etableres effektiv mekanisk ventilation af rummet, dog bør rumindholdet i disse tilfælde ikke være under 8m3 per. Person”.

Et højt støjniveau i klassen kan påvirke både indlæring, helbred og adfærd. Støj kan vanskeliggøre indlæringen, idet elevernes evne til at koncentrere sig om opgaverne påvirkes negativt og selv svag støj kan påvirke børn evne til at huske og fokusere. Støjen kan også have konsekvenser for helbredet, da støjen kan virke generende, være psykisk belastende og give hovedpine. I mere alvorlige tilfælde kan støj give søvnbesvær, ændre åndedrætsrytmen og give forhøjet blodtryk. Længerevarende ophold i meget støjende omgivelser kan forringe hørelsen og føre til alvorlige høreskader som tinnitus. Støjende miljøer med for lidt plads kan desuden have negative konsekvenser for adfærden, da det øger antallet af konflikter og aggressiv adfærd eleverne imellem.

Mht. pladsforhold findes der i byggelovgivningen ikke direkte krav til antal kvadratmeter pr. klasselokale. Det nye bygningsreglement trådte i kraft 1. feb. – 08 og dette samt tidligere bygningsreglementer kan findes på www.ebst.dk.

I afsnit 3.4.2. stk. 2 står følgende: Arealet og rumindhold af normalklasserum i skoler og lignende …skal være tilstrækkeligt stort i forhold til antallet af børn og ansatte i institutionen. Normalklasserum i skoler og lignende skal, når der etableres effektiv ventilation, have et rumindhold på mindst 6 m3 pr. person.

Der er nogle standarder, som legeredskaber skal følge (DS/EN 1176). For naturlegepladser/elementer er der desuden krav, som er beskrevet i standarden DS/EN 1500 f.eks. i forhold til materialer, faldunderlag og faldhøjde.

Kommunen har pligt til at føre tilsyn med de sikkerhedsmæssige forhold på deres legepladser, så de har nok en fast legepladsinspektør, de anvender til gennemgang af legepladserne. DCUM vil anbefale, at man tager kontakt til legepladsinspektøren for at høre hans vurdering af de sikkerhedsmæssige problemstillinger i forhold til halmballer som legeredskab.

Der findes ingen lovkrav om antal elever pr. toilet.

Det er bygningsreglementerne, som omhandler kravene til bygningens fysiske rammer. Hvilket bygningsreglement der gælder for den enkelte skole afhænger af, hvornår skolen er bygget. På Erhvervs- og byggestyrelsens hjemmeside www.ebst.dk kan man finde de forskellige bygningsreglementer. Bygningsreglementet af 2008 gælder for nye skoler opført efter 2008 og kravene til toiletforhold er her beskrevet i afsnit 3.4.4. Her står der dog ikke noget om afstanden til toiletterne og om varmt vand.

I bygningsreglementet af 2008 afsnit 3.4.4 stk. 2 står, at der skal indrettes mindst ét toilet for hver 15 beskæftigede. Samme tal nævnes i At-meddelelse om velfærdsforanstaltninger på faste arbejdspladser. Her står bl.a., at ” Der skal være et passende antal håndvaske placeret hensigtsmæssigt i forhold til arbejdsrum, toiletter etc.” Endvidere står der at ” håndvaske skal normalt være forsynet med rindende koldt og varmt vand samt sæbe”. Arbejdstilsynets regler gælder kun for ansatte og ikke for elever, men de kan efter DCUM’s mening være et godt udgangspunkt, og anbefaler DCUM, at de bruges i forbindelse med nybyggeri eller væsentlige om- eller tilbygninger af skoler- og andre uddannelsesinstitutioner.

Når skolen – som et led i undervisningsmiljøvurderingen, UMV’en – skal kortlægge elevernes oplevelse af deres dagligdag, indgår toiletforholdene, som et af de forhold man spørger ind til. DCUM har udviklet et gratis værktøj, som skolen kan bruge. Det ligger frit tilgængeligt på vores hjemmeside og i spørgeskemaet indgår spørgsmål om toiletforhold. Se www.termometeret.dk

Hvis skolen har lavet en undervisningsmiljøvurdering vil de dårlige toiletforhold sikkert være nævnt som et problem. Skolen har så en forpligtelse til at iværksætte handlinger, som skal afhjælpe problemet. Ud over at spørge ind til hvad skolens UVM har vist vedr. toiletforholdene kunne I som forældregruppe også inddrage den kommunale sundhedstjeneste (børne-unge lægen eller skolesundhedsplejersken) i en dialog med skolens ledelse omkring toiletforholdene på skolen, da sundhedstjenestens arbejde også omfatter forebyggelse af helbredsproblemer.

Det er arbejdstilsynet, som er myndighed i forhold til elever og studerendes praktiske øvelser på en uddannelsesinstitution og praktikophold. På DCUM's hjemmeside under love og regler om undervisningsmiljø kan du læse mere om praktik og praktiske øvelser. Her er et kort uddrag i forhold til reglerne om praktik, som dog kun er gældende for unge under 18 år:

Hvilke regler eleven er dækket af afhænger af typen af aktiviteter i praktikken. Man kan dele praktik op i disse typer aktiviteter:

Arbejdsmiljøloven gælder ikke, når man er på rundvisning eller bare kigger på.

Arbejdsmiljølovens udvidede område gælder, når man udfører øvelser eller aktiviteter, der ligner normalt arbejde, men sker under særlige forhold. Det gælder hvis en skole eller virksomhed tilrettelægger et særligt øvelsesforløb for praktikanter, hvor man udfører næsten det samme arbejde som ansatte, men der er særligt opsyn. Eller hvis aktiviteten er specielt tilrettelagt for praktikanten, og man kun arbejder sammen med andre praktikanter.

Man er omfattet fuldt ud af Arbejdsmiljøloven, når man arbejder under forhold, der ligner arbejde for en arbejdsgiver og man er således ikke omfattet af lov om undervisningsmiljø. Arbejdstilsynet har lavet nogle tommelfingerregler for, hvornår der er tale om ”rigtigt” arbejde. Det er som regel kun nødvendigt at et enkelt af de følgende punkter er opfyldt for at der er tale om ”rigtigt” arbejde:

• Praktikanten udfører arbejde, der er det samme som, eller minder meget om, det arbejde, ansatte udfører
• Der er nogen der giver instruktioner og kontrollerer praktikantens arbejde
• Det er en arbejdsgiver, der stiller sted og materialer til rådighed
• Praktikanten har pligt til at stille sin arbejdskraft til rådighed

DCUM anbefaler, at man kontakter Arbejdstilsynet (se www.at.dk ) for at høre hvilke regler, der konkret gælder for specialestuderendes arbejde i laboratorier.

Det nye bygningsreglement trådte i kraft 1. feb. – 08 og dette samt tidligere bygningsreglementer kan findes på www.ebst.dk.

I afsnit 3.4.2. stk. 2 står følgende:
Arealet og rumindhold af normalklasserum i skoler og lignende …skal være tilstrækkeligt stort i forhold til antallet af børn og ansatte i institutionen. Normalklasserum i skoler og lignende skal, når der etableres effektiv ventilation, have et rumindhold på mindst 6 m3 pr. person. I vejledningen til punktet anføres følgende ” ved beregning af rumindholdet medregnes kun de dele af rummet, hvor det under hensyn til loftshøjde er tilladt at indrette arbejdspladser. Den del af rummet, der ligger mere end 4,0 m over gulvet, medregnes ikke ved beregning af rumindhold”.

I afsnit 3.4.2.1 står der om arbejdsrum generelt at ”et rumindhold på mindst 12 m3 for hver person, der er beskæftiget i rummet. Såfremt der i et arbejdsrum forekommer et betydeligt antal personer, som ikke er beskæftiget i rummet, skal rumindholdet forøges svarende til disse personers antal. Kommunalbestyrelsen kan tillade rumindholdet nedsat, når der etableres effektiv mekanisk ventilation af rummet, dog bør rumindholdet i disse tilfælde ikke være under 8m3 per person”.

For at få præcise svar på hvordan, man skal forholde sig i forhold til indretning af auditorier, vil DCUM foreslå, at man retter henvendelse til erhvervs- og byggestyrelsen (tlf. 3546 6000), som vejleder i forhold til bygningsreglementet eller til teknisk forvaltning i kommunen.

Dæmpet belysning kan hjælpe meget aktive elever til at falde til ro. Så at dæmpe lyset, når der f. eks. skal koncentreres under højtlæsning, er en god ide.

Vi har alle forskellige behov for hvordan vi vil have lyset i klasselokalet. Her er nogle ideer til, hvordan I kan indrette jer: 

• Prøv i en periode at undervise i det naturlige lys med det kunstige lys slukket. Hvis det bliver for mørkt, kan I tænde nogle af pærerne over tavlen og i den mørke side af lokalet. Skru pærerne løs de steder, I ikke behøver lys


• Store hvide flader i rummet kan være med til at gøre lyset skarpere. Ved at dække fladerne til med stof, plakater eller lignende gøres lyset blødere i lokalet


• Sæt farvet papir eller plasticark foran nogle af de elektriske pærer i jeres lamper i f.eks den ene side eller i et hjørne i klasselokalet. Lad eleverne selv vælge, hvor de vil sidde i lokalet. Undgå gule og brune farver, men prøv med blå, røde, lilla eller lyserøde ark


• Indret læsekroge i klasselokalet med dæmpet belysning og rare siddemuligheder, som især de aktive elever må benytte. Disse steder kan også benyttes ved gruppearbejde eller andre arbejdsformer. Møblerne kan laves mobile, så de kan bruges på forskellige måder

Det handler om at prøve sig frem og finde de løsninger, der er bedst for din klasse. Spørg eleverne, hvordan de foretrækker lyset. Mange elever befinder sig dårligt i lys, voksne befinder sig godt i.

Vi foreslår, at emnet bliver prioriteret højt i forbindelse med jeres undervisningsmiljøvurdering på skolen. I den fase, der hedder prioritering, skal det vægtes højt, fordi dårlig hygiejne på toiletterne er et væsentligt, sundhedsskadeligt område.

Branchearbejdsmiljørådet for undervisning og forskning har i samarbejde med arbejdstilsynet lavet en vejledning som præciserer standarder på faglokaler. Den hedder "Når klokken ringer - en branchevejledning om risikomomenter i undervisningen", og den kan købes hos Arbejdsmiljørådets Service Center tlf. 36143131 eller lånes på biblioteket.

I vejledningen står der blandt andet på side 35:

"Ansvaret herfor påhviler naturligvis skolelederen, der i praksis sørger for, at sikkerhedsgruppen medtager området i skolens arbejdspladsvurdering. Det daglige samarbejde mellem den tilsynsførende faglærer og sikkerhedsgruppen er af stor vigtighed. Herigennem kan mindre problemer løses hurtigt og skader forebygges.

Det er også i dette samarbejde, at sikkerhedsgruppen inddrages i planlægningen af indkøb af nye redskaber. Skolen bør desuden have et årligt eftersyn af redskaber og inventar. Flere leverandører tilbyder denne ydelse.

Har man motorhejs på basketballkurve og/eller hejsevægge, stiller Arbejdstilsynet krav om et årligt eftersyn udført af sagkyndige på området. Vil man anvende minitrampolin i idrætsundervisningen stilles adskillige præcist udformede krav til underviser og udstyr. Læs mere i Undervisningsministeriets "orientering om anvendelse af trampolinredskaber i ..." med tilhørende bilag af 22.04.94"

Ifølge Arbejdstilsynet skal der træffes særlige foranstaltninger, når der er opstillet maskiner, så elever under 18 år kun kan starte og anvende maskinerne, når de har den fornødne instruktion. Det kan for eksempel ske ved at låse alle transportable maskiner inde i et skab.

Taburetter kan være et alternativ til stole i kortere tidsrum af dagen, men det er ikke hensigtsmæssigt at sidde på taburetter uden ryglæn igennem en hel skoledag.

Med hensyn til siddestillinger er der nogle hovedprincipper, man ser på:

• Stolens højde skal være sådan, at man kan have begge fødder på gulvet


• Stillingen må aldrig blvie fikseret - dvs. at stolen skal give mulighed for små stillingsskift


• Stillingen skal bevare rygges naturlige krumninger. Det sker bedst, hvs stolesædet er en smule skråtkippet fremad. Enten ved at stolen skråstilles i sædet eller hved hjælp af en skråpude, der lægges på sædet


• Skuldrene må ikke være aktivt løftede. For at undgå dette skal bordet passe i højden, sådan at skuldrene kan være sænkede og underarmene hvile på bordpladen


• Nakken må ikke bøjes for meget fremover. Det undgår man bedst, hvis bordet kan skråstilles eller hvis det ind imellem er muligt at stå op


• Hvis man sidder på en stol, hvor sædet er kippet skråt fremover, kan en lændestøtte kun anvendes i kortere perioder, hvor man læner sig bagud i små hvilepauser. I de situationer hvor man sidder på et normalt plant stolesæde, er ryglænet dog mere nødvendigt, fordi brugen af ryglæn nedsætter det tryk, rygsøjlen udsættes for

I lov om røgfri miljøer i offentlige lokaler står der i § 2.a stk 1-3:

På folkeskolers, kommunale ungdomsskolers og ungdomskostskolers område er tobaksrygning ikke tilladt for elever. Dette gælder også børn i skolefritidsordningen.

For andre personer end elever er tobaksrygning i folkeskolers, kommunale ungdomsskolers og ungdomskostskolers almindelige åbningstid tilladt i lokaler på skolen, hvor andre ikke ufrivilligt udsættes for passiv rygning. Det gælder dog kun for lokaler, der ikke er bestemt til at blive benyttet af elever.

Hvis lokaler på en folkeskole, en kommunal ungdomsskole eller en ungdomskostskole udenfor skolens almindelige åbningstid benyttes til andre formål end skolefritidsordning og undervisning af skolens elever, kan tobaksrygning for andre personer end elever tillades i lokaler på skolen, hvor andre ikke ufrivilligt udsættes for passiv rygning, forudsat at disse lokaler ikke er bestemt til at blive benyttet af elever.

Mht. rygning på statslige uddannelsesinstitutioner siger §6 stk 1-3:

Tobaksrygning er ikke tilladt på statslige dag -og døgninstitutioner og uddannelsesinstitutioner. Tobaksrygning er dog tilladt i særskilte lokaler, der er indrettet for rygere.

På institutioner, hvor der ikke er mulighed for at benytte særskilte lokaler for rygere, kan tobaksrygning tillades i øvrige lokaler, hvis man samtidig sørger for, at ingen andre ufrivilligt generes af tobaksrygningen.
Mht. rygning på kommunale og amtskommunale uddannelsesinstitutioner siger §2:

Hver kommunalbestyrelse og hvert amtsråd fastsætter med virkning fra senest den 1. januar 1996 bestemmelser om røgfri miljøer på kommunale og amtskommunale uddannelsesinstitutioner etc.

Det er skolens eller uddannelsesstedets ledelse som har ansvaret for at aktiviteterne på skolen er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige og at sikkerhedsregler efterleves. Du kan f.eks. få rejst problemstillingen via undervisningsmiljøvurderingen eller få skolens elevråd/de studerendes til at påpege problemstiliingen overfor ledelsen.

Endelig kunne du også kontakte skolens bestyrelse og påpege problemet og kræve en løsning.

Der er nogle klare sammenhænge mellem de to sider af undervisningsmiljøet. Sammenhængen mellem de fysiske rammer og relationerne mellem de elever eller studerende, som færdes i dem, kan give sig udslag på forskellig vis. Overordnet set kan man sige, at et godt fysisk miljø kan virke positivt ind på det psykiske og sociale miljø, og at et dårligt fysisk miljø kan virke negativt ind på det psykiske og sociale miljø. Omvendt kan et dårligt socialt klima ikke afhjælpes af gode fysiske rammer alene. Her spiller den æstetiske del af undervisningsmiljøet naturligvis med. Det drejer sig bl.a. om stemning og atmosfære på skolen, og hvordan den kan påvirke trivslen.

Hvis det fysiske og æstetiske miljø på en skole er indrettet sådan, at der er mulighed for fælles aktiviteter både ude og inde, små kroge og nicher til hyggesnak og gruppearbejde, ja så inviterer rammerne til, at elever og studerende kan have et fællesskab og et godt skole/studiemiljø. Hvis disse muligheder for socialt samvær ikke er tilstede, bidrager de fysiske og æstetiske rammer således ikke til trivslen.

I grundskolen har det også stor betydning for børnenes muligheder for udvikling og læring (f.eks. identitetsdannelse, sociale færdigheder og koncentrationsevne), at der er mulighed for leg og fysisk udfoldelse. Gennem kropslig aktivitet og erfaring udvikles vores selvopfattelse samt evnen til at indgå i sociale sammenhænge og indlære noget fagligt. På den måde kommer variation i det fysiske og æstetiske miljø også til at være af stor betydning for barnets udvikling og trivsel.

Samtidig kan rummets æstetik (f.eks. atmosfære, variation og udsmykning) have betydning for indlæringen. Et forsøg har vist, at eleverne fik mere ud af undervisningen i det rum, der var gjort noget ud af end i det rum, som var kedeligt og sterilt i sit udtryk. Æstetikken og rummet påvirker med andre ord vores trivsel og dermed også vores muligheder for læring.

En svensk undersøgelse har desuden vist en sammenhæng mellem de fysiske rammer og mobning. På store skoler med kedelige, asfalterede skolegårde var der således langt mere mobning end på mindre skoler med et varieret udemiljø.

Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at der også kan være andre faktorer, der spiller ind på gnidninger mellem elever. Her må man f.eks. tage højde for hele skolekulturen: Hvilke signaler sender ledelse og lærere til eleverne, hvordan er omgangstonen mellem lærere og elever, hvor meget vægter skolen sociale kompetencer, og hvordan bliver børnene opdraget hjemmefra. Det er derfor svært at stille direkte lighedstegn mellem en kedelig skolegård og f.eks. mobning, idet selve skolekulturen har så stor betydning.

Det er nogle komplekse sammenhænge, der er tale om, og derfor er det væsentligt at betragte forholdet mellem det fysiske, æstetiske og det psykiske som elementer, der gensidigt påvirker hinanden, og hvor man altså ikke kan tale om en simpel årsag-virkning sammenhæng.

Bygningsreglementet af 1995 har i kap. 2.1 oplysninger om bebyggelsens udeareal. I stk. 3 står der, at bestemmelserne i kapitlet gælder, hvis en lokalplan eller byplanvedtægt ikke fastsætter andre bestemmelser om det pågældende forhold.

Kap. 2.1.2 om bebyggelsens opholdsarealer. Her skal man først finde ud af:

• Grundens maksimale bebyggelsesprocent 


•  Bygningernes etageareal

I Kap. 2.1.2 står at ude-opholdsarealernes størrelse ved bygninger for undervisning etc. afhænger af grundens bebyggelsesprocent. Hvis bebyggelsesprocenten er:

• Max. 60. Så skal opholdsarealet udgøre mindst 15procent af bygningernes etageareal 


• Mellem 60 og 110. Så skal opholdsarealet udgøre mindst 10 procent af bygningernes etageareal 


•  På grunde hvor den maksimale bebyggelsesprocent er mere end 110 skal opholdsarealet udgøre mindst 5 procent af bygningernes etageareal

Reglerne gælder kun for bygninger opført i henhold til BR 95 (kap. 1.1 ). Det vil sige efter 1 april 1995.

Reglementet gælder også for de byggearbejder, der er nævnt i byggelovens §2 (opførelse af ny bebyggelse, tilbygning til bebyggelse, ombygning af og andre forandringer i bebyggelse samt ændringer i benyttelse af bebyggelse, som er væsentlige i forhold til byggelovens eller reglementets bestemmelser eller reglementets bestemmelser samt nedrivning af bebyggelse).

Der er så vidt vi ved ikke nogen love, som direkte peger på jeres aktuelle problemstilling, men der er flere love og regler som indirekte siger noget om støjgener:

Lov om elever og studerendes undervisningsmiljø siger i kapitel 1 §1 at: "Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt".

Om det er sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, at eleverne opholder sig i lokalerne er jo en fortolkningssag, men I kan måske bruge lovparagrafen i en dialog med skolens ledelse og evt. bede dem få udført en støjmåling, som kan være med til at afdække problemets omfang. En løsning kunne måske være at flytte de berørte elever til en anden fløj eller at indgå en aftale med byggefirmaet om, at pælene bankes ned i det tidlige morgentimer eller efter skoletid.

Skolens lærere må jo også være berørt af støjproblematikken og for deres vedkommende er det arbejdsmiljølovens regler som gælder, men de kommer dermed indirekte også til at gælde for eleverne, for hvis lærerne ikke må undervise i de berørte lokaler, kan eleverne jo heller ikke modtage undervisning i lokalerne. AT-vejledning D.6.1 om støj siger bl.a., at :

Støj har en række sundhedsmæssige virkninger på mennesker:

• Vedvarende støjbelastning over 75-80 dB(A) indebærer risiko for høreskader


• Vedvarende støjbelastning på 85 dB(A) i arbejdstiden indebærer risiko for alvorlige høreskader


• Vedvarende støjbelastning på 90 dB(A) i arbejdstiden indebærer, at risikoen for alvorlige høreskader er næsten tre gange så høj som ved en støjbelastning på 85 dB(A)


• Kraftig støj, hvor spidsværdien overstiger 130-140 dB(A), kan skade hørelsen selv ved ganske få kortvarige påvirkninger.)


• Ingen personer må udsættes for en støjbelastning på over 85 dB(A) over en otte timers arbejdsdag

Der er flere forskellige regler, som lapper ind over området.

Lov om elever og studerendes undervisningsmiljø trådte i kraft i 2001. I den forbindelse blev Dansk Center for Undervisningsmiljø oprettet til at vejlede inden for området, men centret har ingen beføjelser mht. tilsyn eller kontrol med skolerne.

Loven siger, bl.a. at undervisningsmiljøet skal kunne foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, men den definerer ikke hvad der menes hermed. Loven siger også, at skolerne SKAL lave en vurdering af deres undervisningsmiljø mindst hvert 3. år og at eleverne har ret til at vælge 2 repræsentanter der repræsenterer dem.

Det første I bør gøre er at rette henvendelse til skolens leder for at få en snak om hvad skolens undervisningsmiljøvurdering viste og samtidig påpege problemerne med indeklimaet.

Undervisningsmiljøvurderingen skal være offentlig tilgængelig og mange skoler lægger den på skolens hjemmeside.

Arbejdstilsynet har tilsynspligt, når det gælder de ansattes arbejdsmiljø (- dog også med eleverne, når de laver praktiske øvelser, men det er jo ikke sagen her). Hvis lærerne klager over indeklimaet og i sidste ende tilkalder Arbejdstilsynet, så vil det indirekte også komme eleverne til gode. BST har ingen tilsynspligt, men er kun til vejledning.

Det er kommunalbestyrelsen, som har pligt til at føre tilsyn med de forhold, børn lever under og hvordan de kommunale opgaver løses. Såfremt din dialog med skolelederen ikke fører til noget, er det altså kommunalbestyrelsen I kan rette henvendelse til. Det er også en mulighed at inddrage embedslægerne.

Med hensyn til pladsforhold i et klasselokale siger bygningsreglementet 6 m3 pr. elev for skoler bygget efter 1995, hvis der etableres effektiv mekanisk ventilation. Ved ældre skoler har man dispenseret ned til 4,2 m3 pr. elev ved etablering af store luftventiler. Der er ikke nogen krav vedr. antal m2 i klasselokaler.

Med hensyn til ventilation er der i bygningsreglementet skitseret krav på 5l/s pr. person og 1.4l/s pr. m2 gulv.

Se også

• Love og regler > Pladsforhold
• Love og regler > Klasserumsberegner

Toiletforholdene har stor betydning for elevernes/de studerendes velbefindende og sundhed. Det kan blandt andet give mavesmerter, urinvejsproblemer samt inkontinensproblemer, hvis man ikke vil bruge skolens eller uddannelsesstedets toiletter, fordi de er uhumske. Uhumske toiletforhold kan også påvirke læringen indirekte. Hvis man går og holder sig hele dagen, kan det være svært at koncentrere sig om at lære.

Skabe bedre toiletforhold
Hvis skolen eller uddannelsesstedet ønsker at skabe bedre toiletforhold, kan det blandt andet gøres ved at:

• Sætte en dialog i gang med elever og forældre om, hvordan skolen får bedre toiletforhold 


• Lave en konkurrence blandt skolens elever/de studerende om, hvordan drømmetoilettet skal se ud og derefter indrette det 


• Oprette en toiletpatrulje, der har ansvaret for at toiletterne er rene 


• Vedligeholde toiletterne løbende, blandt andet sørge for at dørene kan låses


• Sørge for at der altid er papir og håndsæbe

Det kan elever/studerende selv gøre
Som elev kan du selv være med til at forbedre toiletforhold og hygiejne. For eksempel ved at: 

• Sørge for at tisse i kummen og ikke udenfor 


• Tørre op efter dig hvis du rammer ved siden af toilettet 


• Trække op efter dig 


• Ikke smide papir på gulvet 


• Huske at vaske hænder 


• Lade være med at tegne på dørene

Gode råd ved nybyggeri
I forbindelse med nybyggeri er det en god idé at sørge for: 

• Opvarmning på toiletterne 


• Skillevægge som går fra loft til gulv for at sikre eleverne/de studerende privathed, når de går på toilettet 


• Toiletter der er nemme at gøre rene

Frisk luft er en nødvendighed, hvis det skal være rart at opholde sig i et undervisningslokale. Derfor bør der være god ventilation i lokalet. Formålet med ventilation er at fjerne luftforurening fra mennesker og erstatte den forurenede luft med frisk luft. Andre grunde til at ventilere kan være at afkøle, opvarme, øge eller fjerne luftens fugtighed i lokalet.

Styr på ventilationen
Ventilation kan enten skabes naturligt via vinduer, døre, ventilationskanaler osv. eller via et ventilationsanlæg. Har skolen eller uddannelsesstedet et ventilationsanlæg er det vigtigt at anlægget er indstillet rigtigt. Hvis anlægget ventilerer for meget, kan der opstå kulde og træk i lokalet. Ventilerer anlægget for lidt bliver luften tung og varm.

Naturlig ventilation
Flere nye skoler har gode erfaringer med naturlig ventilation i nybyggeri, for eksempel gennem store udluftningskanaler, der sørger for at bygningerne hele tiden tilføres frisk udeluft. Skolerne har blandt andet oplevet færre symptomer på allergi og snue end i deres gamle bygninger.

Forbedre ventilationen
Du kan skabe god ventilation i undervisningslokalet ved at:

• Åbne vinduer og lufte ud, når det er muligt f.eks. i pauser. Men undgå at få træk 


• Sørge for at bruge friskluftsventiler og ventilationsstillinger af vinduer til almindelig ventilation af lokalet. Åbn dem når det kan gøres uden trækgener 


• Sørge for at der er ventiler øverst i bygningen og rummet som den forurenede luft kan komme ud af


• Sørge for at ventilationsanlægget er rengjort og vedligeholdt og at automatikken fungerer efter hensigten

Langvarigt arbejde ved computer, ensidig brug af mus eller tastatur, præcisionskrævende opgaver samt forkert indretning af computerarbejdspladsen kan være med til at give problemer med nakke, skuldre, underarm, hånd og håndled.

Indretning af computerarbejdspladser.
Når skolen eller uddannelsesstedet indretter computerarbejdspladser, er der en række råd som er værd at følge:

• Skab god plads til inventaret og brugerne af lokalet
   
• Tag hensyn til at der kan være flere brugere om samme maskine og at der også skal være plads til, at læreren kan komme rundt og vejlede eleverne ved den enkelte maskine
   
• Udform og placerer belysningen i rummet, så der ikke dannes reflekser på skærmen
   
• Sørg for at synsretningen er parallel med vinduet
   
• Sørg for at synsretningen er lidt skråt nedad, så man belaster nakken mindst muligt
   
• Placer skærmen i en synsafstand svarende til cirka en arms længde
   
• Placer manuskriptholderen mellem skærm og tastatur
   
• Sørg for god plads under bordet, så benene kan bevæges frit

Det kan skolen gøre
Der bør tages hensyn til børne- og voksenstørrelser, når skolen eller uddannelsesstedet køber møbler til computerarbejdspladsen:

• Bordet bør være så stort. at der er god fralægningsmulighed ved siden af skærm og tastatur
   
• Bordet skal kunne understøtte hele underarmen både til venstre og til højre, når der bruges mus. Det kan således være en fordel med en halvrund udskæring foran den skrivende
   
• Bordoverfladen skal være mat for at modvirke blænding
   
• Det er en stor fordel med borde og stole, som kan højdejusteres. På den måde kan man hurtigt og nemt skifte mellem siddende og stående arbejdsstilling eller tilpasse borde og stole til en ny bruger
   
• Tastaturet skal være lavt og fladt men kunne vippes op og flyttes rundt for at variere arbejdsstillinger
   
• Skærmen skal kunne indstilles, og den må ikke flimre
   
• Man bevarer bedst ryggens naturlige krumninger ved at sidde på en stol, hvor sædet er en smule skråtkippet fremad. Enten ved hjælp af en indstillingsmulighed på stolen eller ved hjælp af en skråpude

Det kan du selv gøre
Når du arbejder ved computer, kan du nedsætte risikoen for skader ved at:

• Undgå langvarigt arbejde. Hvis dette ikke kan undgås, kan du indlægge pauser undervejs samt variere arbejdsstillingen
   
• Sørge for at variere brugen af mus, tastatur, trackball eller andre redskaber
   
• Undgå at dobbeltklikke med musen, da det spidsbelaster muskelfibrene i underarmen
   
• Tage kroppens signaler alvorligt. Hyppig træthed, smerte og ubehag, når man arbejder ved computeren, er tegn på, at der er brug for ændringer
   
• Lave udspændingsøvelser undervejs ved langvarigt computerarbejde

Angående mobning, så findes der forskellige definitioner af mobning (nogle af dem kan du finde på nedenstående link). DCUM’s definition af mobning er som følger:
 
Mobning:

• er en eller gentagne krænkende handlinger, der overskrider den enkeltes grænser 
• indebærer en ubalance i magtforholdet mellem den/dem, der mobber og den, der bliver mobbet
• er et socialt fænomen, der involverer to eller flere personer

Læs en uddybning af definitionen på sammenmodmobning.dk
 
Det er helt afgørende for DCUM at pointere, at der sagtens kan være tale om mobning ved én handling, hvis handlingen er stærkt grænseoverskridende og har konsekvenser for, hvordan den, der bliver mobbet, oplever situationen og de efterfølgende reaktioner. Mobning er skadelig uanset hvor mange gange det sker! Derfor må man tage alle former for mobning, uanset frekvens, alvorligt. Ved at tage den sjældne mobning op gennem dialog og indsatser ind i det ødelagte fællesskab, kan man måske også nærme sig en bekæmpelse af den hyppigt forekomne mobning, idet en indsats mod mobning gerne skulle gavne det sociale miljø og de sociale relationer i hele klassefællesskabet, altså flere end de direkte involverede i den konkrete sag.

Undervisningsmiljøloven siger i § 1. Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø. Undervisningsmiljøloven er dog ret bred og den siger ikke noget om skoledagens længde.

Det er folkeskoleloven som direkte regulerer skolens virksomhed. Man kan finde folkeskoleloven (LBK nr. 593 af 24/06/2009) på hjemmesiden www.retsinformation.dk

Med hensyn til skoledagens længde står der i Kapitel 6 § 40 Stk. 2 at "Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed - forunder er der i punkt 6 præciseret at kommunalbestyrelsen bestemmer skoledagens længde"

Længere ned i lovteksten står der dog, at kommunalbestyrelsen kan uddelegere ansvaret til skolebestyrelsen. I Kap. 6 § 44 står således følgende: "Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 40, herunder i en eventuel handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 3, og fører i øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager" og i § 44 Stk. 2 står der, at "Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder skoledagens længde".

Med hensyn til klagemuligheder over kommunalbestyrelsen/skolebestyrelsens afgørelser står i Kapitel 9 § 51 at "Skolebestyrelsens afgørelser efter § 44, stk. 2-6 og 9, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed" og at "Beslutninger og afgørelser, som træffes af kommunalbestyrelsen vedrørende det kommunale skolevæsen, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog stk. 3-6".

Det er således i den enkelte kommune/ på den enkelte skole, at beslutningerne vedrørende skoledagens længde ligger. Der er som nævnt ikke nogen direkte klagemyndighed, men det vil være en naturligt at gå i dialog med skolebestyrelsen om skoledagens længde.

Det kan have stor betydning for barnets sorgbearbejdning, hvis skolen løber fra sit ansvar overfor et barn i sorg. Det er vigtigt, at et barn ikke gennemgår hele sorgbearbejdningsprocessen alene men i stedet bliver mødt med åbenhed og omsorg af sine omgivelser.

Hvis dette ikke sker i skolen, kan det betyde, at barnet får endnu sværere ved at magte en i forvejen uoverskuelig situation, og det kan derfor blive meget svært for barnet at få bearbejdet sorgen på en hensigtsmæssig måde. Specielt fordi barnet langt fra altid kan få den hjælp, det har behov for hjemmefra, hvor andre familiemedlemmer måske også er ramt af sorgen.

Derfor er det utrolig vigtigt, at skolen signalerer, at her har barnet nogen at dele sin sorg med. For hvis man ikke har nogen at dele sin sorg med, kan man ikke komme af med den. Det at udtrykke sin sorg er en vigtig del af helingsprocessen.

Det kan dog være farligt at lave en direkte kobling mellem skolens manglende omsorg og uhensigtsmæssige konsekvenser for barnet. Det skyldes, at barnets øvrige situation også må tages med i betragtning, og at social støtte udenfor skolen kan have en kompenserende effekt.

Børn kan have forskellige sorgreaktioner. Nogle af de almindeligste er angst, skyldfølelse, vrede, søvnløshed, fysiske gener som ondt i hovedet eller maven og koncentrations- og indlæringsproblemer.

Om skolens manglende omsorg på sigt kan medføre kliniske, udviklingsmæssige konsekvenser for barnet er svært at sige, da det også afhænger meget af børnenes personlighed og deres situation i øvrigt. Men der er ingen tvivl om, at de sorgramte børn bliver bedre til at leve med deres sorg ved at sætte ord på og dele deres oplevelser med andre. Det kan altså være afgørende for en sund personlighedsudvikling, at man har adgang til social støtte i omgivelserne, så den følelsesmæssige isolation bliver brudt.

Hvis der er trivselsproblemer i en klasse med et dårligt socialt klima, er der flere måder, du kan vælge at arbejde med forbedringer på. Hvilken måde, der egner sig bedst, afhænger meget af de specifikke problemer i klassen, og hvor alvorlige de er.

Til at starte med kan du undersøge, om noget af det materiale der findes på området eventuelt kan bruges til din klasse. Der findes for eksempel materiale med baggrundsviden og praktiske øvelser til at opbygge og styrke børns forståelse af sociale og følelsesmæssige sammenhænge. Her kan du for eksempel bruge "Trin for Trin" til børn i alderen 4-10 år, som er udgivet af Center for Social og Emotionel Læring.

Et andet forslag er "Den gode cirkel" som er et kursus i social træning for klasser. Den er udgivet af Pædagogisk Klinik v/ Carl Olav Hansen. "Den gode cirkel" kan bruges til alle årgange.

Der findes også materiale til klasser med konkrete mobningsproblemer. Følgende materiale giver baggrundsviden om mobningens årsager, konsekvenser og dynamik og indeholder samtidig handlingsforslag og eksempler: 

• "Ikke mere mobning" af Helle Høiby 


• "Mobning i skolen" af Dan Olweus 


• "Mobning - forebyggelse og løsninger" af Gunnar Höistad 


• "Mobning kan stoppes - håndbog i bekæmpelse af mobning" af Anncha Lagerman og Pia Stenberg 


• "Mobbedreng" udgivet af Børnerådet

DCUM's metodehåndbog

med

præsenterer en lang række forskellige vinkler på og ideer til skolernes antimobbearbejde. De beskrevne metoder spænder vidt, både hvad angår indhold og anvendelsesmuligheder. Input til hver af bogens mange metodebeskrivelser er leveret af lærere, skoleledere, pædagoger og andre, der har arbejdsprocessen med elevernes trivsel helt inde under huden.

De helbredsmæssige symptomer og konsekvenser af mobning kan være mange. Det vil bl.a. afhænge af barnets personlighed og af mobningens karakter og omfang.

Mobningen rammer på det man kan kalde barnets sociale integration, som kan deles op i tre lag: Det øverste lag handler om det sociale netværk, det midterste lag handler om følelsen at høre til og at føle sig tryg, og det dybeste lag drejer dig om selvopfattelsen og selvværdet.

En af de mest skadelige virkninger er, når barnets selvværd bliver brudt ned. Barnet kommer til at tro på mobbernes negative udsagn og kommer til at føle sig uønsket og mislykket. Ofte vil barnet påtage sig skylden for mobningen for logisk at kunne forklare overfor sig selv, hvorfor mobningen forekommer. Udover skylden vil barnet også føle en stor sorg over at blive svigtet af sine kammerater og ikke føle noget socialt tilhørsforhold. Her vil barnet ofte pådrage sig en indlært hjælpeløshed i relation til kammeraterne; en følelse af at social accept er umulig uanset hvad.

Barnets skyld- og mindreværdsfølelser kan få konsekvenser for resten af barnets liv. Et lavt selvværd kan forpeste personens liv, fordi den negative selvopfattelse og manglende tro på sig selv kommer til at præge personens forhold til sin omverden i en uhensigtsmæssig retning. Hvis der ikke bliver grebet ind overfor mobningen, kan barnet altså udvikle nogle meget uhensigtsmæssige indre arbejdsmodeller over sig selv og sit forhold til andre, som kan gøre livet svært.

Desuden viser flere undersøgelser, at børn og unge, der udsættes for mobning har en forhøjet risiko for at blive ramt af depression.

En af de ting, DCUM skal hjælpe skolerne med, er at lave vurderinger af skolernes undervisningsmiljø. Skolerne skal lave disse vurderinger ifølge loven, og vi har derfor lavet nogle spørgeskemaer, som skolerne kan få eleverne til at udfylde. På den måde giver eleverne deres mening til kende om forskellige aspekter af deres skoleliv, heriblandt mobning.

Mobning er en form for vold, hvor de "stærke" bruger deres magt overfor én som er svagere, én som står alene. Mobning handler om at såre og om at skubbe den der mobbes ud af gruppen/klassen. Ofte er der flere om at mobbe, og mobning er noget, der sker jævnligt og over en længere periode.

Når mobning forekommer i skolen, er det et tegn på et dårligt psykisk undervisningsmiljø. Det psykiske undervisningsmiljø handler nemlig i høj grad om sociale relationer, normer og gruppedynamik. Når disse forhold er usunde, får mobning gode vækstbetingelser.

Børn har forskellige grænser for, hvornår de kan føle sig krænket og forfulgt, og det er vigtigt at være opmærksom på uden hverken at overdramatisere eller bagatellisere. Selv om der eksisterer definitioner på mobning, skal de aldrig bremse for, at man som voksen anerkender et barns oplevelse og følelser.

Elevmægling kan bidrage til at skabe et mere tolerant, samarbejdende og ansvarligt miljø, hvor eleverne lærer selv at håndtere egne konflikter på en konstruktiv måde, som samtidig er med til at udvikle eleverne sociale kompetencer og hele person.

Elever har en viden, erfaring, fornemmelse for og en tilgang til andre elevers konflikter, som voksne ikke har. Elevperspektivet er en ressource, der udnyttes, når elever mægler mellem andre elever.

Elever kan mægle i mindre konflikter mellem elever, der er jævnaldrende eller yngre end dem selv. Elever bør ikke mægle for ældre elever, idet aldersforskellen her skaber en uhensigtsmæssig ubalance mellem konfliktparter og mægleren. Endelig kan en elev ikke være mægler i konflikter, hvor egne venner er involveret, fordi mægleren ikke længere er en neutral tredjepart i forhold til parterne i konflikten.

Elevmæglerne udgør en særlig gruppe – et korps eller team af elevmæglere, der på skift fungerer som mæglere. Elevmæglerne holder jævnlige møder med de voksne ressourcepersoner, der knyttes til elevmæglerkorpset – personer med viden om og erfaring med mægling. De voksne ressourcepersoner fungerer som elevernes konsulenter og kontaktpersoner på skolen.

Det er ofte elever fra mellemtrinnet (4., 5. og 6. årgang), der rekrutteres til at blive elevmæglere, men i princippet kan det også være både ældre og yngre elever. Der udarbejdes vagt- og mødeplan for elevmæglerne samt for møder og aktiviteter mellem elevmæglerkorps og kontaktlærerne/ressourcepersonerne.

Elevmæglerne kan gå rundt med en speciel vest/bluse på i nogle af frikvartererne, sådan at de øvrige elever ved, at nu er elevmæglerne tilgængelige. Der kan også laves træffetid ved elevmæglerlokalet – hvis der findes et sådant lokale, ligesom der kan hænge en postkasse eller en kalender, hvor de øvrige elever kan skrive sig op til et mæglingsmøde.

Der er to elevmæglere tilstede under et mæglingsforløb. De to elevmæglere kan supplere og støtte hinanden i processen. De to elevmæglere aftaler på forhånd, hvordan de skal samarbejde under mæglingsmødet. Desuden har de hjælpemidler i form af enkle, skriftlige fremgangsmåder og gode tips og råd undervejs.

En voksen ressourceperson og superviser er altid i nærheden under mæglingsmødet, hvis eleverne skulle få behov for assistance. Det er endvidere godt med fortrykte formularer til indgåelse af skriftlige aftaler, hvis det er nødvendigt samt med evalueringsskemaer, som eleverne kan udfylde.

Ligesom voksne mæglere skal elevmæglere på kursus i konfliktløsning og mægling, hvor de får en baggrundsforståelse for konfliktløsning og mægling samt mulighed for at træne mæglingsprocessen.

Alle kender til konflikter. De er en naturlig del af livet, når mennesker er sammen. Men konflikter, der ikke løses på en konstruktiv måde, optager sindene, og de forstyrrer koncentrationen og motivationen til at gå i skole. Desuden virker uløste konflikter negativt på de sociale relationer i klassen og på undervisningsmiljøet generelt.

Konflikter er svære og ubehagelige
Konflikter opleves ofte som svære og ubehagelige at forholde sig til. Derfor forsøger vi tit at undgå konflikter eller vi svarer igen for at forsvare os. Men konflikter kan også mødes åbent og håndteres som en mulighed for at udvikle en situation og en kontakt i positiv retning. Afhængig af, hvordan vi møder og håndterer konflikter kan de udvikle sig i forskellig retning.

En holdbar løsning kræver aftaler
Når en konflikt skal løses på en konstruktiv måde, skal der arbejdes både med det man er uenige om og med forholdet mellem de der er uenige. En holdbar løsning indebærer aftaler, der tilgodeser begge parter, så forholdet ikke længere er anspændt.

Hver konflikt sin løsning
Nogle konflikter i skolen handler om hvordan en opgave skal løses eller om der er blyanter og stole nok i klassen. Den slags konflikter kan ofte håndteres ved forhandling og konkrete aftaler. Andre konflikter afspejler forskellige værdier, eksempelvis hvordan er vi en god klasse, hvilke regler for spil, leg og samvær skal der være hos os, hvordan er omgangstonen osv. Der er også personlige konflikter som handler om selvværd, identitet, at være med i et fællesskab eller være udenfor. Disse konflikter kræver dialog og at man opnår en gensidig forståelse for hinanden.

Metoder til konstruktiv konfliktløsning
Der findes forskellige metoder til konstruktiv konfliktløsning:

• Enkelt-samtaler med aktiv lytning 


• Ikkevoldelig kommunikation (girafsprog) 


• Konfliktmægling 


• Gruppesamtaler 


•  Rollespil og forumteater

Metode afhænger af konfliktens art
Metoderne til konfliktløsning handler om forskellige måder at komme i kontakt og kommunikere på. Hvilken metode man vælger afhænger af konflikten og konfliktens omfang, antal personer, ressourcer osv. Men grundlæggende er en holdbar løsning af konflikter baseret på den enkeltes egen vilje til at opnå en løsning.

Elevmægling kan bidrage til at skabe et mere tolerant, samarbejdende og ansvarligt miljø, hvor eleverne lærer selv at håndtere egne konflikter på en konstruktiv måde. Samtidig er elevmægling med til at udvikle eleverne sociale kompetencer og hele person.

Elever kan mægle i mindre konflikter mellem elever, der er jævnaldrende eller yngre end dem selv. Elever bør ikke mægle for ældre elever, idet aldersforskellen her skaber en uhensigtsmæssig ubalance mellem konfliktparter og mægleren. Endelig kan en elev ikke være mægler i konflikter, hvor egne venner er involveret, fordi mægleren ikke længere er en neutral tredjepart i forhold til parterne i konflikten.

Udgør et team
Elevmæglerne udgør en særlig gruppe – et korps eller team af elevmæglere, der på skift fungerer som mæglere. Det er ofte elever fra mellemtrinnet (4., 5. og 6. årgang), der rekrutteres til at blive elevmæglere, men i princippet kan det også være både ældre og yngre elever. Der udarbejdes vagt- og mødeplan for elevmæglerne samt for møder og aktiviteter mellem elevmæglerkorps og kontaktlærerne/ressourcepersonerne.

Elevmæglerne kan gå rundt med en speciel vest/bluse på i nogle af frikvartererne, sådan at de øvrige elever ved, at elevmæglerne er tilgængelige. Der kan også laves træffetid ved elevmæglerlokalet – hvis der findes et sådant lokale, ligesom der kan hænge en postkasse eller en kalender, hvor de øvrige elever kan skrive sig op til et mæglingsmøde.

To elevmæglere tilstede
Der skal være to elevmæglere tilstede under et mæglingsforløb. De to elevmæglere kan supplere og støtte hinanden i processen. De to elevmæglere aftaler på forhånd, hvordan de skal samarbejde under mæglingsmødet. Desuden har de hjælpemidler i form af enkle, skriftlige fremgangsmåder og gode tips og råd undervejs.

En voksen ressourceperson og superviser er altid i nærheden under mæglingsmødet, hvis eleverne skulle få behov for assistance. Det er endvidere godt med fortrykte formularer til indgåelse af skriftlige aftaler, hvis det er nødvendigt samt med evalueringsskemaer, som eleverne kan udfylde.

Foregår mere efter bogen
Når elever mægler, foregår processen ofte lidt hurtigere og mere ”efter bogen”. Faserne overholdes kronologisk, og der arbejdes hurtigere hen mod aftalefasen. Det er derfor vigtigt med klare og enkle spilleregler, og faserne i mæglingsforløbet skal være tydelige, så mæglerne kan styre processen.

Elevmæglere skal på kursus i konfliktløsning og mægling, hvor de får en baggrundsforståelse for konfliktløsning og mægling samt mulighed for at træne mæglingsprocessen.

Elevmæglerne skal holde jævnlige møder med de voksne ressourcepersoner, der knyttes til elevmæglerkorpset – personer med viden om og erfaring med mægling. De voksne ressourcepersoner fungerer som elevernes konsulenter og kontaktpersoner på skolen.

Sæt mål for elevmægling
Som i alt andet skal der formuleres nogle mål med at indføre elevmægling. Målet med elevmægling kan eksempelvis være at udvikle et trygt og ansvarsfuldt socialt miljø, hvor elever hjælper hinanden og opnår kompetencer til dialog og konflikthåndtering.

Derudover anbefales en smidig og løbende kommunikation og information internt i voksengruppen. Også en løbende evaluering og erfaringsopsamling i personalegruppen er vigtig for at sikre kontinuitet, power og udvikling i projektet.

Evalueringen med eleverne kan ske som mundtlige refleksioner på opsamlingsmøder mellem ressource/kontaktlærer og elevmæglerne. Der kan også være evalueringsspørgsmål, som elevmæglerne kan stille til de mindre elever, som er til mægling.

Styrke gennem troværdige voksne
Elevmægling får sin styrke gennem troværdige voksne, der i både tilgang og handling bakker op om projektet. Det betyder, at der er ’power’ og vilje hos de voksne til at bakke op, hvor man kan. Det kan konkret være ved at hjælpe med omdeling af informationer, at få sendt elever af sted til mægling, at opfordre elever til at søge elevmæglerne og at få afleveret sedler til de rette personer.

Men det kan også være, at elevmæglerne har brug for voksenstøtte og hjælp til konflikthåndtering. Som elevmægler er man rollemodel, men ikke perfekt og fri for selv at opleve konflikter.

Girafsprog er en særlig måde at tale sammen på. Girafsprog giver plads og sørger for, at alles behov bliver mødt. Betegnel-sen giraf henviser til giraffens store hjerte og lange hals, der giver overblik. Modsat giraffen er ulven, som i sit sprog angri-ber og anklager den anden.

Hvordan siger du noget på Girafsprog?

1. Fortæl hvad der er sket

Eksempel:

Jeg kan se, at....
Jeg kan høre, at....
Jeg kan mærke, at....

2. Sig hvordan du har det

Eksempel:

Jeg bliver glad, fordi....
Jeg bliver ked af det, fordi...
Jeg bliver vred, fordi...

3. Fortæl hvad du godt kunne tænke dig lige nu

Eksempel:

Jeg har brug for...

4. Bed om det du har brug for

Eksempel:

Vil du godt...
Kan jeg bede dig om...

Sådan kan du gøre...
Timen er forbi, det er frikvarter, og du går hen ad gangen på vej ud i skolegården. Pludselig mærker du et skub i ryggen. Sig for eksempel:

Jeg mærkede, at du skubbede mig lige før
Jeg blev vred
For jeg har brug for at kunne gå her i fred
Vil du godt fortælle mig hvad du vil, i stedet for at skubbe?

Der er nogle klare sammenhænge mellem de to sider af undervisningsmiljøet. Sammenhængen mellem de fysiske rammer og relationerne mellem de elever eller studerende, som færdes i dem, kan give sig udslag på forskellig vis. Overordnet set kan man sige, at et godt fysisk miljø kan virke positivt ind på det psykiske og sociale miljø, og at et dårligt fysisk miljø kan virke negativt ind på det psykiske og sociale miljø. Omvendt kan et dårligt socialt klima ikke afhjælpes af gode fysiske rammer alene. Her spiller den æstetiske del af undervisningsmiljøet naturligvis med. Det drejer sig bl.a. om stemning og atmosfære på skolen, og hvordan den kan påvirke trivslen.

Hvis det fysiske og æstetiske miljø på en skole er indrettet sådan, at der er mulighed for fælles aktiviteter både ude og inde, små kroge og nicher til hyggesnak og gruppearbejde, ja så inviterer rammerne til, at elever og studerende kan have et fællesskab og et godt skole/studiemiljø. Hvis disse muligheder for socialt samvær ikke er tilstede, bidrager de fysiske og æstetiske rammer således ikke til trivslen.

I grundskolen har det også stor betydning for børnenes muligheder for udvikling og læring (f.eks. identitetsdannelse, sociale færdigheder og koncentrationsevne), at der er mulighed for leg og fysisk udfoldelse. Gennem kropslig aktivitet og erfaring udvikles vores selvopfattelse samt evnen til at indgå i sociale sammenhænge og indlære noget fagligt. På den måde kommer variation i det fysiske og æstetiske miljø også til at være af stor betydning for barnets udvikling og trivsel.

Samtidig kan rummets æstetik (f.eks. atmosfære, variation og udsmykning) have betydning for indlæringen. Et forsøg har vist, at eleverne fik mere ud af undervisningen i det rum, der var gjort noget ud af end i det rum, som var kedeligt og sterilt i sit udtryk. Æstetikken og rummet påvirker med andre ord vores trivsel og dermed også vores muligheder for læring.

En svensk undersøgelse har desuden vist en sammenhæng mellem de fysiske rammer og mobning. På store skoler med kedelige, asfalterede skolegårde var der således langt mere mobning end på mindre skoler med et varieret udemiljø.

Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at der også kan være andre faktorer, der spiller ind på gnidninger mellem elever. Her må man f.eks. tage højde for hele skolekulturen: Hvilke signaler sender ledelse og lærere til eleverne, hvordan er omgangstonen mellem lærere og elever, hvor meget vægter skolen sociale kompetencer, og hvordan bliver børnene opdraget hjemmefra. Det er derfor svært at stille direkte lighedstegn mellem en kedelig skolegård og f.eks. mobning, idet selve skolekulturen har så stor betydning.

Det er nogle komplekse sammenhænge, der er tale om, og derfor er det væsentligt at betragte forholdet mellem det fysiske, æstetiske og det psykiske som elementer, der gensidigt påvirker hinanden, og hvor man altså ikke kan tale om en simpel årsag-virkning sammenhæng.

Når vi taler om æstetik i undervisningsmiljøet, bruger vi ofte ordet hverdagsæstetik. Det handler nemlig om, hvordan man kan inddrage æstetikken i hverdagen på skolen.

Hverdagsæstetikken handler om, hvordan jeres sanser påvirkes af omgivelserne, og om I har mulighed for at arbejde praktisk med opgaver og udtrykke jer på mange forskellige måder.

De underområder som I kan sætte fokus på er bygningerne, udeområderne, indretningen og undervisningen.

Det drejer sig om den stemning, der er på skolen og i de enkelte lokaler. Er skolens bygninger forfaldne og nedslidte, eller er de inspirerende og rare at være i? Farver, byggematerialer, planter, udsmykning og møbler er med til at skabe en helhed, der giver stedet en bestemt stemning. Hvordan er stemningen på jeres skole?

Det handler også om, hvordan lokalerne er indrettet i forhold til undervisningen. Hvis I f.eks. arbejder meget i grupper, har I brug for gode steder til den type arbejde, og når I skal koncentrere jer om en opgave, kan har I brug for et sted, hvor der er ro. På en skole har man valgt at lave "læsekasser" til eleverne, hvor de kan sætte sig ind, så de bedre kan koncentrere sig.

Udeområder er et vigtigt underområde i hverdagsæstetikken. Har I spændende og gode omgivelser, så I har lyst til at gå ud i frikvarterene? Her kan man med små gode ideer komme langt med at forny skolegården. I kan se dem her på hjemmesiden under inspiration.

Et æstetisk undervisningsmiljø omhandler også den måde, der bliver undervist på i skolen. Når I har billedkunst, sløjd eller husgerning, berører I automatisk det æstetiske aspekt, fordi det er fag, hvor I arbejder praktisk med opgaver. Men det æstetiske skal også inddrages i andre fag som matematik og dansk. Man kan f.eks. løse matematiske opgaver ved at bygge modeller, eller fortælle en historie i dansk ved at lave drama.

Der er også æstetik inddraget, når I har undervisning udenfor og arbejder praktisk med opgaver. Der er skoler, hvor eleverne bliver undervist udenfor en dag om ugen og skoler, hvor man arbejder meget med projekter, hvor eleverne laver forsøg og eksperimenterer i undervisningen. Hvis I vil vide mere om dem, er I velkommen til at kontakte os. I kan læse mere om æstetik i vores bog: "Æstetik, ja tak".

Kunstnerisk udsmykning af skolen eller uddannelsesstedet kan være inspirerende og skabe en bevidsthed hos elever og studerende om at udtrykke sig og modtage indtryk. Derudover vil kunstnerisk udsmykning fremme elevernes/de studerendes viden om - og interesse for - kunst i det offentlige rum.

Skulpturer, professionel kunst og elevarbejder
Udsmykning kan være alt lige fra skulpturelle genstande over malerier lavet af professionelle kunstnere til elevers og studerendes egne arbejder, der bliver præsenteret på skolen eller uddannelsesstedet. Udsmykning kan også anvendes til for eksempel ophold eller leg. Det kan være bænke, vandløb, klatreskulpturer, huler, oaser, m.v.

Det kan skolen gøre
Hvis skolen eller uddannelsesstedet ønsker bedre udsmykning, kan det være en god idé at:

• Udarbejde en målsætning for udsmykningen på skolen/uddannelsesstedet 


• Få en procentdel af budgettet sat af til udsmykning ved nybyggeri


• Samarbejde med det lokale museum om udstillinger


• Samarbejde med kunstakademier, arkitektskoler eller produktionsskoler om udsmykningsopgaver


• Tjekke myndigheder for støtteordninger, kunstkonsulenthjælp eller konkrete initiativer


• Arrangere en kunstuge, hvor der laves udsmykning til skolen

Det kan medarbejderne gøre
Læreren/pædagogen/underviseren kan selv fremme skolens eller uddannelsesstedets udsmykning ved at:

• Få tildelt timer til løbende at tage sig af udsmykningen på skolen eller uddannelsesstedet


• Inddrage elever og studerende i udsmykningsopgaver


• Sørge for en god præsentation via indramning og ordentlig ophængning når værker af elever og studerende skal udstilles


• Sørge for løbende udskiftning af udsmykningen


• Bytte rundt på værkerne og derved vække opmærksomheden og nysgerrigheden


• Vurdere udsmykningen i undervisningslokalet løbende


• Udstille og fremvise kunst og elevarbejder som en del af det pædagogiske arbejde

Meget urolige elever/studerende fungerer dårligt i et fysisk miljø med mange stærke farver. De får sværere ved at koncentrere sig, mister følelsen af sammenhæng og bliver endnu mere overaktive. Et gennemtænkt farvemiljø skaber en god atmosfære samt logik og orden. Og det kan være med til at berolige urolige elever/studerende.

Farvers påvirkning af oplevelsen
Farver på møbler, tekstiler, opslagstavler og dekorationer kan være afgørende for om vi oplever et rum som rart, rodet, gammelt, slidt, ordnet osv. Farverne opleves aldrig som enkeltstående kilde til påvirkning, men vi påvirkes i sammenhæng med rummets materialer, form, indretningen, og lyset.

Retningslinier for farvevalg
Når skolen eller uddannelsesstedet skal vælge farver til undervisningslokaler mv., er det en god idé at have nogle grundlæggende regler om farvernes virkning på os mennesker:

• Rød har en stressende effekt 


• Blåt virker beroligende 


• Stærke farvetoner skaber mere uro end svage

Farver og stemning
I lokaler, hvor der skal være koncentration og opmærksomhed, er det godt med lyse farver, der reflekterer lyset ud i rummet. I kantinen eller andre lokaler, hvor der skal være en mere afslappet stemning, bør man vælge mørkere farver koblet med en dæmpet belysning.

Læs om farver i DCUM's leksikon om undervisningsmiljø