Uddannelse - både en nødvendighed og en mulighed

Der er bred enighed om, at uddannelse alt andet lige er bedre end ingen uddannelse. Har man taget en uddannelse, er det nemmere at opkvalificere sig eller omskole sig. Man kan også bruge sin uddannelse på andre områder, end den var tænkt. Der er muligheder for at skabe sit eget job, hvis man kan se, hvordan en arbejdsplads vil kunne bruge netop ens kompetencer bredt forstået til fordel for arbejdspladsen.

Statistikken viser, at ledige med en uddannelse er mindre ledige end andre uden uddannelse. Ja, der findes vist ikke et argument for ikke at tage en uddannelse. Så alle unge bør tage en ungdomsuddannelse, og Folketinget har tilmed vedtaget en lov om en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Disse unge har her en ret til tre års ungdomsuddannelse, der er individuelt tilrettelagt. Så målet om, at 95 procent af de unge skal tage en ungdomsuddannelse, burde ændres til 100 procent. Men det går tværtimod den gale vej. Fra at være kravlet op på 85 procent, er det faldet til 82 procent.

Men skal de fleste af de unge så vælge det almene gymnasium?
Nej, selvfølgelig ikke. Der er jo flere forskellige muligheder for en gymnasial uddannelse end det almene gymnasium. Der er HTX, HHX og den nyeste EUX, som er en faglig uddannelse med nogle fag på gymnasieniveau. Og så er der HF, som virkelig har givet muligheder for at tage adgangsgivende eksamen for mange andre end det almene gymnasiums traditionelle målgruppe.

Studenter fra det almene gymnasium går mange forskellige uddannelsesveje
Jeg besøgte en teknisk skole og var bl.a. i en klasse med kommende elektrikere på 3.årgang. Ca. halvdelen af de unge mennesker var studenter, men der kræves som bekendt ikke en studentereksamen for at blive elektriker. Det er det træk i uddannelserne, der er baggrunden for den nye mulighed kaldet EUX.

Studentereksamen er ikke kun rettet mod en universitetsuddannelse. Rigtig mange uddannelser – fx alle de mellemlange videregående uddannelser – stiller krav om hf eller en studentereksamen for at få adgang til en af de uddannelser, som professionshøjskolerne udbyder. Københavns Universitet har omkring 40.000 studerende, og de to professionshøjskoler i København – UCC og Metropol – har tilsammen i størrelsesordenen 30.000 studerende.

Så det er klart, at det almene gymnasium har store opgaver, når det skal rumme den bredde af unge, som har brug for en adgangsgivende eksamen for at blive atomfysiker eller fysiklærer i folkeskolen. Men det skal ikke føre til en devaluering af en studentereksamen, fordi nogen har misforstået opgaven og mener, at så mange som muligt skal være studenter. Det skal de ikke. Gymnasiet skal være almen dannende og studieforberedende, og gymnasiet skal gøre sig umage med at optage de unge, der må formodes at kunne gennemføre gymnasiet. Det skal ske gennem vejledning og gerne optagelsessamtaler o.l. Et gymnasium er ikke forpligtet til at modtage hvem som helst. Men på den anden side, er der stadig brug for unge mønsterbrydere, så et gymnasium skal heller ikke være eksklusivt. Desuden har den kommende atomfysiker og den kommende fysiklærer meget godt af den demokratiske dannelse, der kommer af en vis mangfoldighed i kammeratskabskredsen.

Så jeg har en forventning om, at de gymnasiale uddannelser gør sig umage med et tæt samarbejde med folkeskolerne, så der sker en forventningsafstemning, og at Ungdommens Uddannelsesvejledning bare bliver bedre og bedre til at vejlede de unge, der ikke er helt sikre på, hvad de skal med en studentereksamen. Desuden er der med HTX og EUX muligheder for de unge, der trives bedst med både boglige udfordringer og praktiske opgaver.

Endelig kunne jeg ønske mig, at folkeskolen kunne udfolde sig og tilgodese de elever, der vil have rigtig gavn af en mere praktisk tilgang i undervisningen. Jeg er ikke i tvivl om, at den fokus, der er på de boglige og testbare fag, gør folkeskolen mere og mere boglig, og drengene betaler prisen.

Så spørgsmålet: ”Hvad har størst betydning: At flest mulige unge optages i det almene gymnasium, eller at flest mulige studenter har kvalifikationer for at læse videre?” er forkert stillet.
Gymnasiet skal optage de unge, der formodes at have grundlag for at tage en studentereksamen. Og så skal gymnasiet indrette undervisningen efter den bredde af unge, der tager en adgangsgivende eksamen for at blive pædagog, sygeplejerske, cand.mag. eller kunsthistoriker.

Universiteterne kritiserer gymnasierne, som kritiserer folkeskolen for de studerendes manglende kompetencer. Det har de gjort i alle de år, jeg har haft med uddannelse at gøre. Derfor har jeg vanskeligt ved at tage det helt alvorligt. Måske er det en del af deres kultur, at niveauet ovenover kritiserer det nedenunder, ja jeg kunne komme med mange gisninger, men skal undlade. Folkeskolens fælles mål og kravene ved afgangsprøverne er kendte. Det er altså det niveau, gymnasierne må lægge til grund for deres arbejde. Det samme gælder universiteterne, der jo endda selv stiller adgangskravene til de studerende på de forskellige studier. Nogle af de mellemlange videregående uddannelser stiller også indgangskrav fx ved valg af linjefag i læreruddannelsen.

Måske er problemet, at måden at finansiere uddannelserne på, påvirker dømmekraften
Jo flere elever, jo bedre. I al fald er der en markedsføring fra mange uddannelsesinstitutioner, som kan give den opfattelse, at det er mængden, der gør det frem for vejledningen. Det er også dyrt at miste en elev i løbet af 1.g, hvis ikke pladsen straks kan fyldes ud af en anden elev, der bare står og venter. Jeg vil arbejde for en anden finansieringsmodel, hvor der er et større grundtilskud baseret på gennemsnittet af de sidste tre årgange af årselever. Taxametret skal så udgøre en mindre andel af finansieringen og indrettes med en reguleringsfaktor, der tilgodeser de elever, der har uddannelsesfremmede baggrunde på bekostning af de elever, der har tradition for uddannelse bag sig.

Men det er også rigtigt, at unge i dag har mange kompetencer, som deres forældre ikke havde
De har en helt anden opvækst i en teknologifokuseret verden, end deres lærere har haft. Men det er jo ikke en ny situation, for det har altid været sådan. Men drengene --- de har ikke haft den position som nærmest minder om en marginalisering. Det er et alvorligt signal om, at der er noget, vi gør galt. Vi burde sætte alle sejl til for at få afdækket årsagerne og finde svarene – i al fald nogle gode svar. Og det kan kun gå for langsomt. Det er min opfattelse, at drenge i almindelighed falder godt til i HTX. Hvis der er noget om det, så kunne det almene gymnasium måske inspireres af erfaringerne derfra. Og så har alle undervisere måske brug for en målrettet efteruddannelse med udvikling af pædagogisk og didaktisk praksis.