Til faktaboksen

DCUM er et uafhængigt, statsligt center, der blev etableret i april 2002, efter at Folketinget i 2001 vedtog Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø. Da børnemiljøloven blev vedtaget i juni 2006 fik DCUM udvidet sit kompetenceområde til også at omhandle børnemiljø.

DCUM har til formål at sikre og udvikle et godt børne- og undervisningsmiljø i Danmark.

DCUM formidler viden om børne- og undervisningsmiljø og udvikler værktøjer til arbejdet med den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering, UMV, og den lovpligtige børnemiljøvurdering, BMV.

DCUM yder rådgivning og vejledning i børne- og undervisningsmiljøspørgsmål. Målgruppen er børn, elever, studerende, forældre, myndigheder samt ansatte i dagtilbud og på skoler/uddannelsessteder.

DCUM`s bestyrelse har den overordnede ledelse af centret og fastlægger centrets virksomhed. Bestyrelsen består af 15 medlemmer, der repræsenterer aktører i skole- og uddannelsesverdenen i Danmark.

DCUM har p.t. ti faste medarbejdere. Desuden har DCUM medarbejdere til løsning af projektorienterede opgaver samt undertiden personer i jobtræningsforløb og virksomhedspraktik.

DCUM arbejder for at alle børn, elever og studerende tilbydes et godt børne- og undervisningsmiljø. Et godt miljø er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og fremmer trivsel, udvikling og læring.

En børnemiljøvurdering, BMV, er et redskab, som bruges til at beskrive, vurdere og udvikle børnemiljøet.

Alle fritidshjem skal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, BMV, mindst hvert tredje år. 

Børnene skal deltage
Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og i det omfang det er muligt, skal børnenes oplevelse af børnemiljøet inddrages i børnemiljøvurderingen. Det betyder, at man som voksen må forsøge at sætte sig i børnenes sted, og indhente viden direkte fra børnene.

BMV består af fire faser
Det er op til det enkelte fritidshjem, hvordan børnemiljøvurderingen laves, og det giver en række muligheder for at tilrettelægge en arbejdsproces, som passer til stedets pædagogik, interesser og logik.

Der er fire obligatoriske faser, som børnemiljøvurderingen skal indeholde:

• Kortlægning af det det fysiske, det æstetiske og det psykiske børnemiljø
• Beskrivelse af de områder, der skiller sig ud – positivt såvel som negativt
• En handlingsplan skal angive rækkefølge og tidsramme for, hvordan eventuelt konstaterede problemer løses
• Der følges op på handlingsplanen både med hensyn til prioritering og gennemførelse af opgaver

Ledelsen har ansvaret
Fritidshjemmets ledelse er ansvarlig for, at der udarbejdes en skriftlig børnemiljøvurdering.

Det skal fremgå af dagtilbuds pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde.

I arbejdet med børnemiljøet skal dagtilbud inddrage børnenes perspektiv og komme omkring de fysiske, psykiske og æstetiske forhold i børnemiljøet.

Arbejdet med børnemiljøet skal være en del af det pædagogiske arbejde, hvor det er relevant. Det sker ved, at dagtilbud i deres pædagogiske læreplan beskriver, hvordan de aktivt indtænker børnemiljøet i relation til de pædagogiske mål, metoder og aktiviteter, som de udarbejder og igangsætter i forhold til børnenes læring. Loven stiller ingen krav om brug af bestemte metoder, så det er op til de enkelte dagtilbud at afgøre, hvordan de vil arbejde med børnemiljøet.

Børnenes perspektiv skal inddrages
Dagtilbud skal vurdere børnemiljøet i et børneperspektiv under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Det vil sige, at børnenes oplevelser af deres børnemiljø så vidt muligt skal inddrages.

Lovkravet er et udtryk for, at børn har viden, meninger og holdninger, som voksne skal respektere og anerkende. Når børnene bliver inddraget, vil de opleve, at de har værdifulde meninger om forhold, der vedrører dem selv og deres hverdag i dagtilbuddene. Samtidig vil inddragelsen kunne styrke børnenes oplevelse af medansvar, medbestemmelse og demokrati.

Børneperspektivet viser sig i mange tilfælde også at være en øjenåbner for personalet, der får ny viden og fokus på oversete emner. Når de skal indfange børneperspektivet, skal de forsøge at fastholde og forstå de tanker, oplevelser og opfattelser, som barnet har af sit eget hverdagsliv. Det kan de gøre enten direkte ved for eksempel at spørge børnene eller mere indirekte ved for eksempel at forsøge at forstå og fortolke børns handlinger, attituder og intentioner.

Dagtilbud skal omkring det fysiske, psykiske og æstetiske forhold i børnemiljøet
De fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø har mange indbydes sammenhænge og påvirker hinanden. Fx oplever dagtilbud, at ændringer i de fysiske rammer indvirker på børnenes leg og sociale trivsel.

En undervisningsmiljøvurdering, UMV, er et redskab, som skoler og uddannelsessteder skal bruge til at vurdere, analysere og udvikle elevernes/de studerendes undervisningsmiljø.

Alle landets skoler og uddannelsessteder skal, ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde en undervisningsmiljøvurdering mindst hvert tredje år.

Undervisningsmiljøvurderingen består af fire elementer:

• Kortlægning af elevernes/de studerendes undervisningsmiljø
• Undersøgelse af de områder der skiller sig ud - positivt såvel som negativt
• Udarbejdelse af en konkret handlingsplan for UMV-arbejdet
• Opfølgning på handlingsplanen

Eleverne skal deltage
Elevernes/de studerendes undervisningsmiljørepræsentanter skal deltage i hele processen med at udarbejde skolens eller uddannelsesstedets undervisningsmiljøvurdering. Har undervisningsmiljørepræsentanterne ikke været med i arbejdet, er der ikke tale om en ægte undervisningsmiljøvurdering.

UMV skal være tilgængelig
Undervisningsmiljøvurderingen skal være tilgængelig på skolen eller uddannelsesstedet i fysisk form, så elever, studerende og andre interesserede kan se den. I tråd med Undervisningsministeriets regler om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne skal undervisningsmiljøvurderingen også lægges ud på skolens eller uddannelsesstedets website.

En undervisningsmiljørepræsentant, UMR, er elevernes/de studerendes "talsmand" i forhold til undervisningsmiljøet på skolen eller uddannelsesstedet.

Alle elever og studerende har ret til at vælge to undervisningsmiljørepræsentanter.

Undervisningsmiljørepræsentanten har plads i sikkerhedsgruppen, når den beskæftiger sig med spørgsmål af betydning for undervisningsmiljøet.

Undervisningsmiljørepræsentanten har ret til at tage initiativer omkring forhold, der har betydning for undervisningsmiljøet, og på den måde sørge for at undervisningsmiljøet kommer på dagsordenen.

Undervisningsmiljørepræsentanten skal deltage i hele processen med at udarbejde en undervisningsmiljøvurdering, UMV. Har eleverne ikke deltaget med minimum deres undervisningsmiljørepræsentanter i arbejdet, er der ikke tale om en ægte undervisningsmiljøvurdering.