Årsberetning 2009

Fællesskabet og individet

Af Jes Lunde

For at skabe gode børnemiljøer i dagtilbuddene og gode undervisningsmiljøer på skoler og uddannelsessteder er det nødvendigt at tage hensyn og give plads til både individet og fællesskabet.

Individet påvirker og er afhængig af fællesskabet og omvendt. Man kan diskutere længe, om vi i den sidste halvdel af det 20. århundrede fik tillagt fællesskabet større betydning, end det kunne bære alene? Og om vi nu er i gang med at tillægge individet større betydning, end dét kan bære alene? Men dét vores opmærksomhed måske mest burde rette sig mod, er det gunstige møde mellem fællesskabet og individet – der hvor mennesker udvikler sig, udfordres og lærer.

Skolen er på mange måder et spejl af samfundet - og i skolen lægger vi også kimen til, hvordan samfundet udvikler sig. Skolen var tidligere i høj grad kendetegnet ved, at børn fra forskellige kulturelle og sociale miljøer gik i samme klasse. I dag går forskellige elevgrupper i stigende grad på forskellige skoler. Et resultat af både opsplitning i forskellige typer boligområder, frit skolevalg, og friskoler og privatskoler, der vinder frem i konkurrencen med den offentlige skole. Det har og får ikke kun betydning for den enkelte elevs succes i skolen, men vil også nemt danne norm for fællesskaber. Det har betydning for inklusion og eksklusion både videre i uddannelsessystemet og i dagpleje og børnehave, hvor forældrene og pædagogerne er bærere af skolekulturens normer i flere generationer frem.

Differentieringen mellem forskellige elevgrupper øges også. Flere og flere modtager specialundervisning i løbet af deres skoletid (for tiden omkring 20 % af eleverne i grundskolen) og nu taler eksperter og politikere om, at også dygtige børn har krav på særlig undervisning. Krav, der peger i retning af, at dygtige og mindre dygtige elever undervises hver for sig. Særlige problemer kræver særlige tiltag, men omfanget kan blive så stort, at rammerne sprænges. Vil vi fortsat kunne tale om den udelte skole, som vi i en menneskealder har brystet os af? Mister vi helt effekten af den gode klassekammerat, hvis de stærke og de svage ikke mødes i den skole, der er blevet betegnet som det sidste tilbageværende folkelige fællesskab? En utilsigtet sideeffekt kan måske også være, at den svage elev ikke møder tilpas ambitiøse forventninger fra lærere og pædagoger.

Det enkelte individ har naturligvis et ansvar for egen læring og uddannelse. Men hvor tidligt kan det tillægges stor vægt? Og er der ikke en risiko, hvis det kommer til at stå for meget alene? En ny undersøgelse fra Sverige dokumenterer, at klasseundervisning og gruppearbejde dér er på tilbagetog til fordel for det individuelle arbejde. Vi sporer de samme tendenser i Danmark i de ældste klasser. Får eleverne så den støtte fra lærere og pædagoger, som de har behov for? Eller bliver de i så høj grad overladt til sig selv og sit eget ansvar, at forældrenes støtte bliver afgørende? Den udvikling vil i givet fald entydigt pege i retning af, at børn af forældre med en stærk uddannelsesbaggrund får langt de bedste odds, mens børn fra ikke-boglige hjem i endnu højere grad risikerer at blive sorteper. Ikke bare i skolen, men i hele livet. Et skræmmende perspektiv, som også kan blive et hårdt modspil til den glædelige store politiske enighed, der er om at sørge for, at en større andel af en ungdomsårgang får en uddannelse efter grundskolen.

De sociale statistikker viser med grum tydelighed, hvad der er overrepræsenteret hos de, der får mindst uddannelse: arbejdsløshed, sygdom, misbrug, kriminalitet, tvangsfjernelser og andre hårde tilskikkelser. En solid indsats for at begrænse disse problemer både for den enkelte og for samfundet hænger uløseligt sammen med, at flere får en uddannelse efter grundskolen. Og det forudsætter, at de mange, vi taber i dag, får stadigt flere gode oplevelser i uddannelsessystemet – i stedet for det modsatte.

Det burde vi give topprioritet i vores tænkning om det børnemiljø og det undervisningsmiljø, vi skaber.

Grib bolden og påvirk debatten, dér hvor du kan.

Jes Lunde, bestyrelsesformand

Bilag	Størrelse
Årsberetning 2009 Hent årsberetningen som pdf-fil	4.63 MB