Nyheder fra DCUM

Nuværende størrelse: 100%

Print Send til en ven Del på Facebook

Her kan du læse nyt om DCUM’s arbejde, tiltag og tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde for et bedre børnemiljø eller undervisningsmiljø.

Undervisningsmiljø i de små klasser

Undervisningsmiljø kan være et tungt og mærkeligt begreb for en indskolingselev. Men bag begrebet ligger en betydning, som ikke behøver at være svær at forstå. Også de mindste elever ved, hvad god trivsel er – hvordan man skal være over for hinanden i klasse, for at det er rart at være der, og hvordan et klasseværelse skal se ud, for at det er behageligt at være i.

Venskaber i børns hverdag

Hvem leger med hvem i dagtilbuddet? Og er der nogen, der føler, at de ikke har nogen at lege med? Venskaber er en del af børns måde at socialisere sig på, og de tiltrækkes helt basalt af hinanden og hinandens leg.

Nye vejledninger om børnemiljø og børnemiljøvurdering i dagtilbud

To nye vejledninger til brug i arbejdet med børnemiljø og børnemiljøvurdering i dagtilbud for børn og unge. 

Ændringer i Dagtilbudsloven

Dagtilbudsloven er ændret med virkning fra den 01. juli 2010. Det betyder blandt andet nye regler omkring børnemiljø.

Flere har arbejdet prisværdigt med undervisningsmiljø

Den 17. maj 2010 præmierede undervisningsministeren fire skoler og uddannelsessteder med Undervisningsmiljøprisen 2010. Men også mange andre af de indstillede skoler har gjort store indsatser for undervisningsmiljøet. Her kan du få et indblik i, hvilke skoler der var med i opløbet.

Godt undervisningsmiljø belønnes med 25.000 kroner

PRESSEMEDDELELSE

Sundhed, trivsel og medbestemmelse er vigtige ingredienser i en god skoledag. Den 17. maj modtager fire skoler og uddannelsessteder hver en pris for godt undervisningsmiljø.

Undervisningsministeren besøger DCUM i Randers

PRESSEMEDDELELSE

Den 17. maj 2010 uddeler undervisningsminister Tina Nedergaard Undervisningsmiljøprisen 2010. Prisen uddeles til fire skoler og studiesteder, der har gjort en særlig indsats for at skabe og opretholde et godt undervisningsmiljø.

Iderigdom og god stemning til netværksmøde

Med henblik på at få en tættere kontakt til ungdomsuddannelserne og deres arbejde med undervisningsmiljø har DCUM taget initiativ til etablering af et netværk for ungdomsuddannelser. Det første møde er netop med succes blevet afholdt. DCUM stod for dagens program med oplæg, idéspiraler og dialogproces. Deltagerne var engagerede, positive og veloplagte.

Aktivt samarbejde for trivsel og mod mobning

Det Nationale Samarbejde for Social Trivsel og mod Mobning i Grundskolen fungerer som et inspirerende forum omkring trivselsarbejde i skolen. Det nyligt afholdte årsmøde vidnede om entusiasme og god energi i parternes vedvarende arbejde for trivsel og mod mobning.

Projekt om faglig kvalitet i dagtilbud i fuld gang

Siden starten af 2010 har DCUM været involveret i et tværministerielt projekt omkring faglige kvalitetsoplysninger. Med Børnemiljøtermometeret og forskellige relationsværktøjer bidrager DCUM med fokus på børnemiljø.