Nyheder fra DCUM: december 2008

PrintSend til en venDel på Facebook
7 fundet

Resultater

Her kan du læse nyt om DCUM’s arbejde, tiltag og tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde for et bedre børnemiljø eller undervisningsmiljø.

Elever fortæller om trivsel på ungdomsuddannelser

Dansk Center for Undervisningsmiljø har været på besøg på fem ungdomsuddannelser. Formålet med besøgene har været, at lade eleverne tegne et billede af hverdagen og undervisningsmiljøet på deres uddannelsessted. De fem ungdomsuddannelser ligger forskellige steder landet, men har en ting til fælles: De arbejder alle med et særligt tiltag, der bidrager til at forbedre undervisningsmiljøet for eleverne.

Ny håndbog med konkrete veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne

Mangler I inspiration til, hvordan eleverne kan inddrages noget mere i arbejdet med at skabe et godt undervisningsmiljø? Vil I gerne forbedre trivslen og rummeligheden blandt eleverne på skolen? Så kig i DCUM’s nye metodehåndbog: 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne.

Fokus på elevers og studerendes stemme

Sammen med 120 elever, studerende, lærere, undervisere, ledere mv. satte DCUM fokus på elevdemokrati og medbestemmelse i undervisningsmiljøet. Eigtveds Pakhus i København dannede rammen om seminaret Spot på undervisningsmiljø, der blev afsluttet med, at Bertel Haarder uddelte årets Undervisningsmiljøpris.

Undervisningsmiljøets tilstand - det burde være meget bedre

I en netop offentliggjort rapport giver næsten 43.000 skoleelever deres mening tilkende om deres daglige undervisningsmiljø – og resultatet er ikke imponerende. Undervisningsmiljøets tilstand er for ringe. Mobning, kedsomhed, støj og usle toiletforhold er nogle af de forhold, som eleverne i alt for høj grad udsættes for i deres skolehverdag. Hvordan kan vi forlange de bedste faglige resultater af eleverne, når betingelserne for læring vanskeliggøres af disse faktorer?

Kursus i undervisnings-miljøvurdering

DCUM afholder i starten af 2009 tre åbne kurser i undervisningsmiljøvurdering for elever og lærere i grundskolen.

Undervisningsministeren uddeler Undervisningsmiljø-prisen

Den 8. december 2008 overrækker Bertel Haarder Undervisningsmiljøprisen til uddannelsessteder, der har gjort en ekstraordinær indsats for undervisningsmiljøet.

Modtog pris for godt undervisningsmiljø

Fire skoler og uddannelsessteder modtog den 8. december 2008 en pris for et særligt godt undervisningsmiljø, hvor de har sat fokus på elevdemokrati og medbestemmelse. Bertel Haarder overrakte priserne og rosende ord til de fire vindere.