Mere trivsel - mindre mobning

Mest mulig indflydelse på egen hverdag
På Møllehøjskolen i Viborg arbejder de på at skabe trivsel for eleverne ved at give dem mest mulig indflydelse på deres egen hverdag. Hver uge mødes skolens husråd, der består af skolens leder, en lærer og en repræsentant for hver klasse i skolen. På mødet diskuterer medlemmerne emner som legepladsindretning, emneuger, fodboldregler og tyggegummitygning. De beslutninger, der bliver truffet, er endegyldige. På workshoppen fortalte skolens leder og tre elever om skolens hverdag og dens arbejde for trivsel.
 
Skolen har ikke en mobbepolitik, men sætter altså demokrati og trivsel i fokus. Her hørte man blandt andet om, hvordan dagene begynder med morgensamling, på 20 minutter, hvor der blandt andet synges sange og gives vigtige beskeder. De voksne skal på skift en uge ad gangen lave et indslag til samlingen sammen med deres klasse. Skolen har desuden en årlig arbejdsdag, hvor der ordnes legeplads, males mv i fællesskab.
 
Skolen har desuden en trivselsgruppe, hvor der sidder lærere, ledelse og elevrepræsentanter og drøfter diverse trivselsspørgsmål. Gruppen er blandt andet i dialog med byrådet om, hvad skolen selv kan gøre for at blive bedre - og hvad politikerne kan gøre.

Bred indsats mod mobning
En undersøgelse viste i 2002, at 15 procent af eleverne på Højvangskolen i Viby var blevet mobbet. Derfor satte skolen en massiv indsats i værk. Blandt tiltagene er: Værktøjskasse til lærerne, pjece og anden oplysning til forældrene, pædagogisk aften for medarbejderne, venskabsklassedag og emneuge, hvor de enkelte klasser arbejder med klasseregler, omgangsform og fælles normer.

I workshoppen fortalte to lærere - hvoraf den ene også var tillidsrepræsentant - om arbejdet på skolen, der foregår med det udgangspunkt, at indsatsen ikke er tidsbegrænset - men at den er en del af selve skolekulturen.

Som eksempel på de helt konkrete ting, der arbejdes med, kan nævnes klassereglerne, der bevidst formuleres posivt, fordi negativt formulerede regler kan virke som deciderede forbud - og forbud kan virke opmuntrende på nogle elever til at blive overtrådt! Et eksempel på en positiv klasseregel er: "I må gerne vise følelser".

Et andet eksempel er venskabscolleger, hvor store og små elever arbejder sammen, venskabsklasser på tværs af alder samt skolens egen venskabssang.

Vifte af initiativer til forebyggelse af mobning
Lyshøjskolen i Kolding har reduceret antallet af elever, der bliver mobbet, til 4-5%. Skolen arbejder på mange felter, heriblandt: V.E.N-projekt, hvor eleverne hjælper hinanden, ugentlige trivselsrapporter for alle elever, et mobberåd på skolen og taktil massage ud fra tesen om, at ”den man rører ved, mobber man ikke”.

På workshoppen fortalte en skoleleder, lærer og elever om skolens arbejde. Blandt andet viste en skoleklasse, hvordan den taktile rygmassage foregår. Det sker ved, at eleverne masserer hinanden til rolig musik samtidig med, at der bliver fortalt en historie. Eleverne bruger så massagen til at fortælle historien.

Børnene masserer hinanden en gang om ugen i 15 minutter. I starten er det de gode venner i klassen, der sættes sammen i par, men undervejs udvider man, så alle på sigt masserer alle - og på den måde får kontakt.

Trivsel som indsatsområde
”Trivsel er et udtryk for et velbefindende, der giver den enkelte elev følelsen af overskud, gåpåmod, handlekraft og glæde ved livet”. Sådan lyder overskriften på den trivselspolitik, der danner rammen om udviklingen og vedligeholdelsen af de sociale rammer på Karensmindeskolen i Støvring. Skolen har arbejdet med temaet som indsatsområde i skoleåret 2002/2003, og resultatet herfra skal nu leves ind i skolens hverdag.
I workshoppen fortalte to lærere om arbejdet for at nå en trivselspolitik, og om hvordan den integreres i hverdagen. Arbejdet møder stor opbakning i ledelsen og i lærerkredsen, så trivsel er blevet et fast punkt på Pædagogisk Råd.

Skolen er meget opmærksom på nyt undervisningsmateriale, og der er afholdt visionsdag, hvor man har stillet spørgsmålet: Hvad er en god og hvad er en dårlig klasse? Visionen på skolen diskuteres meget på lærerværelset.

Der fastsættes sociale mål for alle fagene, og det foregår ved, at kammeraterne fastsætter målene for deres kammerat, og at den pågældende elev efterfølgende selv skal acceptere målene. Denne metode kræver, at der er tryghed nok i klassen til, at en elev, der ikke er enig i sine mål, tør og kan sige kammeraterne imod.

Det sociale som grundlag
På Ankermedets Skole i Skagen er den sociale dimension ikke et tillæg til undervisningen – den er selve grundlaget. I 1998 gik skolen i gang med et omfattende projekt under overskriften medansvarlighed, der handler om den sociale dimension som udgangspunkt for undervisningen. Sigtet var og er at etablere en skolekultur, der giver den enkelte elev de bedste muligheder for at handle ansvarligt og situationsbestemt.
 
I workshoppen fortalte skolelederen om skolens arbejde for en god skolekultur gennem blandt andet undervisning i medansvarlighed og empati. Skolens udgangspunkt er dens holdning til, at børn har en ret til at være glade.

Samtlige klasser har opgaver og ansvarsområder, der er til glæde for fællesskabet og ikke kun for klassen selv - for eksempel tager en 6. klasse imod de nye børnehaveklassebørn; og begynder med at skrive til de kommende elever.

Den mobningsfri skole
Vejlby Skole erklærede i april 1999 skolen for mobningsfri, og skolen har siden da arbejdet målrettet mod mobning. I workshoppen kan man høre om processen frem til april ´99 og om, hvordan processen er blevet holdt i gang.  Der bliver også mulighed for at få skolens plan til forebyggelse af mobning, aktionsplan i tilfælde af mobning, forældrevejledning og værktøjskasse til fremme af trivsel.

To lærere og to elever fremlagde skolens initiativer i workshoppen. Skolen lægger meget vægt på, at indsatsen ikke stivner i gamle initiativer, men at det trivselsfremmende arbejde hele tiden opdateres ved hjælp af nye tiltag.

Skolen arbejder med forebyggelse via arbejdet med sociale kompetencer (her bruges skolens værktøjskasse), venskabsklasseordning og spilleregler mod mobning i hver klasse. Desuden har skolen en helt fast handlingsplan i tilfælde af mobning, hvor AKT-læreren skrider ind og tager fat i problemerne. Ofte ender det med, at han skaber god kontakt - også til de, der mobber.

Et af de nyere tiltag er oprettelse af AMOR, der er en anti-mobningsråd, hvor der er elevrepræsentanter fra hver klasse fra 5. til 9. årgang. Repræsentanter skal søges skolens AKT-lærere om at komme med i rådet.

Hent workshopskolernes materiale