En god start i børnehaveklassen – fra både barnets og skolens perspektiv

Nuværende størrelse: 100%

Print Send til en ven Del på Facebook

Den første skoledag er noget helt specielt: Flaget er hejst, og stemningen er i top. Glæden og forventningerne er ofte blandet med sommerfugle i maven og forsigtighed hos barnet, som har brug for den trygge hånd hos mor eller far.

Pia JessenDette er fra indledningen i ”Den gode skolestart – sådan støtter du dit barn”, som er et hæfte, der hovedsagligt henvender sig til forældre, hvis barn skal begynde i skole. ”Den gode skolestart” handler om, hvordan overgangen fra børnehave til skole kan gøres så glidende som muligt.

Navnet børnehaveklassen leder associationerne hen på noget mellem børnehaven og skolen, og det er her, barnet og forældrene har deres første møde med skolen. Klassebetegnelsen indikerer en overgang, eller mere billedligt, en bro fra børnehaven over til skolen. Denne bro er vigtig for en god overgang, og der bliver brugt mange tanker og mange ord på, hvordan broen til skolen bedst bygges. Jeg vil her give mit bud på, hvad jeg ser som nogle af de vigtigste begreber, der skal være med til at sikre den gode skolestart.

En god overgang fra børnehaven til skolen, drejer sig ikke alene om barnets farvel til børnehaven og goddag til skolen. Det handler også om en afklaring mellem forældrene og de professionelle om deres forventninger til og ansvar over for hinanden i overgangen fra børnehaven til skolen. En god skolestart er derfor ikke alene børnehavens eller skolens ansvar.

For at give barnet den bedste start på et forhåbentligt langt skoleforløb, skal der gang i en dialog mellem forældrene, børnehaven og skolen om værdier og forventninger til hinanden og ansvarsfordelingen. Dialogen kan sættes i gang på et fælles forældremøde i forbindelse med indskrivningen. Det finder på mange skoler sted omkring årsskiftet, hvor der fra børnehave, skolefritidsordning og skole bliver sat fokus på overgangen fra børnehaven til skolen. Jeg har gode erfaringer med at få forældrene i dialog ved indskrivningen, hvor de værdier, forventninger og den ansvarsfordeling vi finder frem til, bliver omdrejningspunktet for den sidste tid i børnehaven, og det vi holder hinanden fast på ved skolestarten.

Der er i barnets institutionsliv fra politisk side blevet skabt sammenhænge eller elementer til den nødvendige bro i form af dagtilbuddets pædagogiske lærerplaner, mål og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger og fælles mål for børnehaveklassen. De  hænger alle sammen med fælles mål for den mere fagopdelte undervisning i det videre skoleforløb.

Det betyder, at vi har en fælles pædagogisk og faglig reference at arbejde ud fra på det aldersniveau, børnene er i deres institutionsliv.

Det at gøre et barn skoleparat er ikke en proces, der først starter i den sidste del af børnehaven. Det er blot den sidste en del af den udvikling, barnet gennemgår, mens det er i børnehaven.

I mange børnehaver foregår der et samarbejde mellem børnehaven og skolen om den sidste del af tiden i børnehaven for de kommende børn til børnehaveklassen. Her er der for børnehaveklasselederen god mulighed for at lære børnene at kende på deres hjemmebane i børnehaven. Og ikke mindst kan børnene lære børnehaveklasselederen og deres kommende skole at kende sammen med deres pædagog, som er indbegrebet af tryghed for børnene. Det er en fager ny verden, der åbner sig, når man starter i skole. Jeg kommer til at tænke tilbage på min egen skolestart, som var før børnehaveklassens tid. Der var det ikke kun sommerfugle, jeg havde i maven, men også en angst for alt det nye og ukendte, der overskyggede selve glæden ved at skulle starte i skole.

I hele det store brobygningsarbejde, der er tilrettelagt og bliver lavet i forbindelse med skolestarten, er der skabt en fælles pædagogisk og faglig reference for den dialog, vi pædagoger og lærere skal have med forældrene. I det samarbejde er vores fælles omdrejningspunkt de kommende debutanter til børnehaveklassen, som er inde i en stormende udvikling, og hvor der ikke er langt fra at kunne alt, til ikke at kunne noget som helst selv.

Det er vigtigt, når vi taler om skolestart, at vi er bevidste om at få alle børn til at føle sig trygge i et fællesskab, hvor de bliver accepteret og har social forståelse for hinanden. Vi ved, at skolestarten er vigtig for resten af barnets skoleforløb.

Jeg spurgte den første skoledag de forventningsfulde børnehaveklassebørn, om de vidste, hvad det betød at have sommerfugle i maven? Der var flere af børnene, der svarede: ”Sådan havde jeg det i morges. Det kriller i maven, fordi jeg glædede mig sådan til, at skulle starte i skole”. Sommerfugle skal være forbundet med glæde.

For at give barnet den bedste start på et forhåbentligt langt skoleforløb et det vigtigt at få en dialog i gang om forventninger og ansvar.
 

Pia Jessen sender stafetten videre til næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange, der har deltaget udarbejdelsen af manifestet for Ny nordisk skole:


Det er i år hundred år siden de første børnehaveklasser dukkede op i folkeskolen. Børnehaveklassen har fulgt med tidens udvikling og er i dag en integreret del af folkeskolen. På vejen fra daginstitution til skole kan børnehaveklassen ses som en tryg og farbar bro. Der sker dog ændringer flere steder i landet, hvor skolestarten ikke nødvendigvis er starten i børnehaveklassen til august, når skolen starter efter sommerferien. Der er skoler, hvor børnene starter den måned de fylder seks år, og der er skoler, hvor børnene deles op i hold på tværs af årgangene. Nogle børn klare sig godt i disse tiltag, men desværre er der også nogen, hvor skolestarten ikke giver den tryghed, der skabes i den traditionelle børnehaveklasse med broer til og fra børnenes øer.

Hvordan kan manifestet for ”Ny nordisk skole” sikre broen så den vil være farbar til og fra børnenes øer, så ALLE børn oplever skolestarten tryg, udfordrende og med plads til forskellighed både fagligt og socialt?


 

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Senest opdateret 23-01-2013