Den dygtige lærer

Den dygtige lærer er både en god og eftertænksom relationsarbejder, en stærk fagperson, en empatisk leder og en specialist i at undervise; og så er det et ekstra plus, hvis læreren også kan agere som en humoristisk entertainer og en dialogduelig servicemedarbejder.

Nogle mener, at den dygtige lærer er den lærer, der kan få eleverne til at score højt i nationale test og PISA-undersøgelser. Andre mener, at den dygtige lærer er det menneske, der kan give børnene i skolen forudsætninger for at udvikle sig til livsduelige, demokratiske og aktive samfundsborgere. Nogle ser skolen som stedet, hvor fællesskabet er i centrum. Andre ser skolen som stedet, hvor børnenes særlige og individuelle talenter skal udvikles. Nogle lægger vægt på, at børnene skal være glade for at gå i skole;  andre mener ikke, at glade børn lærer bedst. Alle vil Folkeskolen et eller andet, og den dygtige lærer evner at møde alle Folkeskolens specialister. Det er et helt rimeligt krav: Folkeskolen er jo folkets skole, så selvfølgelig skal alle have mulighed for at bidrage til oplivning og oplysning af skolen, på samme vis som det gælder kvalificeringen af Folkets Tinge – Folketinget.

Et godt undervisningsmiljø – de fysiske, psykiske og æstetiske rammer i skolen – udvikles gennem involvering og dialog mellem skolerummets beboere, hvor de vigtigste jo er eleverne. Undervisningsmiljøet starter lige der, hvor madpakkerne smøres: Lige midt i hjemmets harmoniske trykkoger. Mellem milde morgenvækninger, goddag- og godnatkys, lektielæsning, små og store fortællinger og andre hjemmevante dramaer. Undervisningsmiljøet strækker sig gennem byens rum, ad skolevejen, ned i tunnelen (hvor de store drenge fra femte plejer at stå), forbi bageren og op til skolen, hvor limousine-servicen holder i lange afleveringsrækker. Og endelig går man ind ad døren, træder op på den regnvåde måtte, kigger på den velkendte skulptur (hvad mon den forestiller?), går op forbi 3.A, 4.B og biblioteket og er ved at snuble over et par mudderfarvede udesko. Og alt er trygt og godt: Den faste plads ved siden af Pauline med udsigt hen over Magnus’ hoved til lærerens ryg, der er i færd med at skrive dagens program op på det interaktive whiteboard.

Læreren er uddannet til at holde noget af et andet menneskets liv i sin hånd. Den opgave skal læreren tage på sig som den professionelle myndige og ansvarlige, der hundrede gange om dagen træffer beslutninger på elevernes vegne; men også i dialog med eleverne. Hvert minut skal såvel undervisningens faglige og pædagogiske indhold, som værdierne i rummet kalibreres: Hvem kan følge med; hvem kan ikke? Hvem har en god dag; hvem har en dårlig dag? Hvem var oppe at skændes i frikvarteret? 

Undervisningsmiljøet er lige der, hvor det enkelte barn sidder og arbejder med skolesagerne. Det er her – midt i matematikbogen og rundt omkring matematikbogen - at elevernes trivsel, udvikling og motivation befinder sig. Det er i alle mellemrummene, undervisningsrummene og de sociale rum, at skolens undervisningsmiljø træder i karakter. Læreruddannelsen lykkes, når vore studerende mestrer at tage den enkelte og fællesskabet i hånden og føre dem gennem alle disse miljørum, så de som lærere med tiden kan stå nogenlunde sikkert uden at miste fodfæstet for længe af gangen.