Børnemiljø og pædagogiske læreplaner

I Odense Kommune er det et ønske, at arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljø er dele af den løbende kvalitetsudvikling af pædagogisk praksis.

De pædagogiske læreplaner er ikke tænkt som et statisk dokument, men derimod som et dynamisk arbejdsredskab for det pædagogiske personale.

Personalet tilrettelægger læringsmiljøer med udgangspunkt i en given gruppe af børn, i en given periode.
Det er ofte børnene der viser vejen til, hvad det vil være meningsfuldt at arbejde med inden for de seks læreplans temaer. Det kan fx være de kommende skolebørn, som viser stor nysgerrighed for den skriftsproglige verden eller de små nye, som netop er startet i institutionen og har brug for at etablere den basale tryghed.

Med baggrund i dette udarbejder personalet en SMTTE, hvor de beskriver læringsmål og metodeovervejelser samt den valgte pædagogiske praksis, som de på baggrund af deres faglige overvejelser mener bedst muligt vil støtte den aktuelle gruppe af børn.

Barneperspektivet tilgodeses med denne tilgang i arbejdet med pædagogiske læreplaner. Det har derfor været naturligt, at dokumentationen i arbejdet med pædagogiske læreplaner også har kunnet anvendes i forbindelse med kortlægningen af børnemiljøet.

Eksempelvis kunne dokumentationen af arbejdet med at etablere den basale tryghed for en gruppe nye børn være, relations- og/eller venskabsskema samt børneinterview. Denne dokumentation i arbejdet med temaerne: Barnets alsidige personlige udvikling og sociale kompetencer vil samtidig fortælle noget værdifuldt om det psykiske børnemiljø.

Arbejdet med børnemiljø og pædagogiske læreplaner kan sammentænkes på flere måder, hvilket ses af nedenstående eksempel, hvor der arbejdes med det fysiske børnemiljø i temaet: Barnets alsidige personlige udvikling.

Et eksempel fra et børnehus
I børnehuset Atlantis besluttede personalet, at en gruppe børn skulle inddrages i beslutningerne vedrørende indretningen af et legerum:

Vores overvejelser var, at dette kunne give os et godt indblik i, hvad børnene ønsker af de fysiske rammer og samtidig ville det give gode muligheder for at arbejde med børnenes medbestemmelse, sociale kompetencer og demokratiforståelse.

I beslutningsprocesserne lod vi børnene komme mest mulig til orde. Vi holdt flere møder med dem.
Det var en god øvelse i at lytte til hinanden og tegne de ideer, de hver især havde til, hvordan rummet skulle se ud.

Det blev hurtigt klart for os, at børnene havde mange og forskellige ønsker til rummet:

Amin:       
Rummet skal være grønt, det er min yndlingsfarve
Der skal være kopper og tallerkner så vi kan lege far, mor og børn
Der skal være masser af puder – 23 stk –de skal bruges til at sidde på, hoppe på, og ligge på
Der skal være maling så man kan male billeder
Der skal være en trappe
Der skal være en bamsekrokodille, den kan være kæledyr

Abdifatah:
Man skal kunne lege gemmelege   
Man skal kunne spille computer
Man skal kunne lege spøgelseslege

Seje biler, grønt, brun og sort bilby
Man skal kunne lege slåsselege

Hadil:
Man skal kunne lave mad og lege far, mor og børn
Man skal kunne lege prinsesser, med kjoler og pynteting
Man skal kunne lege slåsselege
Der skal være masser af puder, små puder, røde, lilla og lyserøde

Børnene gjorde sig nogle erfaringer
Fx i forhold til, at de er forskellige og har forskellige behov og ønsker. De udvekslede ideer, blev inspireret af hinanden og gik på kompromis. Fx ville et barn have 50 puder, Amin ville have 23, men der var ikke plads til så mange puder i forhold til rummets størrelse. I fællesskab og igennem dialogen nåede vi frem til at der højest skulle være 12 – 15 puder i de farver, som børnene havde valgt.

På grund af at børnene har givet udtryk for mange forskellige ønsker og ideer, har vi tænkt, at rummet skal være fleksibelt. Legetøjet skal kunne skiftes ud, farverne i rummet ændres ved hjælp af lyset og gulvbelægning, således at der fx kan skabes undervandsstemning eller spøgelsesstemning. På den måde har alle børn bidraget til resultatet.

Vi voksne lærte meget af at lytte til børnenes ideer, ønsker og tanker
Det gav os rigtig god inspiration til at se på husets indretning i øvrigt. Måske kan børnenes tanker, ideer og legeunivers også i højere grad indarbejdes her.

Børnemiljø i pædagogiske læreplaner
Som det ses i eksemplet fra børnehuset Atlantis, har børn mange og gode ønsker til deres fysiske rammer.

Temaet Barnets alsidige personlige udvikling var rammen om de læreprocesser som personalet ønskede, at børnene skulle være en del af. Eksempelvis omkring udvikling af ideer, forhandling af hvilke ideer og ønsker, der skulle omsættes til virkelighed samt accepten af, at ikke alt hvad man ønskede kunne imødekommes.