Attention Mobning

PrintSend til en venDel på Facebook

Attention Mobning logo

Landsdækkende antimobbekampagne i uge 42-48, 2006

Attention Mobning var navnet på en storstilet kampagne mod mobning i grundskolen. Målgruppen for kampagnen var alle de voksne, der har det daglige ansvar for, at skolebørnene trives i skolen: Skoleledere, lærere og pædagoger samt forældre i og uden for skolebestyrelserne. DR og DCUM stod bag kampagnen, som blev støttet økonomisk af Undervisningsministeriet og TrygFonden.

Kampagnens formål
Hensigten med Attention Mobning var at fremme social trivsel og bedre undervisningsmiljøet i grundskolen ved at:

- medvirke til at reducere omfanget af mobning i grundskolen
- skabe øget bevidsthed om mobning, dens vækstbetingelser og   konsekvenser 
- udbrede metoder til at forebygge og bekæmpe mobning
- motivere så mange skoler som muligt til at indføre en aktiv og kvalificeret   antimobbestrategi

Elementerne i kampagnen

  • Er du med mod mobning - 42 veje til bedre trivsel. En stor metodehåndbog, som formidler praktikeres metoder. 
  • Undervisningsmiljøkortet - et elektronisk registreringssystem med Danmarkskort over skoler med UMV og antimobbestrategi. 
  • Skabelon til antimobbestrategi. 
  • Lokal Trivselserklæring til skolerne. 
  • Inspirationsmøder for skolebestyrelserne. 
  • Telefonrådgivning til børn og forældre. 
  • Kampagnewebsite med information om mobning.
  • Tv-programmer på DR1 og DR2. 
  • Radioprogrammer.

Øvrige materialer
DCUM har udviklet en række øvrige materialer, som kan inspirere arbejdet med forebyggelse og bekæmpelse af mobning i skolen. Læs mere på www.sammenmodmobning.dk

Senest opdateret 07-05-2011