Spring til indhold

Værktøjskasse: Bedre Børnemiljø

header image
billede
Barn_turkisVæg.jpg

I Dagtilbudsloven står der at børnene skal  ”… have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring…”

Kombineret med den styrkede læreplan og forventninger om at dagtilbuddene arbejder bevidst med læringsmiljøer, fysiske rammer, relationsudvikling og i øvrigt inddrager børneperspektivet i dette arbejde, er det ikke så sært at mange pædagoger og pædagogiske ledere oplever det som en udfordring i den travle hverdag på grøn stue. Mange spørger: 

  • Hvordan gøres det helt konkret?
  • Gør vi det mon allerede?
  • Hvordan inddrages børnene på bedst mulige måde?
  • Etc

Nu præsenterer DCUM værktøjskassen ’bedre børnemiljø’. Den indeholder enkle, konkrete og gennemprøvede værktøjer som dels kan give svar på spørgsmålene, dels kan inspirere yderligere til det vigtige arbejde med at sikre trygge og udviklende børnemiljøer.

De fire første værktøjer i kassen er reviderede udgaver af DCUMs mest populære værktøjer på børnemiljø-området. De har været en tur forbi praksis og er blevet opdaterede og tilrettede i forhold til virkeligheden i daginstitutionerne i dag.

Værktøjerne er udviklet i samarbejde med ledere og pædagoger i daginstitutioner. Derudover har en ekspertgruppe bidraget med kvalificering af værktøjerne i forhold til indhold, struktur og brugervenlighed. 

  

  

Værktøjskassen Bedre Børnemiljø

 

Skab rum der virker! Dette værktøj skal hjælpe jer med at arbejde med rummets indretning og sprog. Værktøjet skal understøtte jeres pædagogiske intentioner og mål i arbejdet med organiseringen af det fysiske og æstetiske børnemiljø. 

Relationsskemaer. Værktøjet, som er et af de mest efterspurgte DCUM værktøjer på dagtilbudsområdet,  giver jer et visuelt overblik over de enkelte børns relationer til de voksne i institutionen. 

Venskabsskema.  Venskabsskemaet giver jer et visuelt overblik over venskabsforholdene i jeres børnegruppe. 

Undersøgelseskassen. Undersøgelseskassen er en helt konkret og let tilgængelig måde at få inddraget børneperspektivet aktivt i jeres arbejde med at skabe og fastholde gode børnemiljøer.

 

Værktøjskassen suppleres løbende med nye værktøjer...

 

 

 

Tak til ekspertgruppen:

  • Kasper Kjeldgaard Stoltz (Cand. Pæd. i didaktik)
  • Anette Boye Koch  (docent Ph.D VIA)
  • Heidi Tobberup Skipper (Cand.Mag.)

                               Hent værktøjerne

 

DCUMs netværk

DCUM deltager i netværk og driver egne netværk for at samle og dele viden og inspiration om børne- og undervisningsmiljø. 

 

 

 

 

læs mere
SMpiger_verdenskort.jpg