Spring til indhold

Om Dagtilbudstermometeret

BMpige_lillacykel.jpg

Dagtilbudstermometeret er under revidering og derfor midlertidig lukket i 2019

Der er vedtaget en ny lov på dagtilbudsområdet, som medfører at dagtilbud nu skal arbejde ud fra en ny styrkede læreplan. Hos DCUM har vi derfor besluttet, at vi vil revidere Dagtilbudstermometeret for på den måde at sikre, at dagtilbud og dagpleje ser en rød tråd mellem arbejdet med det pædagogiske grundlag, den styrkede læreplan og brugen af Dagtilbudstermometeret.

I forbindelse med den netop igangsatte revidering af Dagtilbudstermometeret, er DCUM blevet opmærksom på, at Dagtilbudstermometeret også skal revideres i forhold til de krav, der stilles til den nye persondataforordning. Som det er lige nu, er dagtilbuddene og deres kommune dataansvarlige for de data, der ligger i Dagtilbudstermometeret. Som det er nu, er dette ansvar ikke tydeligt, ligesom dagtilbud og kommuner ikke har de rettigheder, de skal have for at kunne udføre opgaven. Dagtilbud og kommuner bør nemlig kunne administrere oplysningerne herunder slette, rette og ændre de oplysninger, der lægges ind. 

Ændringerne skal gennemføres, så vi sikrer, at dagtilbud og kommuner stadig kan anvende Dagtilbudstermometeret og at data indsamles og anvendes korrekt. Dagtilbudstermometeret vil derfor også lukke under revideringen. Vi forventer, at revideringen vil tage det meste af et år, men I vil blive adviseret, så snart systemet er oppe at køre igen.

Det vil derfor ikke være muligt at lave nye undersøgelser i Dagtilbudstermometeret per 1. januar 2019 og et år frem. Det vil dog være muligt at hente data og færdiggøre igangsatte undersøgelser frem til 28. februar 2019. 

Kontakt DCUM hvis du har spørgsmål til dagtilbudstermometeret