Trygge overgange og værdifulde arbejdsfællesskaber

I Møldrup-Skals er børns overgang mellem dagpleje og børnehave systematisk og tryg. Det skyldes blandt andet et tæt samarbejde mellem dagplejere og pædagoger i institutioner.

De gør rigtig mange ting i fællesskab til glæde for både børn og voksne. Vidensdelingen og åbenheden har løftet det faglige niveau og ændret praksis en del steder – fx  er der sat fokus på børnenes perspektiv.

Fra 2009 har område 3 i Møldrup-Skals bestået af 53 dagplejere og 6 børnehaver og 2 samdrevne institutioner. Visionen har fra starten været at udarbejde fælles overordnede retningslinjer for de pædagogiske læreplaner, der tog udgangspunkt i Viborg kommunes børne- og ungepolitik, men samtidig gav plads til individuelle arbejdsmetoder mv.

Til at begynde med
Hele området tog pulsen på børnemiljøet. I dagplejen interviewede dagplejepædagogen dagplejerne enkeltvis og lavede observationer af dagplejernes samspil med deres børn. Mange dagplejere havde på forhånd lavet SMTTE-modeller over konkrete forløb, som de havde gennemført med deres børn. Samtidig havde de også arbejdet med forskellige dele af det fysiske, æstetiske og psykiske børnemiljø og medtænkt børneperspektivet. Institutionerne interviewede deres ældste børn omkring deres syn på miljøet og observerede de yngste børns ageren og tolkede ud fra det, de så.

Resultaterne af arbejdet blev, at de forskellige enheder i området valgte at sætte fokus på det, der gav mest mening i deres kontekst – nogle arbejdede med omgangstone, drillerier og relationer, mens andre koncentrerede sig om konflikthåndtering. På et overordnet niveau blev resultaterne sammenholdt og den røde tråd i undersøgelserne af børnemiljøet, der bandt de forskellige dagtilbud sammen, var det psykiske element, hvorfor hele dagtilbudsområdet i Møldrup valgte at tage fat her i første omgang.

Fællesskab på flere niveauer
”Barnet i fællesskabet – fællesskabet om barnet” blev titlen på den overordnede indsats. Alle arbejdede i den efterfølgende tid med emnet tilpasset deres gruppe af børn og dagtilbuddets øvrige kontekst. Resultaterne fra arbejdet med børnemiljøet blev hermed integreret i det daglige arbejde med læreplanerne og de mål, der blev opstillet i forbindelse med disse. Temaet omkring fællesskaber blev tænkt ind i alle tiltag i det daglige og på alle niveauer.

- Nogle af gevinsterne ved at have arbejdet så systematisk og fælles omkring først en vurdering af børnemiljøet og dernæst et fælles tema omkring fællesskaber, er, at dagplejerne har taget et fagligt kæmpeskridt, og der er kommet mere struktur over indholdet i legestuerne, forklarer afdelingsleder for dagplejen Anna Marie Lund Petersen.

Tilmed udarbejder dagplejerne på eget initiativ SMTTE-modeller over forskellige tiltag, som de igangsætter hjemme hos dem selv – så det, der i første omgang blev introduceret og afprøvet i legestuerne har fået afsmittende effekt til de enkelte hjem og det er en rigtig god udvikling!

Mange gevinster
I områdefællesskabet har dagplejerne et formaliseret og forpligtende samarbejde med pædagogerne i institutionerne og det har skabt nye og blomstrende relationer mellem de to faggrupper. Det udmønter sig fx i, at pædagogerne i børnehaverne viser nysgerrighed for dagplejernes arbejde og gerne vil se og låne deres materiale til konkrete forløb, de har gennemført med dagplejebørnene og omvendt.

- Et meget vigtigt skridt i arbejdet med at få dagplejerne derhen, hvor de fagligt er i dag, har været anerkendelsen af, at det, de i forvejen gør og har lært, er godt, men at de nye redskaber og kompetencer er med til at udvikle dem og deres praksis, så de nu får endnu mere med. Og det har givet gevinst for både voksne og børn, fortæller Anna Marie Lund Petersen, som igennem hele forløbet har haft en central rolle.

Æstetik i fokus
Den æstetiske og fysiske dimension i børnemiljøet er det næste tema i Møldrup-Skals. Processen omkring dette tema er meget konkret, idet de igangsætter et kunstprojekt, som er fælles for dagplejere og børnehaver i de enkelte grupper. Processen er tilrettelagt, så der er basis for at styrke samarbejdet mellem både børn og voksne yderligere. Samtidig er fællesskabstemaet: ”Barnet i fællesskabet – fællesskaber om barnet” fortsat et spor, de skal integrere og medtænke i forbindelse med processen omkring det æstetiske og fysiske. Områdeleder Vivi Vraa forklarer:

- Med dette fokus på menneskelige relationer og fællesskaber ønsker vi gennem kunsten at gøre børn og børnemiljøet/børnekulturen synligt i vores område. Vi ønsker i vores projekt at give vores børn indsigt i og oplevelse af et større fælles kunstnerisk projekt, som både børn og voksne kan få ejerskab til.

Opgave udfordrer kreativiteten
Opgave for 20 voksne tovholdere for kunstprojektet: ”Værsgo at lave en kæmpe gren om til en fjer, der skal hænge i et træ med et farvekridt i enden. Farvekridtet skal lige præcis nå det papir, som skal lægges nedenunder”.

Resultat: Et flot og poetisk kunstværk lavet af træets bevægelser i blæsten. Inden fuldendt produkt udbrød en af dagplejerne engageret: ”Det her skal vi da også lave med børnene” – og så må man sige, at allerede denne indledende del, hvor de voksne udfordres på de kreative og æstetiske processer, viser, at det giver mening og får betydning for børnenes æstetiske børnemiljø.

Fælles start: Temaaften
Æstetikprojektet blev skudt i gang med en temaaften fuld af kreative processer for alle dagplejere, pædagoger, pædagogmedhjælpere og ledere i område 3. Kunstneren Lis Wuisman var tovholder og gav deltagerne en aften, hvor de oplevede kreative processer på egen krop samtidig med, at de lærte hinanden bedre at kende på kryds og tværs. Med omkring 110 voksne samlet et sted og med en engageret kunstner ved roret blev der tænkt mange tanker, udvekslet mange grin og konkrete idéer, som såede frøene til den videre proces og det videre samarbejde. I et område, som blev sammenlagt for kun to år siden, og hvor mange af deltagerne ikke havde kendskab til hinanden eller hinandens arbejdsområde, så blev samarbejde og fællesskab blandt de voksne også et spor, som blev fulgt.

Samarbejdet blev organiseret sådan, at de dagplejere, der primært afleverer børn til fx institutionen Regnbuen i Møldrup kom i arbejdsgruppe med det personale, som arbejder der. Der blev sammensat otte grupper i alt, som havde til opgave at lave en idéudvikling, som var dækkende for alle i grupperne.
På en arbejdsdag senere i forløbet skulle repræsentanter fra de otte grupper, en dagplejer og en pædagog eller leder mødes og fortsætte de kreative processer med at finde frem til et konkret forløb, de skal gennemføre i slutningen af sommeren. De blev dagen igennem udfordret af forskellige opgaver, der krævede både refleksion, samarbejde og mod til at lade sig udfordre. Det endelige mål var, at grupperne skulle nå til enighed om, hvilket projekt, de vil gennemføre i praksis med alle de børn, der er tilknyttet deres gruppe. I nogle af grupperne var der fokus på ligeværdighed mellem de ældste og yngste børn, mens andre var meget optaget af det endelige produkt skulle være individuelt, så kunstnerne har mulighed for at genkende sit eget. Gennemgående for diskussionerne var, at fællesskabstanken var medtænkt på vidt forskellige måder og niveauer.

Mange lag
Bevidstheden om fællesskabet på både barne- og voksenniveau i dette kunst- og æstetikprojekt vidner om, at der kan være mange forskellige vinkler eller spor i gang på én gang. I det beskrevne projekt er der de kommunale retningslinjer, de lokale og de individuelle. Derudover er der børnemiljøet, børneperspektivet, det psykiske, fysiske og æstetiske element samt læreplanerne – alt sammen sat i spil i en proces, hvor både børn og voksne udfordres af at skulle samarbejde på tværs af alder og faglighed.

Nysgerrig efter mere?
Snart skal områdets 450 børn i alderen 0-6 år være en del af kunst- og æstetikprojektet. De skal alle på skift opleve at være fælles i en stor børnegruppe i den institution de enten allerede selv hører hjemme i, eller som de for de flestes vedkommende efter endt dagpleje skal flytte over i. En formiddag og en eftermiddag vil kunstneren Lis Wuismann hjælpe med at realisere de aftalte projekter rundt omkring i institutionerne i Møldrup-Skals. Det vil blive mange forskelligartede processer og produkter, der vil komme ud af disse dage, så glæd dig til opfølgningen.

Læs med her:

• Kunstproduktion i cement – på tværs af alder
• En sjov snegl
• Totempæl af skrot skaber fællesskab