Systematisk indsats mod skældud
For at opnå et trygt, positivt og rummeligt børnemiljø med mindst mulig skældud kan det være nødvendigt at gå ind i en proces, hvor man arbejder systematisk med hele kulturen på stedet – både værdibaseret og konkret. Derved får man undersøgt hvorfor man skælder ud, og kan derved forebygge skældud og finde positive alternativer.
Vil man arbejde systematisk med at forebygge skældud er første skridt at skabe en fælles forståelse af problemet og omfanget.
Afklar i personalegruppen:
- Hvad forstår vi ved skældud?
- Hvordan håndterer vi konflikter?
- Hvorfor skælder vi ud?
- Hvordan skælder vi ud?
- Er det de samme ting vi skælder ud over?
- Er der nogen børn der får mere skældud end andre?
- Beskriver episoder hvor I har skældt ud
- Før logbog over mængen af skældud, hvem der skældes ud og hvad I skælder ud over
- Inddrag børnene under hensyntagen til barnets alder, modenhed og vilkår
Når man kortlægger ”skældud-mønstret” i sin institution/dagpleje, kan man selv udvikle sine egne dokumentationsmetoder, for at finde ud hvad der sker, når der opstår skældud. En metode er ”Hele vejen rundt” der er udviklet af Erik Sigsgaard i samarbejde med en børnehave, som du kan læse om på www.mobstop.dk
Hvad skal vi gøre i stedet for at skælde ud?
Tænk både i forebyggende og indgribende initiativer (fx konflikthåndtering, relationsopbygning og barneperspektivet) I kan med fordel lave tiltag på individniveau og gruppeniveau. Eksempelvis kan I hjælpe hinanden med at sætte ord på følelser, skab tryghed og sammenhold i gruppen
Sæt fokus på ansvar frem for skyld
Når det drejer sig om forebyggende initiativer mod skældud, gælder det ikke om at afsløre og straffe en voksen, der måske begik en fejl. Det er vigtigt at have fokus på adfærden frem for personen. Skældud bunder i vaner og indstilling, og en kortlægning skal ikke placere skyld, men lægge fokus på at det er de voksnes ansvar at finde andre metoder end skældud til at forklare at et barn gør noget forkert.
Evaluering og udvikling over tid
Når man har iværksat en indsats mod skældud skal man have tålmodighed, det tager tid at ændre vaner og indstilling. Men det er nødvendigt at følge løbende op på udviklingen og evaluere om indsatsen har båret frugt, og fortsat informere/inddrage nye forældre.
Leksikon
- Alsidig personlig udvikling
- Brandforebyggelse
- Børneinddragelse
- Børnemiljø
- Børnemiljøvurdering
- Dagtilbud
- Indeklima
- Kommunikation
- Konflikter
- Krop og bevægelse
- Kulturelle udtryksformer og værdier
- Lys
- Læreplaner
- Materialer og stoffer
- Mobning
- Natur og naturfænomener
- Overgang fra dagtilbud til skole
- Relationer
- Skældud
- Sociale kompetencer
- Sprog
- Stress
- Støj
- Støv og snavs
- Temperatur
- Toiletter og puslepladser
- Trivsel
- Udemiljø
- Udsmykning
- Venskaber
- Ventilation
