Stress

Der findes mange forskellige former for belastninger i et barns liv, som kan forårsage stress. Børn er forskellige, og nogle kan klare store belastninger, mens andre er mere følsomme og reagerer på små belastninger i hverdagen. Vedvarende stress påvirker børns udvikling negativt og kan være sygdomsfremkaldende.

Vedvarende stress
Vedvarende eller intens stress påvirker barnets udvikling og medfører forandringer i hjernen. Eksempelvis kan barnets evner til at skabe relationer, føle tilknytning, empati og social situationsfornemmelse formindskes. Stress kan også medføre nedsat hukommelse og koncentrationsevne med nedsat læring til følge. De følelsesmæssige reaktioner på vedvarende stress kan være tristhed, angst og håbløshed med risiko for at udvikle en egentlig depression. Almindelige fysiske symptomer på langvarig stress er hovedpine, mavepine, afførings- og spiseproblemer og forværring af kroniske sygdomme fx astma og allergi.

Forhold som kan skabe stress
Det er både indre og ydre omstændigheder i hverdagslivet, der har betydning for udvikling af børns stress.

Almindeligt forekommende stressorer i små børns hverdagsliv:

• Voksnes stress, der har en stærkt afsmittende effekt
• Forventningerne til barnet kan være for uklare, for høje eller for små
• En fortravlet hverdag, hvor barnet ofte bliver skyndet på og afbrudt
• Mange relationer at navigere i
• Manglende anerkendelse
• Mange konflikter 
• Negative venskabsoplevelser og afvisninger
• Pladsforhold og normeringer
• Støjforhold 
• Lysforhold

Forhold der beskytter mod stress
Der er generelle sociale, psykiske og fysiske forhold i barnets liv, der virker beskyttende mod stress: 

• Et godt socialt netværk, hvor man kan hente følelsesmæssig støtte, fx forældre, bedsteforældre og venner
• Barnets evne til at udtrykke følelser 
• Barnets evne til at fokusere og koncentrere sig, og derved ikke lade sig forstyrre af unødvendige informationer og sanseindtryk
• Barnets oplevelse af at have de nødvendige ressourcer og evner til at håndtere vanskelige situationer
• Barnets erfaring med og tillid til at andre vil hjælpe
• God impulskontrol
• Evnen til at spænde af og slappe af også i vanskellige perioder
• At de fysisk-æstetiske rammer er i orden; det gælder pladsforhold, indretning samt lyd- og lysforhold

Livskriser som stressorer
Livskriser kan medføre voldsom og intens stress, og barnet har i situationen brug for ekstra opmærksomhed.

Potentielle livskriser i børns liv:

• Traumatiske oplevelser som dødsfald, alvorlig sygdom, ulykke i den nærmeste familie samt barnets egen alvorlige sygdom eller overgreb begået mod barnet
• Følelsesmæssigt betydningsfulde separationer, som skilsmisse, lærer/pædagogskift, en flytning, opstart i dagpleje/vuggestue eller skift mellem børnehave og skole

Det er en fordel, hvis personalegruppen på forhånd har diskuteret, hvordan man gerne vil håndtere børns livskriser, så der er mulighed for at hjælpe det enkelte barn så let igennem denne periode som muligt.

Se også

• Stress > Konkrete stressbegrænsende tiltag
• Stress > Generelt om forebyggelse af stress