Samspil med de øvrige temaer i læreplanerne

PrintSend til en venDel på Facebook

Barnets alsidige personlige udvikling
Undersøgelser viser, at børn, der opholder sig i naturen, har en højere koncentrationsevne, er mindre rastløse og mere lydhøre. Et fælles engagement i naturen skaber rødder og identitet, og naturoplevelser har betydning for udvikling af personlige, kulturelle og sociale værdier.

I mødet med naturen vil der ofte rejse sig store eksistentielle spørgsmål som liv og død, ensomhed og fællesskab, sorg og glæde, frygt og tryghed eller frihed og for-pligtelse. Når man møder noget uventet og ukendt, får man lyst til at fortolke det. Hermed kan en naturoplevelse bidrage til både faglig og personlig udvikling.

Sociale kompetencer
Børn tager større hensyn til hinanden, og der opstår færre konflikter, når der er plads nok. Under ophold i naturen har børn gode muligheder for at udfordre sig selv og hinanden, samtidig med at de undgår at blive vurderet og stå til regnskab.

At få lov til at dyrke krydderurter eller passe en kanin kan øge børns evne til om-sorg. Samtidig lærer de noget om, hvilke behov andre væsener har, og denne vi-den kan kobles til omsorg for natur og miljø. Det, at være sammen om at vise dyr og planter omsorg, kan i høj grad bidrage til at styrke børns sociale kompetencer.

Sprog
Når børn og voksne sammen forundres, udvikles børnenes viden og begrebsver-den. Oftest går vejen til barnets hjerne gennem fingrene, og konkrete erfaringer kan resultere i sproglig udvikling, når oplevelserne bearbejdes. Det være sig via fortælling, sang, maling, teater eller andet.

Krop og bevægelse
I naturen er bevægelse af kroppen uundgåelig. I mødet med ujævnt terræn, vind og vejr får barnet en vigtig fornemmelse af egen krop og tyngdekraft. Det oplever, hvordan kroppen fungerer i rumlige omgivelser og hvad der føles godt og skidt, sjovt og farligt.

Undersøgelser viser, at børn, der bevæger sig i naturen, får en bedre motorik. De-res muskler, smidighed, balance og fornemmelse for rum styrkes.

Kulturelle udtryksformer og værdier
I naturen kan man tilbyde aktiviteter, der fastholder en stor mangfoldighed af kultu-relle udtryksformer. Vi møder naturen med alle vores sanser.

Børn samler fjer, muslingeskaller og sten, snitter mønstre, smager på skovjord-bær, lytter til biers summen, iagttager bølgers former og trommer på træstammer. De bygger smukke hjem til dyr og huler til sig selv, dufter til og pynter med blom-ster, digter sange og historier. Herigennem opleves former, farver og dufte samt symmetri, kontrast og harmoni.

4.666665
 
 
Senest opdateret 19-05-2009