Rygning

PrintSend til en venDel på Facebook

Regler om rygning i institutioner, skoler og andre uddannelsesinstitutioner kan man finde i Lov om røgfri miljøer (Lov nr. 512 af 6/6 2007). Formålet med loven er at udbrede røgfri miljøer med henblik på at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og forebygge, at nogen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning.

I Lov om røgfri miljøer kan man i kap. 3, §6, §7 og § 8 finde de ting, der gør sig gældende i forhold til børn og unge. Her står der:

"Det er ikke tilladt at ryge indendørs på arbejdspladser.

Det kan besluttes, at indrette rygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted.

På børneinstitutioner, skoler, opholdssteder, kostskoler og lign., der fortrinsvis har optaget børn og unge under 16 år, er det ikke tilladt for børn og unge samt elever at ryge på institutionens område.

For personer, der ikke er omfattet af § 7 (personer over 16 år), er det ikke tilladt at ryge på institutionens udendørsarealer, hvor børn og unge færdes.

 Det kan besluttes at indrette rygerum, hvor de pågældende kan ryge."

I kap. 2, § 15 kan man læse om det, der gør sig gældende for den kommunale dagpleje. Her står der:
 
I den kommunale dagpleje og i puljeordninger, er det ikke tilladt at ryge i dagplejehjemmet og i andre lokaler til brug for dagpleje, når der passes børn.

Lokaler, der primært er indrettet som børnenes lege- og opholdsrum, skal være røgfri hele døgnet.

Det er den enkelte arbejdsgiver der skal udarbejde en skriftlig rygepolitik, der skal være tilgængelig for alle arbejdspladsens medarbejdere jf. kap. 2, § 5. Endvidere står der:
 Rygepolitikken skal som minimum indeholde:
 1) Oplysning om, hvorvidt og hvor der må ryges på arbejdspladsen.
 2) Oplysning om konsekvenserne af overtrædelse af arbejdspladsens rygepolitik.

Tilsynet med overholdelsen af Lov om røgfri miljøer på børneinstitutioner, skoler og øvrige uddannelsessteder varetages af Arbejdstilsynet, jf. kap., 6, § 24.

5
 
 
Senest opdateret 27-04-2012