Psykisk børnemiljø

Det psykiske børnemiljø bliver omtalt i love og vejledninger.

I Dagtilbudsloven (LBK nr 668 af 17/06/2011) kapitel 1, § 1. Stk. 1 står der, at formålet med de forskellige dagtilbud er, at fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring.

I kapitel 2, § 7. står, at børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk miljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. I § 7. stk. 2 står, at dagtilbuddet skal give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til en god og tryg opvækst. Stykke 4 nævner, at dagtilbuddet skal bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og sammenhørighed med det danske samfund. Af kap. 2 § 8. fremgår det, at det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvorledes arbejdet med et godt børnemiljø (herunder det psykiske miljø) bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde.

Kapitel 8 i Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud
(VEJ nr 31 af 06/05/2009) handler om formålet for daginstitutioner. Det væsentlige her er blandt andet, at barnet sættes i centrum. Her står, at børns behov og udvikling er i centrum og både det fysiske, æstetiske og psykiske miljø skal medvirke til, at børn i dagtilbud får gode betingelser.

Ophold i daginstitution skal sigte på dels en god og tryg barndom og dels støtte barnet i et udviklingsforløb. I forhold til en god og tryg barndom fremhæves omsorg som et nødvendigt fundament for barnets tro på sig selv og tillid til omgivelserne. Personalet skal yde barnet fysisk og psykisk omsorg. Dette indebærer, at barnet skal have såvel den nødvendige pasning og pleje som den nødvendige følelsesmæssige kontakt.

Endvidere fremgår det, at kommunalbestyrelsen og den enkelte institution - i forhold til det psykiske miljø - kan have fokus på relationerne mellem børnene, fx i forhold til mobning og respekt mellem børnene. Trivsels- udviklings- og læringsforløb skal udvikles ud fra en betragtning om, at børnenes forløb er individuelt bestemt.

Sociale og almene færdigheder nævnes også som et vigtigt element i forhold til det psykiske miljø. Her nævnes blandt andet, at sociale kompetencer – for eksempel empati, konfliktløsning, kommunikation - er nøglen til fællesskabet.  Det pædagogiske arbejde – også med det psykiske børnemiljø- skal tilrettelægges, så børnene får indflydelse og ret til at bestemme i forhold, der omhandler dem, og indsatsen skal ske i samarbejde med forældrene.

Sideløbende hermed findes den såkaldte Sundhedslov (LBK nr 913 af 13/07/2010) og i tilknytning hertil Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge (BEK nr 1183 af 28/11/2006). Her står, at kommunerne skal tilbyde forebyggende sundhedsydelser, som kan sikre børn en sund opvækst.

Sundhedstjenesten skal give oplysning til børn og forældre med det formål at fremme børnenes legemlige og psykiske sundhed og trivsel. I skolen skal den kommunale sundhedstjeneste tilbyde regelmæssige sundhedssamtaler, hvor børnenes psykiske velbefindende ofte indgår som et tema. Sundhedstjenesten har desuden rådgivende funktion i forhold til dagtilbud i relation til emner som børns og unges sundhed og trivsel.

Danmark har ratificeret FN’s Børnekonvention og har således forpligtiget sig til at indrette de nationale retsregler og administrativ praksis i overensstemmelse med konventionen. Af børnekonventionens artikel 3 fremgår det, at deltagerstaterne påtager sig at sikre, at barnet får den beskyttelse og den omsorg, der er nødvendig for dets velfærd. Psykisk børnemiljø må formodes at indgå i den beskyttelse og omsorg, der nævnes her.