Planlægning af Grangårds børnemiljøvurdering

På Grangård havde lysten til at arbejde med rummet som tema et stykke tid ulmet hos de ansatte. De ville gerne i endnu højere grad sætte fokus på rummets betydning for, hvordan man kan møde og se det enkelte barn, og rummets betydning for, at børnene kan få øje på de muligheder, der er til stede i institutionen. Børnemiljøvurderingen blev anledning til, at både børn og voksne arbejdede med rummets betydning i hverdagens pædagogiske praksis.

- Det var de spor, som vi i udvalget omkring børnemiljøvurderingen havde fanget fra det øvrige personale, der førte til, at det var rummet, som vi skulle arbejde med i forbindelse med børnemiljøvurderingen. Det var det, som var relevant her i huset, og det var det, som var relevant, når vi så på børnene, fortæller en pædagog. 

Arbejdet med børnemiljøvurderingen har skabt en god dialog om børnemiljøvurdering i hele huset.

- Man går jo og tumler med de samme ting. Så det med at man en gang i mellem har nogle fælles linjer i huset, gør, at man får et fælles ståsted, fortæller en medarbejder.

Grangårdens BMV-udvalg vil gerne skabe en rød tråd mellem børnemiljøvurderingen, de pædagogiske læ-replaner, institutionens værdier og dens filosofiske fundament.

Organisering
Grangårds udvalg omkring børnemiljøvurderingen, BMV-udvalget, består af lederen og souschefen, og de fungerer som primus motor i arbejdet med børnemiljøvurderingen. BMV-udvalget arbejder først med børnemiljøvurderingen med at stille de første spørgsmål til opgaven, derefter bliver overvejelser og be-slutninger fremlagt på et personalemøde, og resultaterne fra personalemødet tages herefter med i udvalgets videre arbejde.

- Vi arbejder meget i udvalg på Grangård. Det er faktisk vores normale måde at arbejde på her i huset, fortæller en medarbejder.

Vision for børnemiljøvurderingen
Visionen og strategien på Grangård er, at børnemiljøvurderingsprocessen skal integreres med det eksiste-rende værdigrundlag – institutionen arbejder i forvejen med tre værdier: nærvær, fællesskab og nysgerrighed – og med deres børnesyn.

- Vi ønsker, at børnemiljøvurderingen bliver ’grangårdsk’, lyder det fra BMV-udvalget.

Strategi
Indsamling af børns spor via iagttagelser, videooptagelser og projektorienteret arbejde er fundamentet for Grangårds pædagogiske praksis. Det er derfor oplagt, at koble børnemiljøvurderingen til det dokumenta-tionsarbejde, man i forvejen udfører.

BMV-udvalget vil dog gerne tilføre dokumentationsarbejdet en ny dimension af børneperspektivet. Konkret drejer det sig om at få inddraget samtalen eller interviewet med børnene i de projekter, personalet i forvejen arbejder med, og som de dokumenterer deres praksis ud fra.

I Grangårdens dokumentationspraksis arbejdes der med SMTTE-modellen. En mulighed kunne derfor være at udvide modellen, så børneperspektivet også bliver en del af den. I praksis vil det dreje sig om at supplere modellen med en udbygning, som fortæller om barnets oplevelse og opfattelse af den aktivitet eller det samvær, der udspilles.

Hver enkelt stue organiserer eget kortlægningsarbejde
BMV-udvalget har formidlet de værktøjsmuligheder, som personalegruppen kan benytte i deres kortlæg-ningsarbejde. Herefter har medarbejderne har i hver deres børnegruppe haft mulighed for selv at organisere deres BMV-arbejde og vælge de værktøjer, som de mener er relevante at bruge for deres kortlægning af grup-pens børnemiljø.

- Vi præsenterede på et personalemøde det forløb, som vi havde planlagt, at vi skulle i gang med. At de havde fået til opgave at prøve at afdække det enkelte barn, gruppen og det specifikke ved gruppen, og hvor børnene er i forhold til rummets betydning. På personalemødet var der tid til gruppearbejde, hvor medarbejderne på hver stue gik i gang med at tænke over, hvordan de ville fordele opgaverne, hvad holdt de øje med lige nu, hvad skulle de i forhold til kortlægningsarbejdet, og hvordan de kom rundt om de opgaver, som de skulle løse, fortæller BMV-udvalget.

Etablering af zoner
På Grangård har de besluttet, at der skal etableres zoner i hvert af de fem børnegrupperum. Overskrifterne på zonerne lyder: Tegne og skrive, bøger og fortælling, motorik og bevægelse, konstruktionsleg, rolleleg og vandleg. Derudover har Grangård et fællesrum, hvor følgende zoner skal opføres: Udklædning og forvandling, musik, værksteds- og atelierarbejde, motorik og pædagogisk massage.

Indholdet og indretningen af de forskellige zoner tager udgangspunkt i de spor, børnene sætter, pædagogens faglige viden og institutionens tre overordnede værdier: Nærvær, fællesskab og nysgerrighed. Herudover vil Grangård inddrage børnene direkte og finde ud af, hvad de ønsker sig i zonerne.

- Det er personalet på de enkelte stuers opgave at finde frem til, hvad det er, børnene tænker og mener, siger Lone Hagensen.

Personalet skal forholde sig til, hvad det er for en børnegruppe, de skal inddrage, og derpå finde frem til hvilke metoder og værktøjer, de vil bruge til kortlægning af børnemiljøet. Herefter følger et forløb på fem uger, hvor de først skal gennemføre kortlægningen. Efterfølgende skal de bearbejde det indsamlede materiale, og integrere det sammen med pædagogernes overvejelser og institutionens overordnede værdisæt i opførelsen af zonerne.

På et personalemøde skal medarbejderne rundt til alle stuer og høre om stuernes overvejelser bag de opførte zoner.

• Kortlægning af børnemiljøet på Grangård