Planlægning af børnemiljøvurdering i Lærkereden

Personalet i børnehaven Lærkereden oplevede, at nogle børn hængte et skilt op på døren til biblioteksrummet, hvor der stod, ”vi sover”. Andre børn ville gerne lege i tørrerummet eller i personalets indgang. Børnenes adfærd gav stof til eftertanke i forbindelse med børnemiljøvurderingen.

Lærkeredens fysiske rammer er præget af store og åbne rum, og alle i personalegruppen havde oplevet, at nogle børn søgte steder, hvor de kunne lege i fred og ro. Det blev udgangspunktet for Lærkeredens arbejde med børnemiljøvurderingen. I løbet af planlægningen af børnemiljøvurderingen blev personalet enige om, at de gerne ville undersøge om børnene oplever, at de har mulighed for at lege uforstyrret, og har mulighed for at slappe af og hvile sig i børnehaven?

At BMV-processen på den måde tog afsæt i institutionens hverdag sikrede, at det forestående BMV-arbejde gav mening for personalet.

Organisering af arbejdet
Nøglepersonerne i Lærkeredens børnemiljøvurderingsarbejde er en BMV-gruppe, der består af lederen, souschefen og en pædagog. BMV-gruppen ønskede fra starten at hele personalegruppen skulle have indflydelse på børnemiljøarbejdet. Forældrene blev via et forældrebestyrelsesmøde orienteret om børnemiljøvurderingen.

En god start
At alle var samlet om at blive indført i BMV-arbejdet var medvirkende til, at processen kom godt fra start, Pædagogerne fra Lærkereden fik en fælles introduktion til børnemiljøvurderingen, baggrunden for børnemiljøvurderingen, og mulighederne for, hvordan en BMV kan udarbejdes. En pædagog fortæller:

- Det var en positiv oplevelse for alle, at være samlet inden processen skulle i gang. Det var en god start at være af sted sammen. Vi fik en overordnet indsigt i processen, så det var en positiv oplevelse for os at være samlet om en fælles opgave, inden BMV-arbejdet skulle i gang.

Det var de fysiske rammer, der dannede udgangspunkt for Lærkeredens forarbejde i forbindelse med børnemiljøvurderingen. BMV-gruppen havde iagttaget, at børnene søger institutionens små, aflukkede rum, og på baggrund af iagttagelserne blev der udarbejdet to forslag til temaer, som Lærkeredens BMV-arbejde kunne tage afsæt i:

Oplever børnene, at de har mulighed for at lege uforstyrret, samt har de mulighed for at slappe af og hvile sig her i børnehaven?

BMV-gruppens andet forslag til tema skal ses i lyset af, at børnehaven fungerer funktionsopdelt. Således lød forslaget:

Oplever børnene, at de har mulighed for at have venskaber i børnehaven – på tværs af grupperne?

Vision for børnemiljøvurderingen
Udvikling og integration i institutionens værdigrundlag er nøgleord, som Lærkeredens BMV-gruppe arbejder ud fra. Derfor er visionen, at arbejdet med børnemiljøvurderingen bliver en integreret proces i hverdagens pædagogiske arbejde. På den måde kan børnemiljøvurderingen blive et redskab, som medarbejderne kontinuerligt kan bruge til at udvikle deres pædagogiske praksis.

Strategi
Lærkeredens BMV-gruppe prioriterede, at planlægningen skulle have lov til at tage den tid, som det var nødvendigt for, at børnemiljøvurderingen kunne gennemføres og blive en proces, som aktivt kunne bruges til noget i institutionen.

- Vi ville gerne undgå, at BMV-arbejdet endte som et afkrydsningsskema, der samler støv på hylden, lyder det fra Lærkeredens BMV-gruppe.

For at alle medarbejder kunne få indflydelse og dermed ejerskabsfølelse for det forestående børnemiljøarbejde blev hele personalegruppen aktivt inddraget i strategilægningen på et personalemøde, hvor de ved hjælp af DCUM’s Dialogkort lagde en fælles strategi.

- Dialogkortene gjorde det muligt for os at få medbestemmelse. Jeg synes, der var nogen spørgsmål i Dialogkortene, som sikrede, at alle kom til orde, og sagde deres mening, for eksempel omkring arbejdsformen, forklarer en pædagog.

For at skabe overblik og overholde de aftalte deadlines for de kommende BMV-faser udarbejdede Lærkereden en tidsplan for hele BMV- processen. Tidsplanen skulle gøre BMV-arbejdet tids- og indholdsmæssigt så overskueligt og simpelt som muligt.

Valg af værktøjer
BMV-gruppen udvalgte to kortlægningsværktøjer, som personalet kunne vælge imellem.

- Det var rart, at man kunne vælge hvilket værktøj, man ville arbejde med, så brændte man mere for det. Vi oplevede det som en god balance mellem styring og medbestemmelse, der var medvirkende til, at BMV-arbejdet kunne realiseres i vores travle hverdag, fortæller en pædagog.

I Lærkereden nedsatte de to kortlægningsgrupper, hver bestående af tre pædagoger. Den ene gruppe skulle kortlægge det fysiske og det æstetiske børnemiljø ved brug af DCUM’s Rundgangsskema. Sammen med en gruppe af børn skulle den anden kortlægningsgruppe bruge DCUM’s Samtaleark til at kortlægge det psykiske børnemiljø.

- Vi var med til at beslutte, at BMV-arbejdet skulle være en overskuelig proces, og ikke en højtragende proces. Det gjorde det overskueligt for os, og det gjorde, at det ikke virkede som en kæmpe, kæmpe opgave. Vi fordelte rollerne, så arbejdet var til at overskue, fortæller en anden medarbejder.
 
Offentliggørelse
Udover at ville offentliggøre resultaterne på børnehavens hjemmeside, har gruppen endnu ikke taget stilling til, hvordan de ellers vil offentliggøre deres børnemiljøvurdering.

Det videre arbejde
Kortlægningsgrupperne har fået tre uger til at kortlægge børnemiljøet. Herefter nedsættes en gruppe på fire personer, som skal analysere sig frem til hovedkonklusionerne i det indsamlede materiale. På det førstkommende personalemøde, skal problemfelter og handlepunkter, konkluderet på baggrund af kortlægningsmaterialet, fremlægges.

• Kortlægning af børnemiljøet i Lærkereden