Planlægning af børnemiljøvurdering i Bøgen

Hvordan sætter man en god børnemiljøvurderingsproces i gang? Det gør man ifølge personalet i vuggestuen Bøgen blandt andet ved at gøre processen enkel, tilgængelig og meningsfuld. I en hverdag, hvor der er mange opgaver, som personalet skal forholde sig til, kan en god proces planlægges ved at tage hensyn til de daglige opgaver, og ved at tage udgangspunkt i det, som personalet i forvejen kan.

- BMV-arbejdet skal i en travl hverdag give mening og skabe nysgerrighed og interesse, siger souschef, Ann-Ea Salling.

En god proces giver god energi
Da personalet i Bøgen skulle i gang med at planlægge deres børnemiljøvurdering, BMV, tog de udgangspunkt i kendte metoder og et tema, som personalet var enige om væsentligheden af. Alle personalegruppens overvejelser har været i spil, og de har fået snakket om hvilke mål, de hver især kunne have i forhold til BMV-arbejdet. På den måde fandt de fælles fagligt fodslag, som alle kan stå inde for.

- Det har været vigtigt, at vi i processen kunne sige de ting, som vi havde lyst til, eller som vi mente, var vigtige at diskutere. Selvfølgelig, vil jeg næsten sige. Det skal jo ende med noget, som vi kan stå inde for i hverdagen, forklarer en pædagog. 

Organisering af arbejdet
I Bøgen har personalet dannet en BMV-gruppe, som består af lederen, souschefen og en pædagog, der er vuggestuens sikkerheds- og tillidsrepræsentant. Personalet har ikke ønsket at inddrage forældrene i planlægningsfasen, til gengæld har de planer om at lade forældrene bidrage aktivt i kortlægningsfasen.

Vision for børnemiljøvurderingen
I Bøgen har personalets ambition været, at BMV-processen skal være med til at udvikle den sædvanlige pædagogiske praksis i institutionen. Visionen har været, at de via børnemiljøvurderingen får nye værktøjer og ny viden, som de kan bruge i hverdagen:

- BMV-arbejdet skulle give mening for os. Det skulle være interessant, og det skulle bibringe nogle nye omdrejningspunkter for os, så vi kunne stille os selv nogle spørgsmål i forhold til vores praksis. På den måde kunne vi komme videre i forhold til nogle nye pædagogiske overvejelser og få nye handleplaner, fortæller en af medarbejderne fra BMV-gruppen.

Valg af tema
BMV-gruppen var fra start meget optagede af at finde en god energi i arbejdet med børnemiljøvurderingen, som de ønskede skulle være interessant og meningsfyldt at beskæftige sig med. De valgte at tage udgangspunkt i en situation fra hverdagen, hvor to piger aftaler at skubbe til en etårig dreng. Med afsæt i den situation blev de enige om, at det vil give god mening og god energi at arbejde med temaet: Eksklusionsmekanismer.

Strategi
Ved at udarbejde et flowdesign – en form for tidslinje – med datoer for og beskrivelser af faserne for børnemiljøvurderingsarbejdet skabte Bøgens BMV-gruppe et rum i den travle hverdag til BMV-arbejdet. Hensigten med flowdesignet var at sikre, at BMV-processen kunne lykkes inden for den fastsatte deadline, og samtidig give medarbejderne en ro og en ramme til udførelsen af det konkrete arbejde med børnemiljøvurderingen.

Inden kortlægningsfasen prioriterede BMV-gruppen at få diskuteret og begrebsafklaret temaet eksklusionsmekanismer på et personalemøde, så alle kunne arbejde ud fra en fælles forståelse af temaet. Ved at inddrage den enkelte medarbejder i diskussionen og begrebsafklaringen af temaet, blev det muligt at understøtte ejerskabsfølelsen og tilknytningen til BMV-processen.

- Den fælles diskussion og begrebsafklaring medførte, at der blev skabt en nysgerrighed og en interesse omkring det forestående arbejde, siger Ann-Ea Salling.

Ejerskab
Alle i Bøgens personalegruppe føler, at de kan relatere arbejdet og ikke mindst det valgte tema til deres pædagogiske praksis. Det er med til at understøtte personalets ejerskabsfølelse.

Blandt personalet er der enighed om, at det har været godt med styring, hvad angår strukturen, rammerne og metoderne, men at kortlægningen skal være mere involverende for alle i huset, fordi det er den fase, hvor værdierne og tolkningen og det, som de forskellige stuer har gjort sig af overvejelser, kommer i spil. Personalets involvering i processen opleves som en forudsætning for at opnå ejerskab til det BMV-arbejde, der udføres.

- Det, som har gjort, at alle har fået ejerskab i forhold til børnemiljøvurderingen, er, at det er noget, vi alle har arbejdet med, siger en af medarbejderne.

Valg af værktøjer
Efter nøje overvejelse har BMV-gruppen og personalet besluttet, at hver stue skal udfylde sociogrammer og lave videoiagttagelser. I to sammenhængende uger, men på hver sin dag, skal stuerne videooptage i tidsrummet mellem klokken 10 og 11. Personalet vil bruge DCUM’s Iagttagelsesskema til at beskrive det, som de ser på optagelserne.

Personalet i Bøgen er vant til at arbejde ud fra Marte Meo metoden, og derfor var det naturligt for dem, at vælge videoiagttagelser som værktøj. Personalet har også tidligere arbejdet med sociogrammer, som derfor var et oplagt værktøj at vælge. 

- I BMV-gruppen syntes vi, at det var vigtigt, at nogle af de redskaber, som vi skulle bruge, ville ligge lige til højrebenet, så folk ikke skulle gøre et ekstra stykke arbejde, fordi vi har rigeligt at lave i forvejen. Så jo mere tilgængeligt det kunne være, jo bedre. Netop video, som vi har så megen erfaring med, var oplagt at vælge, fordi det er noget, som er nemt at gå til, og så er det jo et rigtigt godt værktøj at filme de små børn, da vi ikke kan bruge interviewskemaer på dem, fortæller en medarbejder fra BMV-gruppen.

Ud over videoiagttagelser og sociogrammer har BMV-gruppen valgt at bruge DCUM’s Rundgangsskemaer. Skemaerne skal udleveres til bestyrelsens forældrerepræsentanter, som har børn i forskellige aldersgrupper. Forældrene skal herefter gå rundt i vuggestuen, og vurdere lokaliteterne i forhold til temaet. Registreringerne skal foregå i vuggestuens åbningstid, når der er mange børn til stede. Inden forældrene går i gang med at kortlægge vuggestuens børnemiljø, skal de informeres om Bøgens definition på og forståelse af eksklusionsmekanismer. Desuden skal forældrene have at vide, at kortlægningen skal foregå i børnehøjde, og at de skal fokusere på, hvordan institutionens fysiske og æstetiske rammer indvirker på relationerne mellem børnene.

Offentliggørelse
BMV-gruppen har overvejet forskellige offentliggørelsesmetoder. Det er en mulighed, at BMV-processen løbende skal offentliggøres via institutionens nyhedsbrev. På den måde kan alle følge med i, hvor langt institutionen er i processen. Når børnemiljøvurderingen er afsluttet forestiller gruppen sig, at børnemiljøvurderingen skal offentliggøres i sammenhæng med den pædagogiske læreplan.

Se også

• Kortlægning af børnemiljøet i Bøgen