Personlig udvikling
Det er i det sociale fællesskab, at børn udvikler deres personlighed. Trygge og lydhøre hverdagsrammer giver børnene god mulighed for løbende personlig udvikling. Et barn skal opleve sig selv som et unikt menneske fyldt med muligheder og med betydning for andre.
At udvikle sig som et helt menneske
Personlig udvikling handler i høj grad om, at børn opbygger og udbygger deres selvtillid og tør udfolde sig og udvikle sig. I fællesskabet med hinanden og de voksne får børn mulighed for at deltage, give og modtage, at se andre og selv blive set. Når børn udvikles på mange forskellige felter, så bliver de stærke og alsidige mennesker.
I hverdagen skal børn have mulighed for at udforske sig selv, deres medmennesker og deres omverden. Det giver dem følelsen af at sætte spor i egen omverden. Hvis omverden responderer med interesse og udfordringer får børnene oplevelsen af at have betydning og oplevelsen af at høre til.
Børn udvikler sig ved at samarbejde. De udvikler sig ved lege og aktiviteter og ved at søsætte eller medvirke i projekter, som får tilpas med støtte til at de lykkes. Anerkendende relationer giver gode muligheder for at støtte op om hinandens ideer til lege og aktiviteter, og støtter derved op omkring den personlige udvikling.
Personlig udvikling opnås blandt andet ved:
- At udfolde sig på mange måder.
- At opnå erfaring med at håndtere en bred variation af følelser.
- At møde nye udfordrende ting og oplevelser.
- At udforske sig selv og sine potentialer.
- At have gode relationer til andre børn og voksne.
Børns personlige udvikling kan styrkes ved:
- At lade børnene vide at man vil dem og at man vil dem noget.
- At anerkende og involvere sig i barnets interesser.
- At vække nysgerrighed.
- At udfordre vedtagne konventioner i forhold til fx køn. Hvad ”kan” og ”må” piger/drenge?
Se også
Leksikon
- Bevægelse
- Brandforebyggelse
- Børneinddragelse
- Børnemiljø
- Børnemiljøvurdering
- Dagtilbud
- Indeklima
- Kommunikation
- Konflikter
- Lys
- Læreplaner
- Materialer og stoffer
- Mobning
- Natur og naturfænomener
- Overgang fra dagtilbud til skole
- Personlig udvikling
- Relationer
- Skældud
- Sociale kompetencer
- Sprog
- Stress
- Støj
- Støv og snavs
- Temperatur
- Toiletter og puslepladser
- Trivsel
- Udemiljø
- Udsmykning
- Venskaber
- Ventilation
Måske vil du også se...

