Pædagogisk kvalitetsudvikling med BMV og UMV
Undervisningsmiljøloven og Dagtilbudsloven kan bruges som afsæt for udvikling af den pædagogiske praksis – til gavn for børn, elever og studerende i offentlige og private dagtilbud, skoler og uddannelsessteder. Værktøjet er den lovpligtige børnemiljøvurdering, BMV, eller undervisningsmiljøvurdering, UMV.
Med den lovpligtige børnemiljøvurdering har dagtilbud og kommuner fået et redskab, der inddrager børns oplevelser af dagtilbuddenes kvalitet; et redskab som uddannelsesverdenen allerede fik med Undervisningsmiljøloven i 2001. De lovpligtige børne- og undervisningsmiljøvurderinger kan give politikere og andre beslutningstagere informationer til arbejdet med at kvalitetsudvikle og skabe helhed og sammenhæng i dagtilbuddenes, skolernes og uddannelsesinstitutionernes opgaveløsning.
Børne- og undervisningsmiljøvurderinger kan være med til at opbygge en ny tradition for at inddrage børnenes, elevernes og de studerendes oplevelse af deres eget miljø – og dermed sættes brugernes trivsel i fokus. Med børne- og undervisningsmiljøvurderingen har beslutningstagere på alle niveauer mulighed for at kunne bidrage væsentligt til at skabe helhed i den sammenhængende børne- og uddannelsespolitik i landet og dermed skabe basis for nye pædagogiske handlemuligheder i praksisfeltet, hvor lovens bogstav og ånd omsættes til hverdagens liv og lyst.
Børnemiljølovens indskrivning i Dagtilbudsloven den 01. august 2007 åbner for at betragte BMV som et dokumentationsværktøj, der kan bidrage med et kvalitetsudviklende perspektiv på hele dagtilbudsområdet – fx i arbejdet med socialt udsatte børn og belastende social arv. Hermed kan børnemiljøvurderingen blive et instrument, der skaber helhed og som kan forbinde den overordnede kommunale børnepolitik med oplevelsen af dagligdagen i det miljø, som den udspilles i, og som den opleves af de primære brugere af dagtilbuddet – børnene. I henhold til Dagtilbudsloven skal der udarbejdes børnemiljøvurderinger for alle dagtilbud for de 0-6-årige og for fritidshjem for børn i skolealderen. I skolen og senere i uddannelsesforløbet videreføres dette i kravet om udarbejdelse af en undervisningsmiljøvurdering.
I Dagtilbudsloven og Undervisningsmiljøloven er der inspiration at hente for såvel politikere som forvaltninger, bestyrelser, ledere, pædagoger og undervisere. For alle parter er det relevant at drøfte en række punkter ud fra de to loves krav og intentioner:
Hvordan kan BMV og UMV bidrage til
- arbejdet med at kvalitetsudvikle dagtilbuds- og uddannelsesområdet?
- forebyggelse af belastende social arv og udelukkelse fra fællesskabet?
- at sikre demokrati og medbestemmelse for brugerne?
- kulturel og værdimæssig rummelighed for alle brugere?
- dokumentation af pædagogisk praksis, set med brugernes øjne?
- en sammenhængende børne- og uddannelsespolitik med helhed i opgaveløsningen?
Opfordringen herfra lyder: Brug de muligheder I har for at lægge kvalitet og indhold i arbejdet med BMV’en og UMV ’en, så det ikke bliver sur pligtdokumentation, men tværtimod får chancen for at blive en "øjen-åbner".
Arbejdet med børnemiljø og undervisningsmiljø med inddragelse af børnenes, elevernes og de studerendes perspektiv på deres daglige vilkår er en invitation til pædagogisk kvalitetsudvikling!
Artiklen er udgivet i DCUM's årsberetning 2007