Offentliggørelse af BMV
I Dagtilbudsloven stilles der krav om offentliggørelse af børnemiljøvurderingen, men det forklares ikke nærmere, hvad dette indebærer.
I Dagtilbudsloven står der i kap. 6 § 47:
"Lederen af fritidshjemmet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre børnemiljøvurderingen.
Lederen af fritidshjemmet er ansvarlig for, at børnemiljøvurderingen revideres minimum hvert tredje år, og når der sker ændringer, der har betydning for børnemiljøet.
Fritidshjem kan søge rådgivning vedrørende børnemiljø hos Dansk Center for Undervisningsmiljø, jf. lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø."
Dagtilbudsloven stiller således krav om offentliggørelse, men forklarer ikke nærmere, hvad dette indebærer.
Der findes flere regelsæt om offentliggørelse på området:
-
I loven om fremme af frit valg for borgerne ved levering af serviceydelser i kommuner (FFV-loven, Lov nr 253 af 28/3 2006) findes bestemmelser om offentliggørelse af sammenlignelig brugerinformation
-
I loven om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven – OFL, Lov nr. 572 af 19/12 1985) findes de almindelige bestemmelser om aktindsigt
- I loven om behandling af personoplysninger (Persondataloven – PDL, Lov nr. 429 af 31/5 2000) findes de almindelige bestemmelser om personbeskyttelse, herunder om videregivelse af personoplysninger
På baggrund heraf udtaler DCUM vejledende om offentliggørelse af børnemiljøvurderinger:
-
Resultatet af enhver børnemiljøvurdering (BMV) eller et led i denne, fx resultatet af en undersøgelse af et af elementerne i en BMV, skal offentliggøres
-
Offentliggørelseskravet gælder uanset, om fritidshjemmet er kommunalt, eller privat, eventuelt i form af en selvejende institution
-
Fritidshjemmets ledelse har pligt til af egen drift at offentliggøre resultatet af en gennemført BMV
-
Den gennemførte undersøgelse og dens resultater skal offentliggøres på fritidshjemmets hjemmeside
-
Offentliggørelsen finder sted efter bestemmelserne i Dagtilbudsloven og Loven om fremme af frit valg til kommunale serviceydelser
-
Adgangen til de offentliggjorte oplysninger skal kunne ske på en enkel og let måde
-
De offentliggjorte oplysninger skal mindst opfylde de krav, der stilles for, at den pågældende kommune kan opfylde kravene til offentliggørelse af sammenlignelig brugerinformation
-
Omfanget af de offentliggjorte oplysninger i forhold til fritidshjemmets interessentkreds kan udmærket være større end de oplysninger, der indgår i den sammenlignelige brugerinformation fra kommunen
-
Der må ikke forekomme uoverensstemmelser mellem oplysningerne i den sammenlignelige brugerinformation og de oplysninger, der tilgår fritidshjemmets interessentkreds
-
Offentliggørelsen må efter bestemmelserne i offentlighedsloven og persondataloven ikke ske i en sådan form eller på en sådan måde, at der sker en krænkelse af hensynet til beskyttelse af personer og personoplysninger
- Offentliggjorte oplysninger skal slettes, når de har mistet aktuel relevans.
Love og regler
- Ansvar
- Badning
- Belysning
- Brandforebyggelse
- Bål
- Børneinddragelse
- Børnemiljø
- Børnemiljøvurdering
- DCUM
- Dagtilbudsloven
- Fysisk børnemiljø
- Garderobeplads
- Indeklima
- Legepladser
- Legetøj
- Madlavning
- Madordning
- Mobning
- Møbler
- Natur og naturfænomener
- Offentliggørelse af BMV
- Pladsforhold
- Psykisk børnemiljø
- Pædagogisk læreplan
- Rengøring
- Rygning
- Sikkerhed
- Skimmelsvampe
- Smitsomme sygdomme
- Solafskærmning
- Støj
- Sundhed
- Sundhedsordninger
- Sutter
- Temperatur
- Tilsyn
- Toiletter
- Udemiljø
- Vedligehold af bygninger
- Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009
- Ventilation
- Æstetisk børnemilijø

Links
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet er er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet og den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet.
Dansk Standard
Her kan du søge og downloade standarder
Erhvervs- og Byggestyrelsen
Erhvervs- og byggestyrelsen er en del af Økonomi- og Erhvervsministeriet. På hjemmesiden finder du fx byggerelger og bygningsreglementer.
Statens juridiske online informationssystem. Her har du adgang til love, bekendtgørelser, cirkulærer, Folketingets dokumenter mv.
