Materialer og stoffer
De kemiske stoffer, der påvirker børn negativt, er mange. Det skal man være opmærksom på, når man vælger materialer til dagtilbuddet.
I forhold til det overordnede syn på valg af materialer til dagtilbuddet, er der nogle faktorer, som er væsentlige:
- Materialerne skal være robuste, så de kan holde til slid og hårdhændet behandling
- De skal være sikkerhedsmæssigt forsvarlige og være lette at rengøre
- De skal være rare at have med at gøre og må meget gerne medvirke til at stimulere børnenes udvikling
- De må ikke være sundhedsskadelige. Børn har ifølge FN’s børnekonvention ret til den højest opnåelige sundhedstilstand
Kemiske stoffer
Næsten alle dagligvarer indeholder kemiske stoffer. Det gælder fødevarer, vaske- og rengø-ringsmidler, møbler og tekstiler, elektroniske produkter og legetøj.
Børn er ekstra følsomme over for påvirkning af kemikalier. Det skyldes, at deres væv, organer og centralnervesystem er mere modtageligt i voksealderen. Børn er som følge af deres adfærd og aktivitetsmønster særligt udsatte for påvirkning. De indånder, spiser og drikker mere i forhold til deres kropsvægt end voksne, de sutter på ting og er i tættere kontakt med jorden.
Uønskede stoffer
EU og Miljøstyrelsen fraråder brug af flere kemiske stoffer. Nedenfor er der en oversigt over, hvor de hyppigst kan forekomme. Ofte er det muligt at efterspørge produkter, hvor de uønskede stoffer ikke forekommer:
Hormonforstyrrende stoffer ophobes først og fremmest i fedtvæv og optages primært gennem fødevarer men også gennem huden.
- Ftalater / phthalater (forkortes nogen gange DBP) bruges i nogle typer blød PVC: plast-maling, neglelak, vinylgulve, fugemasse, kabler, legetøj, imiteret læder til tasker, bælter og møbler, print på tekstiler (plastisoltryk), tissestykker, indtræk og regnslag til barne-vogne, bideringe, sutter, modellervoks. De kan også forekomme i fødevarer. Fra 16. januar 2007 træder nye EU-regler for ftalater i legetøj og småbørnsartikler i kraft. De nye regler omfatter forbud mod 6 ftalater i småbørnsartikler og legetøj til børn op til 14 år. Tekstiler som fx nattøj og bodystockings er ikke omfattet af de nye ftalatregler.
- Bromerede flammehæmmere er kemikalier, der forhindrer brand. De kan forekomme i møbler, madrasser, gulvtæpper, kontor- og køkkenmaskiner (elektroniske apparater)
- Fluorholdige forbindelser (PFOS’er) bruges i overfladebehandling og findes bl.a. i ma-ling, rengøringsmidler, voks og poleremidler, imprægneringsmidler og brandskum samt i nogle typer dåseemballage til fødevarer. Forbudt i Norge i efteråret 2006
- Parabener bruges som konservering af fødevarer og kosmetik, solcreme og plejeprodukter
- Bisphenyl A findes i tonere og trykfarver, lim og inderbeklædning i dåser til nogle typer fiskekonserves, majs og ærter. Blev tidligere anvendt til plastfyldninger i tænder. Afgives desuden fra slidte produkter af polycarbonat, som fx sutteflasker, hvorfra det afgives ved opvarmning
- Dioxin stammer fra ukontrolleret afbrænding af klorholdige produkter, herunder klorbleget papir, PVC og organisk affald
- Parfume i syntetisk fremstillet musk. Desuden er 26 af de hyppigst brugte parfumestoffer på EU’s sorte liste som allergifremkaldende
Tungmetaller:
- Krom og arsen må ikke længere anvendes til trykimprægnering i Danmark, men det er tilladt at importere træ imprægneret med disse stoffer.
- Maling og modellervoks
- Farvede tekstiler kan indeholde tungmetaller.
Tjærestoffer:
- Jernbanesveller og ældre trykimprægneret træ, som indeholder kreosot, må ikke bruges til renovering/nyetablering på legepladser eller højbede
- Tagpap. Regnvandsopsamling fra tage med tagpap bør undgås.
Formaldehyd:
- Afdampes fra maling, lak og lim, spånplader, og limtræ
- stryge- og krympefri samt farveægte tekstiler
- Desuden i som konservering i kosmetik og visse oste
Triclosan:
- Tilsat rengøringsmidler som antibakterielt middel
- Tilsat tandpasta som antibakterielt middel. Medvirker til at bakterier bliver resistente for antibiotika
Klor:
- Rengøringsmidler
- Udvikles desuden ved afbrænding af PVC
Vær opmærksom på, at listen ikke omfatter opløsningsmidler og allergifremkaldende stoffer.
Sådan undgås uønskede stoffer
- Efterspørg produkter, der er CE-mærkede, miljømærkede og/eller allergitestede
- Efterspørg produkter uden de uønskede stoffer
- Nedsæt brugen af produkter med faresymbolet Sundhedsskadeligt (Xn)
- Følg anvisningen for brug af rengørings- og vaskemidler, kosmetik og legetøj
- Sørg for udluftning og rengøring. Støv er bærer af bl.a. ftalater, tungmetaller og skimmelsvampe.
- Fyr kun med rent, tørt træ i brændeovnen
- Opbevar kemikalieholdige produkter utilgængeligt for børn
Leksikon
- Alsidig personlig udvikling
- Brandforebyggelse
- Børneinddragelse
- Børnemiljø
- Børnemiljøvurdering
- Dagtilbud
- Indeklima
- Kommunikation
- Konflikter
- Krop og bevægelse
- Kulturelle udtryksformer og værdier
- Lys
- Læreplaner
- Materialer og stoffer
- Mobning
- Natur og naturfænomener
- Overgang fra dagtilbud til skole
- Relationer
- Skældud
- Sociale kompetencer
- Sprog
- Stress
- Støj
- Støv og snavs
- Temperatur
- Toiletter og puslepladser
- Trivsel
- Udemiljø
- Udsmykning
- Venskaber
- Ventilation

Links
Astma-allergiforbundet
Læs blandt andet om miljømærkede varer og allergitest.
Babykemi.dk
EU’s liste over hormonforstyrrende stoffer og stoffer, der mistænkes for at være det.
Information om farligt legetøj, børneudstyr og sminke, og om de enkelte stoffer.
Fællesrådet For Formnings- og Hobbymaterialer
En forening af producenter, importører og forhandlere af hobbymaterialer i Danmark.
Informationscenter for Miljø & Sundhed
Find fx oversigt over mærkningsordninger og temasider om bromerede flammehæmmere og hormonforstyrende stoffer.
Kemikalier
Miljøstyrelsen administrerer, oplyser om, vejleder om og kontrollerer reglerne om kemikalier.
Miljømærkesekretariatet
Oversigt over samtlige varer, der er mærket med det nordiske miljømærke, Svanen, og det europæiske mærke, Blomsten.
Miljøstyrelsen
Find fx Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer og allergifremkaldende parfumestoffer.
Miljøvejledninger.dk
Oversigt over alle Miljøstyrelsens miljøvejledninger til professionelle indkøbere.
SKI’s Grønne Indkøbsportal
Hjælp til opstart af grønne indkøb og værktøjer til det daglige arbejde med grønne indkøb.
Statens og Kommunernes Indkøbsservice
Oversigt over hjemmesider, der retter sig mod grønne indkøb.
Træbranchens Oplysningsråd
En hjemmeside, hvor man bl.a. kan læse om trykimprægnering af træ.
