Ventilation

Frisk luft er nødvendig, hvis det skal være rart at opholde sig indendørs. Derfor bør der være god ventilation i lokalet. Formålet med ventilation er at fjerne lugt og luftforurening fra mennesker, bygningsdele og andre materialer og erstatte den forurenede luft med frisk luft. Andre grunde til ventilation kan være at man ønsker at afkøle, opvarme, øge eller fjerne luftens fugtighed i lokalet.

Ventilation kan enten skabes naturligt via vinduer, døre, ventilationskanaler osv. eller via et ventilationsanlæg. Ventilationsanlægget skal være indstillet rigtigt for at fungere optimalt. Når anlægget tilfører og fjerner luft, vil der som regel opstå en temperaturændring, som der skal kompenseres for. Hvis anlægget ventilerer for meget, kan der opstå kulde og træk i lokalet. Ventilerer anlægget for lidt, bliver luften tung og varm.

Luftkvaliteten skal være god
Forskning viser, at vi påvirkes af den luftkvalitet og temperatur, vi befinder os i, og at der er sammenhæng mellem luftens kvalitet og vores helbred. Der er desuden en sammenhæng mellem temperatur og antallet af arbejdsulykker.

Sådan forbedres luftkvaliteten
Man kan skabe god luftkvalitet ved at:

• Åbne vinduerne og luft ud, når det er muligt. Undgå at få træk 
• Bruge friskluftsventiler og ventilationsstillinger af vinduer til almindelig ventilation af lokalet og åbne dem, når det kan gøres uden trækgener 
• Sørg for, at der er ventiler øverst i bygningens rum, så den forurenede luft kan komme ud 
• Rengøre og vedligeholde ventilationsanlægget, så automatikken fungerer efter hensigten
• Vejlede alle daglige brugere af lokalet i brug og betjening af ventilationsanlægget.

CO2-niveauet
CO2 (kuldioxid) findes i ren udeluft i en koncentration på ca. 0,035 %, hvilket ikke anses som skadeligt i sig selv.  Indendørs ændres luftens sammensætning ændres i takt med, at vi indånder og bruger ilten og derefter udånder CO2 .  Mennesker i hvile udskiller i gennemsnit 20 liter CO2 i timen og mere, når vi bevæger os. CO2-indholdet ændrer sig endvidere, så snart der sker en afbrænding ved for eksempel rygning, tændte stearinlys eller hvis der fyres i brændeovn.

CO2-niveauet kan beregnes og bruges som indikator på, om belastningen fra menneskene er for stor i forhold til luftmængden i ventilationen. Det bør ikke overstige 0,1 % i dagtilbuddet. Det svarer til 1000 ppm.

Man kan selv få et fingerpeg om ventilationsbehovet ved at udregne CO2-niveauet:

Antal personer x 20 liter x 100
Rumvolumen (m3) x 1000           = koncentration i ppm

Naturlig ventilation
Flere steder har man gode erfaringer med naturlig ventilation, for eksempel gennem store udluftningskanaler, der sørger for, at bygningerne hele tiden tilføres frisk udeluft. Det ser ud til, at metoden giver færre symptomer på allergi og snue i nye end i ældre bygninger, men det skal selvfølgelig afvejes i forhold til trafikmængde og andre kilder til luftforurening i omgivelserne.

Mekanisk ventilation
Ventilationsanlægget har tre vigtige opgaver:

• Det skal sikre god og tilpas udluftning. For lille udluftning giver dårligt indeklima, og for stor udluftning giver træk og for stort el- og varmeforbrug
• Det skal være energieffektivt. Jo bedre energieffektiviteten er, desto lavere er strømforbruget
• Det skal kun køre, når der er behov for frisk luft. Der er jo ingen grund til at anlægget kører og bruger strøm, når der ikke er nogen i lokalet til at bruge den friske luft.

Hybridventilation
Hybridventilation er en blanding af naturlig og mekanisk ventilation. Når den naturlige ventilation er utilstrækkelig, forstærkes den, så en bestemt ventilationsgrad hele tiden opretholdes. Et hybridsystem stiller større krav til styring og regulering end traditionelle systemer.

Se også

• Leksikon > Indeklima
• Leksikon > Materialer og stoffer

• Love og regler > Ventilation