Børnemiljø

Dagtilbud, herunder dagplejen, skal arbejde med børnemiljø som en integreret del af det pædagogiske arbejde. Denne sammentænkning af børnemiljø og læreplansarbejdet skal fremgå skriftligt af den pædagogiske læreplan. Fritidshjem er omfattet andre regler, idet de skal udarbejde en selvstændig børnemiljøvurdering.

Børn påvirker omgivelserne og omvendt, så derfor kan man sige, at børnemiljøet skabes af den gensidige påvirkning, som finder sted mellem børnene og omgivelserne. Et dagtilbuds fysiske, psykiske og æstetiske forhold skaber børnemiljøet, og under hensyntagen til børnenes alder og modenhed skal det vurderes i et børneperspektiv.. Børnemiljø handler om, hvordan børn trives med hinanden, de voksne og de aktuelle rammer inde og ude. Arbejdet med børnemiljø skal sikre et miljø, som fremmer børnenes trivsel, læring og udvikling. 

Daginstitutioner og dagplejen skal bevidst arbejde med et godt børnemiljø, og det er lederens ansvar, at det sker. Arbejdet skal være en integreret del af det pædagogiske arbejde i praksis og skal fremgå af den pædagogiske læreplan. DCUM anbefaler, at dagtilbud inddrager både børn, pædagoger og forældre, så alle opnår forståelse for og udbytte af processen omkring arbejdet med børnemiljø. 

Det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø er ofte sammenhængende og har stor indflydelse på hinanden. Derfor er det uhensigtsmæssig at lave for stramme opdelte definitioner. Eksempelvis påvirker ringe faciliteter og inventar både det æstetiske miljø og det psykiske miljø. For at sikre, at alle synsvinkler bliver tilgodeset, kan det alligevel være givtigt at knytte nogle vejledende betegnelser til hver af dem.

Det fysiske børnemiljø
Det fysiske børnemiljø handler om de fysiske rammer indendørs og udendørs og herunder sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold. Det drejer sig blandt andet om sundhed, ergonomi, pladsforhold, faciliteter, materialevalg, inventar, indretning, indeklima, hygiejne, udearealer, lysforhold, ventilation og kemiske påvirkninger fra eksempelvis materialer og rengøringsmidler.

Det æstetiske børnemiljø
Det æstetiske børnemiljø handler om, hvordan omgivelserne påvirker børnene i dagligdagen. Det har betydning for, om børnene oplever dagtilbuddet som et rart sted at være, og om børnene inspireres og får lyst til at udfolde sig. Et motiverende æstetisk miljø giver børnene positive og udfordrende sanseoplevelser.

Det psykiske børnemiljø
Det psykiske børnemiljø drejer sig om, hvordan børnene trives med hinanden og med de voksne, og det handler om dynamik og sociale kompetencer i børnegruppen. I et godt psykisk børnemiljø bidrager fællesskab, venskaber, tryghed, tillid, omsorg, medbestemmelse, rummelighed og udfordringer til en positiv hverdag.

Børneperspektivet
Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv under hensynstagen til børnenes alder og modenhed, og børnenes oplevelser af deres børnemiljø skal så vidt muligt inddrages. Det er op til hvert enkelt dagtilbud, hvordan de vil arbejde med børneperspektivet. Man kan eksempelvis gøre brug af DCUM´s børnemiljøtermometer (www.bm-termometeret.dk ), som netop forsøger at indfange børnegruppens perspektiv i forhold til det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. I arbejdet med at inddrage børnene i forhold, der vedrører dem selv og deres hverdag i dagtilbuddene, kan man desuden benytte sig af børneinterviews, relations- og venskabsskemaer samt iagttagelser, hvorudfra man kan fortolke børnenes handlinger, attituder og intentioner.

Se også

• Leksikon > Læreplaner
• Leksikon > Børnemiljøvurdering
• Love og regler > Børnemiljø

Centrale udgivelser

• Børnemiljøloven af Aage Huulgaard, 2006
  Bogen beskriver børnemiljølovens regler og tilblivelse, lovens indhold i forhold til lederens forpligtelser, og hvordan vurderingsarbejdet kan gribes an.
   
• Familiepolitisk redegørelse, 2005
  Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender retter blikket mod børnene og deres vilkår og behov.