Leksikon

Send til en venPrint

Her kan du læse om de grundlæggende begreber inden for børnemiljø. 

Trivsel

Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det betyder, at dagtilbud skal arbejde med børns trivsel.

Sprog

Sproget er menneskets forudsætning for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Det sker ikke kun gennem det talte eller det skrevne sprog, men også gennem kropssprog, mimik og billedsprog. Børn udvikler deres sproglige kompetencer gennem samvær, oplevelse, leg, fortælling, planlagte og uplanlagte aktiviteter i hverdagen. 

Stress

Der findes mange forskellige former for belastninger i et barns liv, som kan forårsage stress. Børn er forskellige, og nogle kan klare store belastninger, mens andre er mere følsomme og reagerer på små belastninger i hverdagen. Vedvarende stress påvirker børns udvikling negativt og kan være sygdomsfremkaldende.

Natur og naturfænomener

Natur og naturfænomener er et tema, som rummer rig mulighed for leg, læring og udvikling. Mangeartede naturoplevelser skaber grundlag for børns forståelse af deres omverden og en senere stillingtagen til eksempelvis miljøspørgsmål samt en interesse for og en viden om naturen. 

Børneinddragelse

Børn kan bidrage med anderledes vinkler på børnemiljøet end voksne. Derfor er det vigtigt, at børnene bliver hørt.

Indeklima

Et godt indeklima er med til at sikre børnenes sundhed, trivsel og læring.

Senest opdateret 14-12-2009