Kortlægning af børnemiljøet i Lærkereden

I Lærkereden har kortlægnings børneperspektiv skærpet personalets blik for værdien i, at børnene – på deres egen måde – får lov at udtrykke sig om deres hverdag. Flere af pædagogerne har oplevet, at de undervejs fik et nyt syn på børnene og deres meninger.

Kortlægningsarbejdet har givet pædagogerne ny indsigt i børnenes oplevelser, og det har været godt at blive mindet om, hvor vigtigt børneperspektivet er – selvom det som voksen kan være svært at tage børnenes ’briller’ på.

- Det har været rigtig godt at blive mindet om, at det er børnenes perspektiv, det drejer sig om. Man kan jo hurtigt komme til at synes, at man ved bedst. Så er det godt at holde fast i, at det er lige meget med mig – jeg skal prøve at sætte mig ind i, hvad det er, at Sofus på 4 år ser? Man skal virkelig at holde fast i, at det er børnenes briller, som er omdrejningspunktet, fortæller en pædagog.

Pædagogerne har oplevet, at børnene har en mening om deres børnehave, og at de gerne vil tages med på råd. For eksempel kommer børnene med nye, gode ideer, fordi de nogle gange ser og oplever noget andet end de voksne.

Børn og pædagoger brugte Rundgangsskema
Den gruppe pædagoger, som skulle bruge Rundgangsskemaet, aftalte at tage en lille gruppe af børn med rundt til børnehavens forskellige rum for at stille dem de spørgsmål, som skemaet indeholdt. Undervejs i kortlægningsarbejdet oplevede pædagogerne, at de indimellem havde svært ved at fastholde børnenes opmærksomhed:

- Da vi brugte Rundgangsskemaet, oplevede vi, at børnene flere gange tabte fokus, og ikke kunne koncentrere sig, derfor har vi tænkt på, at næste gang vi inddrager børnene, skal vi være mere ’kropslige’ i vores samtaler med dem, fortæller en pædagog.

En anden ting, som pædagogerne erfarede i forbindelse med kortlægningsarbejdet var, hvor vigtigt det er, at stille spørgsmål på en objektiv måde for at undgå, at børnene giver de svar, som pædagogen gerne vil høre. I forlængelse af den erfaring er pædagogerne også blevet opmærksomme på, hvordan de sikrer børneperspektivet i det materiale, de samler ind:

- Man skal huske, at lade det være børnene og deres sprog, som kommer til udtryk, også når man skriver det ned. At få alt formuleret, som de sagde det. Det er noget, som jeg er blevet klogere på, og som jeg er blevet bevidst omkring, fortæller en pædagog.

Andre pædagoger udtrykker, at de havde overvejelser om, hvordan de skulle følge op på et barns svar, og hvordan de skulle skrive svaret ned:

- Skulle vi skrive svaret ordret ned, eller kunne vi godt skrive det i vores eget sprog?, sagde pædagog.

Pædagoger interviewede børn ved brug af Samtalearket
Nogle af pædagogerne interviewede nogle børn ved hjælp af Samtalearket for at undersøge børnenes oplevelse af, hvordan de har det i børnehaven. Det er et værktøj, som er temmelig nemt at komme i gang med, selvom man ikke har mange erfaringer med børneinterview i forvejen. Undervejs i kortlægningsarbejdet oplevede pædagogerne dog, at de blev bedre og bedre til at bruge værktøjet. En pædagog fortæller:

- Der skete meget, synes jeg, første gang man lavede et børneinterview, og man fandt ud af, hvad det lige er. Jeg synes, at man lærer det ved at prøve det, fortæller en pædagog.

Nye opdagelser skal udvikle hverdagens pædagogiske praksis
Lærkeredens vision for BMV-arbejdet har været, at det skulle blive en integreret proces i den pædagogiske praksis. Pædagogerne synes, at kortlægningsarbejdet og indtagelsen af børneperspektivet og de intensive snakke med børnene allerede nu har tilført en ny dimension i deres pædagogiske praksis.

- Vi fandt ud af, som vi tidligere havde iagttaget, at børnene søgte de små og lukkede rum. Børnene ville gerne have steder, hvor det var muligt for dem at lege i fred for de andre børn og for de voksne, fortæller en af pædagogerne.

Kortlægningsarbejdet gav også grundlag for overvejelser omkring, hvordan børnene kunne få en endnu bedre hverdag i Lærkereden:

- Når konflikterne sker, så er det fordi, de bliver forstyrret, ikke kun fordi de voksne kommer rendende, men også fordi de andre børn maser på. Så hvordan kan vi få dem til at få den fred, så de ikke hele tiden bliver forstyrret, så de kan have den gode leg i gang, hvad kan vi så gøre?, siger en pædagog.

Rundt om det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø
Pædagogerne fortæller, at de undervejs i deres kortlægningsarbejde ikke skelnede mellem det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø:

- Vi vidste, at de værktøjer, som vi brugte i kortlægningsarbejdet, var udvalgt, så vi kunne være sikre på at komme omkring de tre miljøer, fortæller en pædagog.

Inddragelse af alle medarbejdere?
Et spørgsmål, som er dukket op undervejs i BMV-processen, drejer sig om pædagogmedhjælpernes involvering i Lærkeredens BMV-arbejde. Medhjælperne deltog i det personalemøde, hvor den overordnede strategi for BMV-arbejdet blev besluttet. Herefter har de ikke deltaget i arbejdet med børnemiljøvurderingen. Derfor har lederen overvejet, om medhjælperne næste gang skal involveres noget mere:

- Umiddelbart tænker jeg, at de ikke har noget imod ikke at være med til at kortlægge, men de vil gerne vide, hvad der sker, hvad det fører frem til, hvad det er for nogen handlinger, som skal ændres, og det, tror jeg, er vigtigt, at vi får fulgt op på, og får givet informationer videre, så vi får lavet det på en måde, så de er med ligesom med Dialogkortene, når vi snakker om handlinger, så de også er med til at beslutte, hvordan vi videre handler, siger Lærkeredens leder.

Inddragelse af forældre
Pædagogerne fortæller, at de har valgt ikke at inddrage forældrebestyrelsen aktivt i BMV-arbejdet, dog er bestyrelsen og resten af forældregruppen blevet orienteret.
I forbindelse med kortlægningsarbejdet har flere af pædagogerne dog snakket med de forældre, hvis børn har været direkte inddraget:

- Det har været en positiv oplevelse at tale med forældre om vores kortlægningsarbejde sammen med deres barn. Det har også været positivt i den forstand, at vi har snakket med forældre til børn, som vi ikke til daglig er kontaktperson for, fortæller en pædagog.

Tanker om beskrivelsen
I Lærkereden er evalueringsgruppen i fuld gang med at analysere og fortolke det materiale, som pædagogerne har samlet sammen. På et kommende personalemøde skal gruppen præsentere deres analysearbejde for resten af personalegruppen. Herefter skal de i fællesskab drøfte handlingsplaner, og hvordan de realiseres. Hvordan den skriftlige del af BMV-arbejdet skal udformes, har gruppen endnu ikke afgjort:

- De oplysninger, som vi nu har indsamlet, hvad skal de bruges til, og hvordan skal vi beskrive dem, er nogle af de spørgsmål, som vi diskuterer i evalueringsgruppen, fortæller en pædagog.

Afslutning
DCUM har fulgt institutionen frem til juni 2008, hvor Projekt Børnemiljøvurdering skulle afsluttes. Derfor findes der ikke her en beskrivelse af institutionens arbejde med børnemiljøvurderingens sidste faser.

• Planlægning af børnemiljøvurdering i Lærkereden