Kortlægning af børnemiljøet i Bøgen

Allerede efter kortlægningen af børnemiljøet i Bøgen, mener personalet, at de kan se en positiv effekt af BMV-arbejdet. De har fået ny viden om børnemiljøet og særligt om børnenes venskaber, deres indbyrdes relationer og de eksklusionsmekanismer, der nogle gange er i spil blandt børnene. Det har fået dem til at gøre sig nye overvejelser om deres daglige pædagogiske arbejde.

- Vi har set på sociogrammerne bagefter, og sagt, hold da op, der er jo faktisk flere venskaber mellem nogle børn, end vi sådan lige troede. Vi har fået noget ud af det i huset, når vi lige pludselig ser noget andet, og vi får nogen ahaoplevelser. Det giver da noget energi, fortæller en medarbejder.

Personalet har fået ny og spændende viden om relationerne mellem børnene.
 
- Ofte har vi brugt værktøjer til at afdække samspillet barn-voksen, men i den her sammenhæng, der har vi også kigget på relationerne barn-barn. Der er flere, som har sagt, at det har været interessant på en anden måde, fortæller en medarbejder.

- Det har været et klart defineret mål fra begyndelsen, at alle skulle involveres og tage ansvar for vores fælles BMV-arbejde. På den måde kunne vi også sikre, at alle følte det ejerskab, som har været vigtig for os at få implementeret i vores personalegruppe, fortæller en medarbejder.

Sociogrammer
Personalet er glad for det, som kortlægningen har lært dem om eksklusionsmekanismer, og de er sikre på, at de vil bruge deres erfaringer med værktøjerne igen, når behovet er der. En medarbejder giver et eksempel:

- På det tidspunkt, hvor vi lavede sociogrammerne, havde vi en pige på stuen, som trak sig meget i sociale sammenhænge, og viste, at hun havde nok i sig selv. Kort efter vi var færdige med sociogrammerne sendte vi en pige på Kvisten, som er stuen for de ældste børn i vuggestuen. Efter det er hun blomstret fuldstændig op, nu er hun i kontakt med stort set alle på stuen. Om det er fordi vi er begyndt at se hende på en anden måde, eller fordi den pige, som vi sendte på Kvisten, ikke længere er tilknyttet stuen, det ved vi ikke, men efter vi lavede sociogrammerne, så vi hende på en ny måde, og hun blomstrede lige pludselig så meget, så vi har valgt at lave et nyt sociogram.

- Jeg vil sige, at planlægningen er vigtig, eksempelvis har vi haft stuemøder, når vi lavede sociogrammerne. Det er foregået i arbejdstiden, fordi vi synes, det er rimeligt, at børnemiljøvurderingen er noget, man laver i sin arbejdstid, og ikke som noget ekstra til møder om aftenen. Det har så krævet noget planlægning her i huset, men ikke noget, som har været uovervindeligt, det har godt kunne lade sig gøre. Og på trods af, at der er sygdom, ferie og alt muligt andet, så synes jeg, at folk har fået lavet deres BMV-arbejde.

Videoiattagelser kombineret med iagttagelsesskemaet
Personalet i Bøgen har filmet 25 til 30 minutter på hver stue mellem klokken 10 og 11 om formiddagen på alle stuer. Alle stuer valgte det tidsrum, da det er der, hvor der tit sker en masse aktiviteter.

- Vi skulle bare skulle være en flue på væggen; vi skulle ikke sige noget under videooptagelserne; vi skulle bare være der, og det skulle være børnenes samspil, som det handlede om. Det var lærerigt og helt fint, synes jeg, fortæller en medarbejder.

At sætte sin voksenhed i baggrunden kunne imidlertid også være svært:

- Jeg vil sige, at jeg tænkte meget på det, når jeg filmede, men selvom vi er gode til at iagttage, og vi er gode til at være opmærksomme på vores børn, så er det alligevel noget andet at følge med som en tavs eminence, der bare sådan lige så stille går rundt med kameraet, fortæller en medarbejder.

Personalet har oplevet det som positivt og lærerigt at indtage børneperspektivet. En medarbejder fortæller, hvordan hun i hælene på børnene opdagede nye aspekter af vuggestuens børneliv:

- Der var nogle ting, hvor jeg med børneperspektivet tænkte, ’hold da op, der er nogle steder, hvor børnene kan sidde i fred og ro og fordybe sig’. Vi har en familievæg, med billeder af børnenes familie, hvor jeg lige pludselig så et barn sidde lige så stille og hygge sig, og sådan var også mange små rum, hvor jeg tænkte, ’ej, det er bare spændende det der, når man er nede i højde med dem, og hvor ser det hyggeligt ud. Jeg fik en anden opfattelse af det, som sker blandt børnene, og det, synes jeg, var rigtig fint.

Forældrerepræsentanter brugte Rundgangsskemaet
I Bøgen har de valgt at inddrage forældrene fra vuggestuens bestyrelse aktivt i kortlægningsfasen. Otte forældre var rundt på stuerne for at iagttage og kortlægge ud fra Rundgangsskemaet. Forældrene kiggede ikke på deres eget barns stue, men på en af nabostuerne, og skulle iagttage to gange, en morgenstund og en eftermiddagsstund. Inden forældrene gik i gang med deres kortlægningsarbejde, havde BMV-gruppen fortalt dem, at det var vigtigt, at de kiggede på vuggestuen med børnenes øjne.

- Jeg tror, de havde svært ved at indtage børneperspektivet. Det var i hvert fald ikke dem alle, som kunne finde ud af det, selvom jeg sagde til dem, at det var vigtigt, at de forestillede sig, at de var en meter høje, og så det ud fra et lille barns perspektiv, fortæller en medarbejder.

Forældrene iagttog alt lige fra nedslidte karme, lysforholdet og lydniveauet på stuerne til den hyggelige snak på stuen. Selvom de bare kunne nøjes med at krydse af skrev de også rigtig mange kommentarer.

- At forældrebestyrelsen er blevet inddraget aktivt i vores arbejde, handler også om, at det kan afføde nogle handleplaner, hvis de kan se en mening med BMV-arbejdet. Derfor har det været vigtigt for os, at de blev involveret. Vi har valgt at se det som en gave, at de har involveret sig og kommenteret deres iagttagelser, det er jo også noget, som vi kan målrette vores handleplaner efter, fortæller vuggestuens leder.

Tanker om beskrivelsen
Umiddelbart efter kortlægningen af institutionens børnemiljø skal det indsamlede materiale bearbejdes. Herefter skal der afholdes en pædagogisk dag for hele personalegruppen, hvor de skal dele deres viden om og oplevelser med børnemiljøarbejdet. Desuden skal der være en evaluering af og debat om selve processen, og det indhold, som efterfølgende er kommet ud af arbejdet.

Til bearbejdningen af det indsamlede materiale, har personalet valgt tre temaer, som skal være omdrejningspunkter for tolkningen:

- Vi har valgt, at der er nogle spørgsmål, som vi godt vil i dybden med, så vi får en vidensdeling i gang. Vi vil gerne finde et videoklip, som giver stof til eftertanke i forhold til praksis eller i forhold til det, vi ser på klippet. Et klip, der også afføder glæde og pædagogisk stolthed. Vi arbejder jo i kommunen meget med den anerkendende tilgang, så selvfølgelig er der altid noget, vi kan øve os på, og blive bedre til, men vi kan også allerede noget som udgangspunkt. Vi vil også gerne finde et klip, der afføder bekymring og ønske om forandring.

Hver stue skal udvælge tre videoklip, ét som vækker pædagogisk begejstring, ét som vækker forundring, og ét som vækker bekymring. Hver stue skal på den forestående pædagogiske dag præsentere videoklippene og fortælle, hvorfor de har valgt dem. Herefter er der sat tid af til en faglig dialog, som skal danne udgangspunkt for udarbejdelsen af handleplaner, med opsamling på en Mind-Map.

BMV-gruppen har endnu ikke besluttet, hvordan den skriftlige del af BMV-arbejdet skal udføres. De har dog overvejet, at udgangspunktet skal tages i de tre temaer, som handleplanerne på den pædagogiske dag skal udformes på baggrund af:

Udover overvejelserne om, at beskrivelsen kan tage form efter de tre temaer, som har dannet rammen for bearbejdningen af de indsamlede informationer, ønsker BMV-gruppen at få beskrivelsen kædet sammen med deres pædagogiske læreplan.

Afslutning
DCUM har fulgt institutionerne frem til juni 2008, hvor Projekt Børnemiljøvurdering skulle afsluttes. Derfor findes der ikke en beskrivelse af institutionens arbejde med børnemiljøvurderingens sidste faser.

Se også