Ikkevoldelig kommunikation

PrintSend til en venDel på Facebook

Ikkevoldelig kommunikation handler om at give udtryk for egne følelser, behov og ønsker til fremadrettet handling uden, at man kritiserer og bebrejder den anden.

Ikkevoldelig kommunikation er en grundlæggende model for empatisk kommunikation. I modellen arbejdes der med girafsprog og ulvesprog, som er forskellige måder at udtrykke sig på.

Girafsprog og ulvesprog
Giraffen symboliserer et sprog, der er baseret på en kontakt med følelser og behov. Giraffen har et stort hjerte, og er så høj at den overskue situationen. Ulvesprog er det modsatte, det symboliserer det aggressive og angribende sprog.

Uanset om situationer/konflikter er udtrykt på girafsprog eller ulvesprog er der følelser og behov på begge sider – det er bare to forskellige måder at udtrykke disse på og forskellige måder at lytte til dem på. 

Kommunikationsmodel i fire trin
Ikke-voldeligkommunikation er en metode, hvor man kan give udtryk for egne følelser, behov og handling, uden at man bebrejder den anden. Den handler også om at lytte til den anden, idet man spørger, hvad den anden oplever og føler, uden at påtage sig skylden for den andens følelser og behov.  

  1. Fakta – hvad skete der?
  2. Oplevelser/følelser –hvordan har jeg/du det med det skete?
  3. Behov –hvorfor har jeg/du det sådan?
  4. Anmodning/handling – hvad kan der gøres ved det?

Modellen er delt op i de fire trin, for at adskille eksempelvis fakta og følelser eller konfliktens sag og personerne. Det har den virkning, at der sker en afklaring og opstår en mulighed for at forstå den anden, sig selv og/eller konflikten på en ny måde, der virker afspændende for relationerne mellem personerne.

Se også

0
 
 
Senest opdateret 22-02-2011