DCUM’s høringssvar om Vejledning om dag-, fritids og klubtilbud

PrintSend til en venDel på Facebook

Her finder du det høringssvar som DCUM indsendte til Ministeriet for Familie og Forbrugeranliggender den 1. november 2007.

Den overordnede begrundelse for DCUM’s høringssvar skal findes i DCUM’s officielle rolle i forbindelse med dagtilbuddenes udarbejdelse af den lovpligtige Børnemiljøvurdering, jf. dagtilbudsloven.

Derudover anbefaler DCUM, ud fra en helhedsbetragtning om betydningen af Børnemiljølovens indskrivning i Dagtilbudsloven og de muligheder dette giver for at skabe sammenhæng mellem de pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurderingen, at dele af Vejledningen formuleres, så den i højere grad lægger op til en begrebsforståelse, der kan understøtte dagtilbuddene i at skabe sammenhæng mellem dagtilbuddenes forskellige opgaver i overensstemmelse med dagtilbudslovens krav.

Endvidere anbefaler DCUM på baggrund en spørgeskemaundersøgelse blandt dagplejen i Danmark, at der udarbejdes ens godkendelsesprocedurer og retningsliner for ansættelse, godkendelse og tilsyn, hvor bl.a. spørgsmål vedr. børnemiljøet skal indgå. DCUM vil i den forbindelse i nærmeste fremtid udarbejde spørgeguider, der lægges som skabeloner til fri afbenyttelse på DCUM’s hjemmeside.

Desuden anbefaler DCUM, at dagplejepædagogerne tillægges en nøgleposition i udarbejdelse af dagplejens børnemiljøvurdering ved de lovpligtige tilsyn. Begrundelsen herfor er, at de fleste nuværende dagplejere ikke kan antages at være ansat og godkendt ud fra kriterier, der er forholdt eksplicit til børnemiljøspørgsmål. 

DCUM gør sluttelig opmærksom på, at have identificeret nogle lovmæssige gråzoner ud fra brugeres henvendelser, disse anbefaler DCUM indskrives i Vejledningen.

Hent DCUM's høringssvar som pdf-fil

BilagStørrelse
[file] DCUM’s høringssvar om Vejledning om dag- fritids og klubtilbud
November 2007
171.89 kB
0
 
 
Senest opdateret 27-04-2012