Dagtilbudsloven i uddrag, fritidshjem
I henhold til Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, dagtilbudsloven, skal fritidshjem udarbejde en børnemiljøvurdering. Her kan du læse, hvad der står om børnemiljø og børnemiljøvurdering i Dagtilbudsloven.
Her kan du læse, hvad der står om børnemiljøvurdering, BMV, i Dagtilbudsloven.
Fritidshjem til børn i skolealderen
Kapitel 6
Formål, børnemiljøvurdering m.v.
Formål for fritidshjem
§ 45. B ørn i fritidshjem skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det pædagogiske arbejde i fritidshjem skal respektere og understøtte børns selvvalgte aktiviteter og samtidig indeholde pædagogisk tilrettelagte aktiviteter.
Stk. 2. Fritidshjem skal være særlig opmærksom på at involvere og aktivere børn, der har brug for en særlig indsats.
Stk. 3. Fritidshjem skal fremme børns sproglige, æstetiske og kropslige udtryksformer, sundhed og kendskab til naturen.
Stk. 4. Fritidshjem skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Fritidshjem skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evne til at indgå i forpligtende fællesskaber samt samhørighed med og integration i det danske samfund.
Stk. 5. Fritidshjem skal fremme kendskab til og samspil med andre typer af fritidstilbud, herunder idrætsforeninger og kulturtilbud.
Stk. 6. Fritidshjem skal i samarbejde med skolen og forældre medvirke til at skabe en sammenhængende overgang mellem skolens undervisningsdel og fritidshjemmet. Fritidshjem skal give børn mulighed for lektielæsning.
Børnemiljøvurdering
§ 46. Der skal i alle fritidshjem udarbejdes en skriftlig børnemiljøvurdering, som indeholder en kortlægning af fritidshjemmets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Børnemiljøvurderingen skal beskrive eventuelle børnemiljøproblemer og indeholde en handlingsplan.
Stk. 2. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages alt efter børnenes alder og modenhed.
Stk. 3. Fritidshjemmets leder skal inddrage forældrebestyrelsen i arbejdet med børnemiljøvurderingen.
§ 47. Lederen af fritidshjemmet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre børnemiljøvurderingen.
Stk. 2. Lederen af fritidshjemmet er ansvarlig for, at børnemiljøvurderingen revideres minimum hvert tredje år, og når der sker ændringer, der har betydning for børnemiljøet.
Stk. 3. Fritidshjem kan søge rådgivning vedrørende børnemiljø hos Dansk Center for Undervisningsmiljø, jf. lov om elever og studerendes undervisningsmiljø.
Kapitel 23
Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.
§ 103. Loven træder i kraft den 1. august 2007.
§ 110. Lov nr. 485 af 7. juni 2006 om børnemiljø i dagtilbud ophæves.
§ 111. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Love og regler
- Ansvar
- Badning
- Belysning
- Brandforebyggelse
- Bål
- Børneinddragelse
- Børnemiljø
- Børnemiljøvurdering
- DCUM
- Dagtilbudsloven
- Dagtilbudsloven i uddrag, fritidshjem
- Dagtilbudsloven i uddrag med ændringer gældende fra 01. juli 2010
- Baggrunden for børnemiljø i dansk lovgivning
- Børns rettigheder i Danmark og Sverige
- DCUM’s høringssvar om Vejledning om dag-, fritids og klubtilbud
- Dagtilbudslovens gråzoner omkring børnemiljøvurdering
- Fysisk børnemiljø
- Garderobeplads
- Indeklima
- Legepladser
- Legetøj
- Madlavning
- Madordning
- Mobning
- Møbler
- Natur og naturfænomener
- Offentliggørelse af BMV
- Pladsforhold
- Psykisk børnemiljø
- Pædagogisk læreplan
- Rengøring
- Rygning
- Sikkerhed
- Skimmelsvampe
- Smitsomme sygdomme
- Solafskærmning
- Støj
- Sundhed
- Sundhedsordninger
- Sutter
- Temperatur
- Tilsyn
- Toiletter
- Udemiljø
- Vedligehold af bygninger
- Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009
- Ventilation
- Æstetisk børnemilijø

Vejledningen giver overblik over processen omkring børnemiljøvurderingen og beskriver de krav, som loven stiller.