Børnemiljøvurdering og kvalitetsudvikling

Alle børn i dagtilbud har ret til et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det står der i Dagtilbudsloven.

Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, BMV, mindst hvert tredje år. Børnemiljøvurderingen består af fire faser: kortlægning, beskrivelse, handlingsplan og opfølgning.

Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og i det omfang det er muligt, skal børnenes oplevelser af børnemiljøet inddrages i børnemiljøvurderingen. Det betyder, at børnene har ytringsfrihed og ret til medbestemmelse og indflydelse på deres hverdag i dagtilbuddet.

Et godt børnemiljø indebærer fx:

• En åben og positiv atmosfære
• Demokrati og medbestemmelse
• Udfordrende ude- og indearealer
• Muligheder for sanseoplevelser
• Oplevelser i naturen
• Sunde og behagelige bygninger
• Hygiejniske toiletter og puslepladser
• Sikkerhedsmæssigt forsvarlige forhold
• Velovervejede materialevalg
• Konstruktiv konflikthåndtering
• Ingen mobning eller eksklusion
• Kulturel og værdimæssig rummelighed til alle børn
• Synlige og tilgængelige voksne

Dagtilbudsloven kan og skal bruges som afsæt for udvikling af den pædagogiske praksis i dagtilbuddet – til gavn for børnene.

Med den lovpligtige børnemiljøvurdering har dagtilbuddene fået et redskab, der inddrager børns oplevelser af dagtilbuddenes kvalitet. De lovpligtige børnemiljøvurderinger kan give forældre, medarbejdere, politikere og andre beslutningstagere informationer til arbejdet med at kvalitetsudvikle og skabe helhed og sammenhæng i dagtilbuddenes opgaveløsning.

Børnemiljøvurderinger kan være med til at opbygge en ny tradition for at inddrage børnenes oplevelse af deres eget miljø, og dermed sættes de primære brugeres egne oplevelser af trivselen i fokus. Børnemiljøvurderingen giver pædagogerne, ledelsen, bestyrelsen og øvrige beslutningstagere på alle niveauer mulighed for at kunne bidrage væsentligt til at skabe helhed i den sammenhængende børnepolitik i den enkelte kommune i landet. Dermed kan der skabes basis for nye pædagogiske handlemuligheder i praksisfeltet, hvor lovens bogstav og ånd omsættes til hverdagens liv og lyst.

Børnemiljøvurderingen er et dokumentationsværktøj, der kan bidrage med et kvalitetsudviklende perspektiv på hele dagtilbudsområdet – også i arbejdet med socialt udsatte børn og belastende social arv. På den måde kan børnemiljøvurderingen blive et instrument, der skaber helhed og som kan forbinde den overordnede børnepolitik med oplevelsen af dagligdagen i det miljø, som den udspilles i, og som den opleves af de primære brugere af dagtilbuddet, nemlig børnene. I henhold til Dagtilbudsloven skal der udarbejdes børnemiljøvurderinger for alle dagtilbud for de 0-6-årige og for fritidshjem for børn i skolealderen. I skolen og senere i uddannelsesforløbet videreføres dette i kravet om udarbejdelse af en undervisningsmiljøvurdering.

I Dagtilbudsloven er der inspiration at hente for såvel bestyrelser, ledere, pædagoger, politikere og forvaltninger. For alle parter er det relevant at drøfte en række punkter ud fra loves krav og intentioner. Hvordan kan børnemiljøvurderingen bidrage til:

• arbejdet med at kvalitetsudvikle dagtilbudsområdet? 
• forebyggelse af belastende social arv og udelukkelse fra fællesskabet? 
• at sikre demokrati og medbestemmelse for brugerne? 
• kulturel og værdimæssig rummelighed for alle brugere? 
• dokumentation af pædagogisk praksis, set med brugernes øjne? 
• en sammenhængende børnepolitik med helhed i opgaveløsningen? 

DCUM opfordrer til at bruge mulighederne, så der fokuseres på kvalitet, udvikling og læring i arbejdet med børnemiljøvurderingen. Det må og skal ikke være en sur pligtdokumentation, men tværtimod være en "øjenåbner" og et kvalitetsudviklingsinstrument.

Arbejdet med børnemiljø, med inddragelse af børnenes perspektiv på deres daglige vilkår, er en invitation til pædagogisk kvalitetsudvikling i en travl hverdag!

Artiklen er bragt i Børns Hverdag, oktober 2009