Belysning
I Dagtilbudsloven (LBK nr 668 af 17/06/2011) står der i §7, at ”børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring”. Loven stiller dermed indirekte krav til belysningsforholdene.
Bygningsreglementet af 2008 beskriver i kap. 6.5 kravene til lysforholdene i institutioner og undervisningslokaler. I kap. 6.5.1 stk. 1 står, at ”arbejdsrum, opholdsrum, beboelsesrum og fælles adgangsveje skal have tilfredsstillende lys, uden at det medfører unødig varmebelastning”. I kap. 6.5.2 stk. 1 står der, at opholdsrum i institutioner, undervisningslokaler mv. ”skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er velbelyste. Vinduer skal udføres, placeres og eventuelt afskærmes, så solindfald gennem dem ikke medfører overophedning i rummene, og så gener ved direkte solstråling kan undgås”. Der henvises i øvrigt til By og Byg Anvisning 203: Beregning af dagslys i bygninger samt SBI-anvisning 219: Dagslys i rum og bygninger, 2007.
I kap. 1.1 stk. 2 nævnes det, at Bygningsreglementet finder anvendelse ved de byggearbejder, der er nævnt i Byggelovens §2. Byggelovens §2 omfatter opførelse af ny bebyggelse, tilbygning til bebyggelse, ombygning af og andre forandringer i bebyggelse samt ændringer i benyttelse af bebyggelse, som er væsentlige i forhold til Byggelovens eller reglementets bestemmelser samt nedrivning af bebyggelse.
For ældre bygninger gælder de regler som er skitseret i det bygningsreglement, som bygningen er opført efter. Det første bygningsreglement for hele landet er fra 1961 og før den tid var byggereglerne lokalt bestemt i kommunen. De tidligere bygningsreglementer (1961, 1966, 1972, 1977, 1982, 1995) findes hos Erhvervs- og byggestyrelsen.
Arbejdsmiljøloven gælder for det pædagogiske personale og da børnene opholder sig i de samme rum, kommer arbejdsmiljøloven indirekte børnene til gode.
Arbejdsstedet skal overholde kravene i AT-vejledning nr. A.1.9 om faste arbejdssteders indretning, AT-vejledning A1.11 om arbejdsrum på fase arbejdssteder samt AT-vejledning A.15 om kunstig belysning.
Love og regler
- Ansvar
- Badning
- Belysning
- Brandforebyggelse
- Bål
- Børneinddragelse
- Børnemiljø
- Børnemiljøvurdering
- DCUM
- Dagtilbudsloven
- Fysisk børnemiljø
- Garderobeplads
- Indeklima
- Legepladser
- Legetøj
- Madlavning
- Madordning
- Mobning
- Møbler
- Natur og naturfænomener
- Offentliggørelse af BMV
- Pladsforhold
- Psykisk børnemiljø
- Pædagogisk læreplan
- Rengøring
- Rygning
- Sikkerhed
- Skimmelsvampe
- Smitsomme sygdomme
- Solafskærmning
- Støj
- Sundhed
- Sundhedsordninger
- Sutter
- Temperatur
- Tilsyn
- Toiletter
- Udemiljø
- Vedligehold af bygninger
- Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009
- Ventilation
- Æstetisk børnemilijø

Links
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet er er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet og den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet.
Dansk Standard
Her kan du søge og downloade standarder
Erhvervs- og Byggestyrelsen
Erhvervs- og byggestyrelsen er en del af Økonomi- og Erhvervsministeriet. På hjemmesiden finder du fx byggerelger og bygningsreglementer.
Statens juridiske online informationssystem. Her har du adgang til love, bekendtgørelser, cirkulærer, Folketingets dokumenter mv.
