Støj i skolen er et massivt problem

Når omkring 50.000 elever svarer på spørgsmål om deres skole, siger 53% af dem, at der er for meget støj. Det viser tal fra DCUM’s internetbaserede spørgeskemasystem Termometeret, som alle skoler og uddannelsessteder frit kan anvende, når de vil undersøge deres undervisningsmiljø. Og på Støjweb skriver 3bar, at otte ud af ti lærere og pædagoger ligeledes oplever store problemer med støj i deres dagligdag.

Støj påvirker elevernes koncentration og motivation negativt og vanskeliggør dermed indlæringen. Selv ved lav støj påvirkes børns evne til at huske og fokusere, og derudover afføder støjende miljøer aggressioner og stress, og det får negative konsekvenser for adfærden. Alene det at skulle færdes i et dårligt lydmiljø uden at kunne påvirke det, er et stressmoment i sig selv. Gode akustiske forhold med begrænset lydudbredelse og mulighed for at opfatte, hvad der bliver sagt, er et stort skridt i retning af mindre ”lydstress”. Forebyggelse af støj er dermed et væsentligt element i et godt undervisningsmiljø.

Ejerskab og gode idéer fra eleverne
Når skoler vil sætte støj på dagsordenen, kan de med fordel spørge eleverne til råds om, hvad der kan sænke lydniveauet i klassen og undervisningen? Nogle støjproblemer kan løses udelukkende ved hjælp af tekniske ændringer, men ofte handler støjbekæmpelse dog også om ændrede rutiner og nye vaner. En uhensigtsmæssig støjkultur skyldes ofte uheldige mønstre, som kan brydes ved fælles hjælp.

En elev i 9. klasse fortæller: ”I flere år blev det bare værre og værre med støj i vores klasse. Efterhånden var det nærmest umuligt at få arbejdsro, for der var simpelthen altid uro. I 8. klasse fik vi så en ny lærer, som valgte at tage det op med os. Det viste sig jo ret hurtigt, at selvom det var klassen selv der larmede, var der ingen der ønskede det sådan. Vi havde bare aldrig før oplevet at få direkte indflydelse på, hvad der kunne gøres. En af de første ting der kom frem var, at stort set alle ønskede mere gruppearbejde, eller i hvert fald bare mere varierede arbejdsformer. At en stor del af uroen måske skyldtes kedsomhed over, altid bare at skulle sidde og lytte. Da vi begyndte at variere måden at arbejde på, blev der ro – det var som en helt anden verden. Det er selvfølgelig ikke perfekt nu, men det er meget bedre end før. Jeg tror det allervigtigste var, at vi fik medindflydelse og ansvar. Hvis man bliver behandlet som en, der ikke kan samarbejde, så er det jo ikke så underligt, hvis man bliver ligeglad”.
 
Støjens konsekvenser
Støj og dårlig akustik kan virke generende og give hovedpine, koncentrationsbesvær. I mere alvorlige tilfælde kan støj give søvnbesvær og stressproblemer. Længere ophold i meget støjende omgivelser kan forringe hørelsen og føre til alvorlige høreskader som eksempelvis tinnitus. Allermest følsomme er vores børn i de år, hvor de skal tilegne sig sprog og grundlæggende sociale færdigheder. Tilbyder vi dem en hverdag, som kun de mest robuste kan trives med, lægger vi samtidig kimen til en marginalisering af den store gruppe, som har brug for ekstra nærvær og ro for at komme godt fra start. Dermed risikerer vi at svigte både børnene selv og alle de sammenhænge, de gerne skulle vokse op og indgå i.
 
Sådan dæmpes støjen
Ønsker skolen eller uddannelsesstedet at nedbringe støjniveauet, kan det gøres ved at øge bevidstheden omkring adfærd, der øger støjniveauet, forbedre akustikken i rummene, adskille stille og støjende aktiviteter, støjdæmpe eller erstatte inventar, sørge for flere kvadratmeter pr. barn, bruge indesko og indrette med "blødt inventar" som eksempelvis tæpper, gardiner, puder, billeder osv.
 
Læs mere

• undervisningsmiljø > Leksikon > Støj
  
• undervisningsmiljø > Love og regler > Støj
• www.termometeret.dk
   
• Støjweb
• Skru ned
• Støjpartnerskaber
• Høreforeningen