Spot på de 0-6-årige
De fleste ved, at der i landets folkeskoler foretages faglige tests, og at eleverne flere steder synes, de har svært ved at finde en plads i klasseværelset. Men hvad med de yngste børn, hvad ved vi om dem og deres hverdagsliv i det dagtilbud, som deres forældre afleverer dem i dagligt?
Vi ved, at langt de fleste inden skolealderen er en del af et dagtilbud, så derfor mener DCUM, at det er særdeles relevant at sætte fokus på de 0-6-årige ved blandt andet at besøge nogle af landets dagtilbud og videregive den gode praksis, vi får kendskab til.
Når vi ved, at al begyndelse er svær, og at det er børnenes første år, der danner grundlaget for alt det, der kommer efter, så skylder vi børnene at fastholde fokus, så fagfolkene kan få inspiration og finde veje at gå. Ikke dermed sagt, at arbejdet, der foregår i dagtilbuddene i dag ikke er godt nok – det oplever jeg, at det er rigtig mange steder. Ved besøg i dagtilbud landet over, bliver jeg tit meget imponeret over den gode stemning, faglighed og tryghed, som kommer mig i møde, når jeg træder ind ad døren. Men uanset, hvem man er, og hvor man som dagtilbud er på vej hen, så kan man blive udfordret og fagligt udviklet.
Sammenhæng på tværs
Et væsentligt spor at følge er rammen omkring dagtilbuddenes arbejde med de 0-6-årige. Her skal lederne turde tage ansvaret på sig og formå at lede, samle, udvikle og se muligheder. Et andet vigtigt spor er sammenhængskraften mellem forskningen, uddannelserne inden for feltet og praksis. Jo flere tråde, der spinder ind i hinanden i disse kæder, des større chance er der for, at børnenes hverdagsliv i deres dagtilbud kan give dem den bedst mulige bagage med til livet efter børnehaven – og det er jo det, vi alle allerhelst vil give dem!
I udviklingen af egen praksis i dagtilbuddene er det altafgørende, at man tør se på egen praksis og tør ændre sine vaner – det kræver varierede og systematiske arbejdsmetoder, og det kan være en hjælp at blive inspireret af eksempler på andres praksis og succesoplevelser.
Det er nu, I skal vise alt det gode, I gør
Socialminister Benedicte Kiær sætter for øjeblikket fokus på de 0-6-årige ved at etablere en Task Force, der skal indsamle de bedste eksempler på, hvordan børn lærer og udvikler sig bedst muligt i daginstitutionerne og dagpleje. DCUM indsamler netop nu gode eksempler dels på arbejdet med social trivsel, dels på arbejdet med at koble børnemiljø og læreplaner. Desuden er DCUM rundt i dagtilbud for at høre pædagogers mening om trivsel og mobning. Vi håber, at I vil lade os alle komme indenfor, så vi kan se og viderebringe alt det gode, I går og gør, men som måske er gået hen og blevet til selvfølgeligheder for jer. Der er brug for nye italesættelser fra det pædagogiske felt - som er i en evig udvikling – så der kan skabes de bedst mulige livschancer for alle børn.
Måske vil du også se...
DCUM-bloggere
Heidi Skipper
chefkonsulent
Heidis blog
Jannie Moon Lindskov
analyse- og udviklingskonsulent
Jannies blog
Karin Villumsen
specialkonsulent
Karins blog
Ole Juhl
centerleder
Oles blog
Rasmus Challi
specialkonsulent
Rasmus' blog
Trine Kjær
specialkonsulent
Trines blog
Gæstebloggere
Kristian Strøbech
Skolebestyrelsesformand og lektor
Kristians blog
Martin Butler
Lærer og cand. pæd.soc.
Martins blog
Signe Leipold
Gynmasielærer, master i gymnasiepædagogik
Signes blog
Send en mail til kjaer
dcum [dot] dk, hvis du ønsker at være gæsteblogger.

Kommentarer
Indsend kommentar