Social trivsel – Hvordan gør man?

Pædagoger og ledere i de danske dagtilbud er ikke i tvivl om, at de arbejder med trivsel, og at det er det væsentlige fundament for, at børnene lærer og udvikler sig. Alligevel synes de at have svært ved at italesætte, hvordan de konkret griber arbejdet med trivsel an.

Når pædagoger og ledere bliver spurgt om, hvordan de arbejder med social trivsel, tager de oftest afsæt i den overordnende værdiramme for arbejdet i dagtilbuddet. Langt de fleste dagtilbud lægger vægt på, at de arbejder inkluderende og har en anerkendende tilgang til barnet. De forklarer, hvordan de som voksne møder og respekterer barnet ved at have fokus på barnets ressourcer frem for problemer. Ofte argumenterer de for, at den anerkendende tilgang hænger sammen med måden at være praktiker på – måden de taler til børnene i øjenhøjde ved at sætte sig på hug og måden de sørger for, at børnene føler sig som en del af børnefællesskabet fx ved at sikre, at alle bliver hørt ved samling. En del pædagoger synes at have vanskeligt ved at give eksempler på, hvordan de konkret arbejder anerkendende og hvordan denne anerkendende tilgang styrker barnets trivsel og evne til at begå sig socialt.

Familiegalleri og Små og Store Venner er konkrete praksiseksempler på, hvordan dagtilbud kan arbejde med børnenes sociale trivsel.

Familiegalleri
En vuggestue i Fredericia bruger det, de kalder ”Familiegalleri”, som en metode til at skabe tryghed og genkendelighed hos det nye vuggestuebarn. Alle børn har et Familiegalleri hængende på væggen med billeder af de personer og ting, som betyder noget for barnet – barnets forældre, søskende, bamse eller lignende Det kan være en stor omvæltning at skulle starte i vuggestue. Barnet skal forholde sig til en masse nye mennesker og kan på grund af  endnu ikke udviklet sprog have svært ved at give udtryk for eventuelle savn og utryghed. Personalet bruger i den forbindelse Familiegalleriet til at hjælpe barnet til at forstå sig selv i de nye omgivelser - Er barnet trist eller savner det sine forældre, så sætter personalet sig med barnet foran familiegalleriet og snakker om de ting, som skaber tryghed og genkendelighed for barnet. Personalet oplever også, at Familiegalleriet skaber kommunikation og begyndende relationer i børnegruppen, når børnene står foran galleriet og pludrer om og peger på hinandens billeder.

Små og Store Venner
I en børnehave i Gentofte arbejder personalet med det, de kalder ”Små og Store Venner”. Små og Store Venner er en metode, der er med til at støtte nye børn i at blive en del af fællesskabet i børnehaven. Hvert år parrer personalet det nye barn med et af de ældste børn i børnehaven. Personalet laver i løbet af året mindre aktivitetsforløb, hvor venneparrene arbejder sammen og lærer at hjælpe hinanden. Personalet oplever, at Små og Store Venner lærer børnene at drage omsorg for hinanden og hinandens velbefindende også uden for de planlagte aktivitetsforløb. Falder den ene ven og slår sig på legepladsen, så kommer den anden ven og trøster og hjælper til. ”Små og Store Venner” er som metode med til at sikre, at det nye barn bliver en del af børnehavens fællesskab og styrker både det yngste og det ældste barns empatiske kompetencer og selvværd.

Pædagogisk metode
I artiklen ”Ikke alle får et bedre sprog ved at puste i sugerør” (Bakspejlet’11 2011:44) citeres Dorthe Bleses, centerleder for Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet, for at sige, at systematik ikke skal forstås som ”store forkromede systemer (…). Systematik betyder bare at en indsats ikke er tilfældig og afhængig af, hvem der lige er på arbejde den dag”. I forlængelse heraf tænker jeg, at en  indsats først bliver en pædagogisk metode, når praktikerne aktivt inddrager indsatsen som et bevidst og systematiseret element i arbejdet med børnenes trivsel og læring.  Familiegalleri bliver først en pædagogisk metode, når personalet aktivt bruger galleriet, og inddrager det som et bevidst element i forhold til at skabe tryghed og genkendelighed hos barnet. Det samme gør sig gældende for Små og Store Venner. Små og Store Venner bliver først en pædagogisk metode, når personalet støtter venneparrene i at hjælpe og drage omsorg for hinanden. Så måske handler arbejdet med social trivsel ikke så meget om, hvilken værdimæssig tilgang dagtilbuddet har, men om hvordan pædagoger og ledere arbejder med trivsel og at de er beviste om, hvorfor de gør det.  Og det er det, som kan være svært at konkretisere og få sat ord på.

Baggrund
DCUM udarbejder p.t. en metodehåndbog om, hvordan praktikere – dagplejere og pædagoger – konkret griber arbejdet med social trivsel an i dagtilbud. Det er blevet til nogle inspirerende samtaler med pædagogiske ledere og praktikere rundt om i det danske land og har allerede resulteret i inspirerende bidrag til bogen.

Læs mere om projektet Projekter > Metodehåndbog